Anmeldelse: Lulu, Det Kongelige Teater

Af Christian Skovgaard Hansen

 

Denne søndag eftermiddag har Det Kongelige Teater premiere på Friedrich Kuhlaus opera Lulu, der nu opføres for første gang siden 1838. I denne udgave har instruktør Christian von Götz dog bearbejdet og tilpasset operaen til en mere nutidig version.

Eventyret i Lulu er i store træk det samme som i Mozarts ”Tryllefløjten”. Vi er her i en orientalsk eventyrverden, hvor den onde troldmand Dilfeng og hans søn Barca holder den smukke prinsesse Sidi, datter af feen Periferihmes, fanget. Sidi fik ved sin fødsel foræret en gylden rosenknop, der vil springe ud, når hun forelsker sig første gang, og give al magt over naturen til den, der besidder den. Den orientalske prins Lulu vil befri prinsessen (og rosenknoppen), og til at hjælpe ham på den færd forærer Sidis mor ham en magisk fløjte. Hovedemnerne er det godes kamp mod det onde og om kærlighedens magt.

Lulu-_Y4Q3107d [1600x1200]

Lukas Nolls scenografi og Sarah Mittenbühlers kostumer er overdådige og en fryd for øjet. Der er ikke sparet på farverne, og der er en fantastisk detaljerigdom. Brugen af Gamle Scenes Akropolistæppe fungerer grundlæggende godt, og det giver et nærvær i disse ”mellemscener”.

Til gengæld bliver Thomas Bek Jensens lysdesign ofte for meget, når vi oplever store edderkopper, dyr og fugle angribe Parthenon-templet på toppen af Akropolisbjerget, og det passer ikke ind i hverken handlingen eller den øvrige scenografi. Det forvirrer mere, end det gavner.

Lulu-_K1P0071d [1600x1200]

Christian von Götz’ iscenesættelse fungerer grundlæggende godt, og rammen med den unge prinsesse Sidi, der møder døden og derfor genopfinder sig selv igennem eventyret, som vi er vidner til, fungerer rigtig godt. Derimod falder hans forsøg på at lave en ny historie, hvor de klassiske kønsmønstre er udvisket, noget til jorden, da det oftest bliver lidt forceret, så det mest nærliggende spørgsmål er ”Hvorfor?” – hvilket der ikke gives nogen klar forklaring på. Operaen ville (formentlig) have stået langt stærkere i sin oprindelige form.

Der er noget særligt over forestillinger med levende musikere siddende i orkestergraven, og Lulu er ingen undtagelse. Det Kongelige Kapel med dirigent Sébastien Rouland lyder fantastisk.

Lulu-_Y4Q3444d [1600x1200]

Sangerne gør også en god figur. Henning von Schumann som Dilfeng har stor pondus, og han fungerer tilpas dystert som den onde troldmand. Michael Kristensen som hans pukkelryggede søn Barca er eminent – uden nogensinde at blive plat – og flot sunget. Dénise Beck som Sidi og Sofie Elkjær Jensen som Vela gør det også godt. Grundlæggende er Gert Henning-Jensens prins Lulu også god, og der er ikke noget at sætte på hans sang, men han bliver alligevel lidt underlig fersk – hvilket formentlig mest af alt skyldes Christian von Götz’ valg om at lade ham ende mere og mere i dametøj, så han og Sidi er mere og mere ens.

Det Kongelige Operakor kommer her virkelig til sin ret, hvor de ikke ”bare” lader stemmerne brage ud i salen, men de får også lov at slå sig løs i en række scener. Dejligt befriende og fantasifuldt.

Lulu-_K1P0702d [1600x1200]

Lulu fremsiges og synges på dansk med engelske overtekster. Ved sangpartierne kan det dog være svært at høre, hvad der synges, hvorfor man må ty til de engelske overtekster, men er man ikke stærk her, kan det til tider være svært at følge med. Sammenholdt med, at operaen ikke er altid er lige nemt at gå, kan den dog blive utilgængelig for et yngre publikum. Det Kongelige Teater råder operaen til børn og unge på 11+ år, men jeg vil vove den påstand, at man skal være noget ældre for at få et ordentligt udbytte af forestillingen.

Lulu-_K1P0793d [1600x1200]

Denne opsætning af Lulu er samlet set en flot forestilling. Om man fortrækker den originale version eller som her en mere eller mindre bearbejdet version, hvor man sætter de ældre værker ind i en ny(ere) kontekst er en smagssag, men om vi overhovedet skal tage fat på ældre værker på denne måde er en kulturdiskussion, som det bliver spændende at følge.

 

Det Kongelige Teater, Gamle Scene

Spilleperiode: 14. januar-7. februar 2018

Set den 14. januar 2018

Fotos: Miklos Szabo

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20172018/opera/lulu/

 

Medvirkende: Gert Henning-Jensen, Dénise Beck, Sofie Elkjær Jensen, Henning von Schulman, Michael Kristensen, Jens Christian Tvilum, Julia Ojansivu, Clara Cecilie Thomsen, Fanny Kempe og Siri Wolthoorn og Det Kongelige Operakor og Det Kongelige Kapel

Komponist: Friedrich Kuhlau

Instruktør: Christian von Götz

Dirigent: Sébastien Rouland

Scenograf: Lukas Noll

Kostumedesign: Sarah Mittenbühler

Dramaturg: Henrik Engelbrecht

Lysdesign: Thomas Bek Jensen

Korsyngemester: Jakob Lorentzen Varighed:2 timer og 30 minutter inkl. pause

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Porno, Teater Momentum

Af Anne Lottrup Sørensen   Teater Momentum emmer af porno. Der er også plads ...

Anmeldelse: Nøddeknækkeren, Det Kongelige Teater

Af Henriette Devantier   Julemagien har fundet vej til Det Kongelige Teaters Gamle Scene! ...

Anmeldelse: Tribadernes nat, Grønnegårds Teatret

Af Christian Skovgaard Hansen Odd Fellow Palæets Have danner også i år rammen om ...

Anmeldelse: Sommerballet – Lolita, Bellevue Teatret

Af Jonas Gudmand Der er allerede en særlig inspireret og varm fornemmelse, når jeg ...