Anmeldelse: Medea, Aalborg Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
Medea er et ca. 2.500 år gammelt græsk drama skrevet af Euripedes. I sit hjemland har Medea ofret alt for Jason, og de er sammen flygtet til det fremmede land, Korinth, uden mulighed for at vende om. Men Jason forråder hende. I dette nye land, hvor de sammen skulle bygge en fremtid, forlader Jason hende til fordel for kongens datter og et liv i magtens og velstandens centrum. Selv mener han, at det er en nødvendig og alene politisk motiveret handling.
Medea er dog ikke enig – hun ser det som det ultimative forræderi. Medea, velvidende at hun i sin altopslugende kærlighed til Jason, har brændt sine broer og intet har at vende tilbage til, er knust over dette svigt og planlægger den ultimative hævn – koste hvad det vil.
Selve handlingen er derfor relativt enkel. Men under den umiddelbare handling, er en række temaer, som stikker i hver sin retning. Kærlighed, flugt, had og hævn, kvinden ctr. manden, overlevelse, modstand, krig og fred, fædrelandsfølelser, menneskets psyke og følelser. Ikke alle temaerne hverken kan eller skal have den samme vægtning, men man er nødt til at træffe et vist valg om i, hvilken retning vi skal. Denne version kommer aldrig rigtig i nogen retning, hvorfor temaerne flagrer lidt, så det efterlader os med et noget fragmenteret udtryk. Det er som om, at Sullivan Lloyd Nordrum ikke helt har kunnet vælge.
Katrine Krohns beige-grå, golde ørkenagtige scenografi hjælper os heller ikke meget. Er det et symbol på flugten eller…? Scenografien giver os hverken megen med- eller modspil.
Selve den grusomste handling, mordet på børnene, fungerer dog rigtig fint. På den ene side forstår vi Medeas kærlighed og ømhed, men på den anden side træder hadet og modstand. Her har instruktøren ladet det vigtige træde frem.
Når denne version af Medea alligevel bliver værd at se, skyldes det Camilla Gjelstrup i titelrollen som Medea. Hun er glimrende uanset, om vi ser Medeas kærlighed, hendes frustration eller hendes altoverskyggende hævngerrighed. Gjelstrup mestrer alle nuancerne i Medeas forskellige sindstilstande.
Tilsat Kasper Daugbergs fine lysdesign, træder hele rækken af sindstilstande frem. Særligt fornemt bliver det, når lyset tændes, og det glider frem, inden det slukkes – for blot at starte forfra. Medea ønsker hævn – pulsen stiger. Lyset bliver derfor som det ene pulsslag efter det andet. Hvem vil overleve? Hertil er Rune Abel Aagaards lyddesign også ganske effektfuldt, og det ligger som livets vejrtrækning gennem forestillingen.
Bolette Nørregaard Bang og Marcus Gas Johansen dækker fint de øvrige roller i historien, om end Johansens Jason til tider bliver lidt for skabet og karikeret, hvilket slet ikke er nødvendigt. De to er bedst i de mørke roller, og som Medea og Jasons børn, som til slut må lade livet som det ultimative resultat for Medeas jævn.
Denne version af Medea er en smule ujævn, men glimrende skuespilpræstationer, særligt af Camilla Gjelstrup som Medea, og et legende lysdesign gør, at det alligevel bliver en seværdig forestilling.
Aalborg Teater, Lille Scene, Jernbanegade 11, 9000 Aalborg
Spilleperiode: 28. august-27. september 2021
Set den 2. september 2021
Fotos: Catrine Zorn
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Camilla Gjelstrup, Bolette Nørregaard Bang og Marcus Gad Johansen
Forfatter: Euripides
Oversætter: Inger Christensen
Instruktør: Sullivan Lloyd Nordrum
Scenograf: Katrine Krohn
Lysdesigner: Kasper Daugberg
Lyddesigner: Rune Abel Aagaard
Varighed: Ca. 1 time og 15 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod