Anmeldelse: Når vi døde vågner, Aarhus Teater

Anmeldelse: Når vi døde vågner, Aarhus Teater

Af Anne Sophie Parsons

Der ligger en iboende fascination i at se en relationel katastrofe udfolde sig i langsomt tempo foran ens øjne – den norske dramatiker Henrik Ibsens (1828-1906) sidste forestilling, Når vi døde vågner fra 1899, skildrer kunstneren Arnold Rubæk og konen Majas krakelerende parforhold, som et nærværende studie af menneskets fejlbarlighed. Igennem en nøje skildring af to mennesker, som glider sikkert men vist fra hinanden, er Ginmans nyopsætning en fascinerende oplevelse, både grundet sit tidløse blik på hvad man som individ ønsker at opnå med sit eget liv, samt hvordan det moderne menneskes splittelse imellem opfyldelsen af det kunstneriske og det kødelige stadig er en stadig kamp og et vedvarende spejl for samtiden.

Når vi døde vågner starter in medias res i rammerne af et norsk sommerophold ved et kursted, der paradoksalt nok kun fremviser mørke og hylet udenfor af hård vind, fremfor varme og lys. Alt tyder mod at parret vil blive opslugt af de dyriske naturkræfter, som forefindes udenfor fra første færd: Forholdet fremstilles tydeligt som en synkende skude, hvor samtalerne svinder ind til ingenting og hvor konkurrenterne i form af bjørnejægeren Ulfheim og musen Irene gemmer sig i kulisserne som spøgelseslignende kraniebærende katastrofetegn i Ginmans version.

Tematikkerne bearbejdes eftertænksomt og udforskes fra Ginmans side med blod på tanden. Dualiteten mellem det kropslige og det kreative, samt det dyriske og menneskelige; spørgsmålet omkring hvornår og hvad der skal til for at være ”vågen” i sit eget liv med henblik på sine behov og ønsker; parforholdets faldgruber og individualitet i konstellationen – alt sammen udfoldes i Ibsens stykke.

Titlens tematik nævnes således også i dialoger, hvor handlingen f.eks. at vågne op og sige godnat til hinanden, samt ”Opstandelsens Dag”, som er navnet på Rubæks mesterværk, peger direkte tilbage på menneskets egen rolle i at leve sit liv til fulde, men som må indtage rollen, splittet figur imellem de modstridende poler.  

Instruktion og bearbejdelse af det oprindelige teaterstykke af Amanda Linnea Ginman får en moderne puls og sit helt eget liv i nyopsætningen igennem sin drømmeagtige kvalitet, der stadig vedholder et sanseligt univers, der peger mod en mørk kulmination for karakternes vedkommende.

Scenografi og kostumedesign af Nathalie Melbye træder balancen imellem en mareridtspræget tynget stemning og et sociorealistiske nærstudie af de forskellige menneskelige forhold, hvor forestillingen får en surrealistisk kant til sig, som klæder Ibsens symbolvægtige tematiske emner. Lyduniverset støtter op omkring den interpersonelle disintegration igennem Marie Koldkjær Højlund og Kenneth Nørby Andersens bearbejdning, som byder ind med hårde, bratte trommesoloer og distorted elektronisk underlægningsmusik. Lysdesign af Kim Glud iklæder forestillingen en dæmpet stemningsfuld drøm og barsk skærende spotlight i de forskellige scener, hvor Studio-scenes intime rum skaber mulighederne for et dybt nærværende engagement, hvor publikum gisper, griner og kommer med stilfærdige udbrud i forhold til karakterernes mere eller mindre grænseoverskridende handlinger og replikker.

I rollen som den chauvinistiske billedhugger Rubæk er Kasper Leisner perfekt og giver en indfølt og nuanceret skildring af kunstnerens dobbeltsidige – men dog stadig ufatteligt menneskelige – natur. I et nyligt interview har Leisner indrømmet, at rollen bærer præg af at være en ”guilty pleasure”, og på mange måder kan man se dette i performancen: Rubæk er en fejlbarlig størrelse, der væver ind og ud af sine forklaringer og sine motivationer. Selvom karakteren fremstår som usympatisk, grundet sin manipulation og evne til ikke at lytte til kvinderne i sit liv, portrætterer Leisner Rubæk både velvidende omkring karakterens brølende fejltrin uden fordømmende fremstilling.

Dette gør sig essentielt gældende for alle karaktererne, som ikke formår, at hive sig selv ud af at dyrke dysfunktionelle relationer, selv ved forestillingens afslutning. Sofie Nolsøe som Rubæks kone, Maja, er især dygtig i samspillet med Leisner, hvor det metaforiske ”beskidte undertøj” luftes for omverdenen i deres sammenstød.

Patrick Baurichter er decideret velcastet, som den brovtende og seksuelt aggressive Ulfheim, som ikke vil tage nej som svar, efter at have udset sig Maja, som næste bytte. Mette Døssing er Irene, Rubæks tidligere muse og den direkte inspirationskilde til mesterværket ”Opstandelsens Dag”, der fremstår lettere manisk, faretruende og nærmest esoterisk i sin hvide natkjole, som kan spille hårdt mod hårdt i forhold til sin tidligere samarbejdspartner og giver ham kamp til stregen.

Den eneste anke, som kunne være i forhold til teaterstykket, er mere indsigt i forhold til Majas rolle, som det centrale pars ene halvdel. Hvor Rubæks ønsker, drømme og længsler fremstår tydeligt igennem varigheden af stykket, virker det mere til, at Maja supplerer i forhold til det givende emotionelle output fra sin kommende ex-mands side, end hun giver mere indsigt i forhold til sin egen baggrund. Når hun ikke er udadreagerende i druk, som plaster på såret, er hun grædefærdig over situationens udfald; det kunne have været interessant at have set et mere pointeret og divergerende reaktionsmønster fra hende, som kunne have peget hen imod, hvilken type kvinde, hun var før, hun mødte Rubæk – eller om der ingen forandring, har været?

Forestillingen Når vi døde vågner er ikke kun det næsten klaustrofobiske nærstudie af et parforholds opløste fundament i sin genkendelighed, men giver også indblik i de menneskelige fejl, man selv besidder og begår i intim relation til andre og sig selv – hvor negligeringen af at være ærlig og nægtelsen af at granske sine egne ønsker og behov, er kimen til et grimt brud.

Aarhus Teater, Studio, Teatergaden, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 18. september-16. oktober 2021

Set den 18. september 2021

Fotos: Rumle Skafte

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.aarhusteater.dk/det-sker/forestillinger/aktuelt/nar-vi-dode-vagner/

Medvirkende: Kasper Leisner, Mette Døsing, Sofia Nolsøe og Patrick Baurichter

Af: Henrik Ibsen

Instruktion og bearbejdelse: Amanda Linnea Ginman

Scenografi og kostumedesign: Nathalie Melbye

Lydunivers: Marie Koldkjær Højlund og Kenneth Nørby Andersen

Lysdesign: Kim Glud

Varighed: Ca. 1 time og 30 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

2 thoughts on “Anmeldelse: Når vi døde vågner, Aarhus Teater

  1. Hejsa.
    Tak for en velformuleret og flot anmeldelse.
    Bare lige til info: hovedpersonen hedder ikke Adolf Rubæk, men Arnold Rubæk.
    Den kvindelige skuespiller, der spiller Maja hedder ikke Sofie Norsøe, men Sofia Nolsøe 😊

    1. Hej Isabella,
      Tak for din kommentar – og dine skarpe øjne. Det er nu rettet. 🙂
      Mvh Ungt Teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *