Anmeldelse: Nordkraft, Det Kongelige Teater (Copenhagen Opera Festival)
Af Emma Brink Laursen
Det er efterhånden en del år siden, at jeg læste Jakob Ejersbos nyklassiker Nordkraft. Spørger du mig til romanens handling, vil jeg nok kun kunne præstere en meget grov skitsering. Aalborg i halvfemserne. En pusher og hans pusherfrau. En tatoveret gris på et spisebord. En eksplosionsulykke. En overdosis og en begravelse. Hvor min hukommelse svigter, kommer min krop mig imidlertid til undsætning. Ejersbos beskrivelser af det dystre Aalborg-univers lever i mig endnu som en meget kropslig fornemmelse, hvis intensitet vel bedst kan beskrives med en sammenligning til lange negle ned ad en kridttavle eller en uforsigtig hånd på forbrændt hud.
Det er i fortolkningen af den intense kropslige oplevelse, det er at lade sige hive med ned i den vindblæste underverden, hvor Nordkraft foregår, at operatiseringen af romanen har sin styrke. Det er Copenhagen Opera Festival, der står bag produktionen, som har været undervejs siden 2016.
Ligesom romanen består operaen af tre dele, der hver udgør sin egen afrundede fortælling. Alle tre dele foregår i det samme aalborgensiske pushermiljø, og derudover bindes operaens tre akter sammen ved, at kroppen er i fokus. Nogle gange i helt bogstavelig forstand, hvor den afklædte krop – lidende, nydelsesfuld, gravid, døende – sættes til skue på en piedestal. Det er en fremstilling af kroppen som et på én gang stærkt og skrøbeligt hylster. Kroppen, der higer efter stofferne, og som på samme tid kan dø af dem. Kroppen, der længes efter andre kroppe, og som på samme tid er truet af dem.
Det er tableauer snarere end narrativer, der skaber operaen. Nila Parlys libretto gør veludvalgte nedslag i romanen, og instruktør Anja Behrens har forvandlet disse til smukke og voldsomme billeder, der interesserer sig for den kropslige og følelsesmæssige oplevelse af lidelse, frygt, magtesløshed, forelskelse og afhængighed. Komponist Signe Lykke har skabt kompositioner, der afspejler det brudte og momentant intense, der vel ikke alene karakteriserer operaens opbygning, men også de menneskelige følelser. Dette har hun gjort ved at lade musikken præges af brutale, ensomme klange og pludselige slagstøjslyde snarere end sammenhængende melodier.
Første akt, ”Junkiehunde”, åbnes med en æstetisk enkel scenografi og pusherfrau Maria (Nana Bugge Rasmussen), hvis sovende krop allerede ligger på et podie, da publikum lukkes ind. Åbningstableauet indvier os i et liv som pusherfrau og stofafhængig og står for mig som et højdepunkt. Rasmussens fortolkning af den stofafhængige krop er indfølt og rørende, og det er svært ikke også at mærke det i egen krop, når hun svageligt kæmper forgæves for at finde balancen på sine rystende ben, hjulpet af de to nærgående junkiehunde, genialt fortolket af de to koreografer og dansere Noora Hannula og Marluze da Cruz.
I andet akt, ”Broen”, møder vi den tidligere pusher Allan (David Kragh Danving), der er vendt tilbage til fastlandet efter et liv som maskinmester på en olietanker. En eksplosionsulykke satte en stopper for hans liv på havet, og forbrændt og forfulgt af tanken om de, der ikke overlevede, forsøger han at skabe sig et liv fri af narkomiljøet. De forkullede døde spøger i hans bevidsthed, og på scenen er han hele tiden omringet af en gruppe sortklædte skikkelser. Allan forelsker sig i Maja (Sophie Haagen), der forsøger at vaske hans krop ren af forbrændingerne, men også iklædt sort har hun det med at forsvinde for ham i mængden af døde. Forelskelsen drukner i traumet i en meget smuk fortolkning og iscenesættelse.
I tredje akt, ”Begravelsen”, er orkesteret synligt til stede på scenen. Der spilles på tomme alkoholflasker, og orkesteret får herved en rolle i tableauet som gæster ved narkomanen Stesos (Daniel Carlsson) begravelse. Det er en barsk afslutning. I Carlssons fortolkning af Steso fornemmer man ikke desto mindre en form for accept af egen skæbne. Han må se døden i øjnene efter et liv på stoffer og flugt fra tilværelsens banalitet.
Christian Albrechtsens scenografi bevarer sin æstetiske enkelthed i alle tre akter. Holdt i nuancer af grå og bestående af firkantede podier og kolde glasflader fremstår den som et stilrent og afdæmpet valg, som jeg personligt synes klædte genrens til tider bombastiske karakter godt. Ulempen ved dette valg var måske nok, at tid og sted, der er så definerende for Ejersbos værk, ikke var at få øje på. Den tidløse scenografi gjorde valget af kostumer imidlertid delvist op for. Her fornemmede man en snert af det halvfemser-ungdomsmiljø, som Ejersbo så virkelighedsnært beskriver.
Operaen synges på dansk. Alligevel var det sommetider nødvendigt virkelig at spidse ører for at forstå, hvad der blev sunget. Det havde måske været en fordel, hvis operaren havde været tekstet, især, forestiller jeg mig, for de, der slet ikke kender til fortællingen.
Ligesom min hukommelse leverer operaen Nordkraft kun brudstykker af Ejersbos fortælling. Til gengæld rammer de hårdt og brutalt. Mens Ejersbo har forsøgt at skrive så tæt på virkeligheden som muligt, så fjerner operaen sig et stykke fra denne, med den virkning, at den i mindre grad bliver et portræt af det specifikke Aalborg-univers, men snarere en billedlig og mere universel fortælling om at være et menneske i verden med krop og med følelser.
Gæstespil af Copenhagen Opera Festival
Det Kongelige Teater, Operaen, Takkelloftet
Spilleperiode: 25.-28. august 2021
Set den 26. august 2021
Fotos: Olafur Gestsson
Grafik: Søren Meisner
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Nana Bugge Rasmussen, David Kragh Danving, Daniel Carlsson, Valdemar Villadsen, Nils Gustén, Gitta-Maria Sjöberg, Sophie Haagen, Cassandra Lemoine, Steffen Bruun, Morten Thunbo, Noora Hannula og Marluze da Cruz
Kor: Ars Nova Copenhagen
Musikere: musikere fra Copenhagen Phil – Hele Sjællands Symfoniorkester og Halvcirkel
Komponist: Signe Lykke
Librettist: Nila Parly
Dirigent: Jakob Hultberg
Instruktør: Anja Behrens
Scenograf og kostumedesign: Christian Albrechtsen
Lysdesign: Mikael Sylvest
Varighed: Ca. 2 timer og 45 minutter inkl. 2 pauser
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod