Anmeldelse: Scener fra et ægteskab, Det Kongelige Teater

Af Diana Marckmann
”Kunsten at feje ting ind under gulvtæppet” udtaler akademikerparret Marianne og Johan i ’Scener fra et ægteskab’, der i øjeblikket spiller på Store Scene i Skuespilhuset – og udsagnet tror jeg, at de fleste kan nikke genkendende til, mig selv inklusiv. Men hvorfor har vi mennesker så travlt med at have det perfekte liv, og hvorfor skal problemerne altid gemmes væk, når vi jo alle sammen ved, at vi alle har dem.
I ’Scener fra et ægteskab’ bliver vi inviteret indenfor husets 4 vægge, hvor livet er et nøje tilrettelagt skema, med arbejde, børn, venner, svigermødre, for ikke at snakke om sex, som kan have svært ved overhovedet at finde sted i skemaet.
Nede fra bagscenen kommer Sofie Gråbøl og Morten Kirkskov gående, de præsenterer sig selv og stykket. Der bliver hejst et stort tæppe bag dem, og fra det sekund er der skabt et intimt rum på Skuespilhusets ellers meget dybe scene, hvorpå man som publikum kommer helt tæt på ægteskabet på godt og ondt.
Det er ikke så tit, at Skuespillerhuset ikke er overfyldt med pompøse skuespillere og et stort arrangement. Men i denne forestilling har de valgt, at have kun 2 skuespillere på den store scene. Men Sofie Gråbøl og Morten Kirkskov har to så spændende og nuancerede karakterer, at de formår at udfylde hele scenen med deres overbevisende skuespil. De vælter rundt i følelses- og statusskift, som kun ægte veteraner kan gøre det.
Jeg var dybt imponeret over, hvordan de havde formået at gøre deres karakterer helt til deres egne, det var så virkeligt, at jeg nogen gange blev i tvivl om, de havde haft et manuskript. Dette til trods for det faktum, at de havde byttet om på alle replikkerne, så Johans bliver sagt af Sofie Gråbøl og Mariannes af Morten Kirkskov. Et spændende valg, som for mig gav karaktererne mange flere lag. Det var fedt, at det var kvinden, der var lidt rap i replikken, og manden, der tryglede hende om at komme tilbage. Et valg der også gjorde karakterne mere nutidige, hvor Marianne ikke længere er afhængig af sin mand, men en selvstændig karrierekvinde.
Særligt gjorde sidste scene i første akt et stort indtryk på mig; at se Morten Kirkskov, i rollen som Johan, gennemgå så stor en smerte, efter at hans kone havde forladt ham. Jeg er ikke i tvivl om, at alle i salen kunne føle hans smerte i det øjeblik.
Det eneste negative, jeg har på forestillingen, var starten af anden akt, som gik meget i ring, så jeg følte det blev en lang og gentagende diskussion, der i min optik fik stykket til at føles en smule langt.
Mårten K. Axelssons scenografi bestod ikke af andet end et stort gråt tæppe, som både blev brugt som stol, sofa og seng. Dette meget enkle scenografiske udtryk, kombineret med meget enkle kostumer, gjorde at man fra start nåede ind til kernen i stykket.
De havde en velovervejet underlægningsmusik gennem hele forestillingen, der stemmede overens med den meget naturlige og rene version af virkeligheden, som man prøvede at genskabe.
Alt i alt er det en særdeles tankevækkende forestilling, som jeg tror kunne gavne mange at se, fordi man lærer at forstå begge parter i et forhold. Jeg havde på forhånd læst, at stykket var med til at øge antallet af skilsmisser i 70’erne, og var derfor lidt bange for at tage min kæreste med derind. Men efterfølgende fik forestillingen os til at tale om nogle ting, vi aldrig havde tænkt over før, og gav os en bedre forståelse for hinandens væremåde.
Det Kongelige Teater har derfor fint omsat Ingmar Bergmans TV-klassiker til teater. Tag derfor din partner eller en nær ven(inde) under armen og gå ind og se forestillingen. Det er en meget lærerig og følelsesrig oplevelse.
Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Store Scene, Sankt Annæ Plads 36, 1250 København K
Spilleperiode: 31 august 2017-14. februar 2018
Set den 1. september 2017
Fotograf: Natascha Thiara Rydvald
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20172018/skuespil/scener-fra-et-agteskab/#galleri
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod