Anmeldelse: Snedronningen, Tivoli

Af Henriette Devantier

Så er juletiden endnu engang over os, og i sand juleånd kan Tivoli Ballet Teaters eventyrlige Snedronningen opleves i Tivolis Koncertsal hele december. Det er den dynamiske trio, Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, Oh Land og Yuri Possokhov som henholdsvis scenograf og kostumedesigner, komponist og koreograf, der står bag denne nye opsætning i fri fortolkning efter H.C. Andersens eventyr af samme navn. Et eventyr, der både blomstrer i børn og voksnes bevidsthed.

Forestillingen følger mere eller mindre eventyret, som vi kender det – dog med enkelte kreative afvigelser for at få handlingen til at passe ind i forestillingsformatet. Kay og Gerda er bedste venner. Men deres venskab bliver sat på en hård prøve, da Kay bliver ramt i hjertet og øjet af magisk spejlsplint, der gør ham kold. Han glemmer kærligheden og Gerda, og drager mod Snedronningen og hendes iskolde rige.

Da Kay forsvinder, beslutter Gerda sig for at drage ud i verden for at finde ham. Rejsen fører hende gennem blomsterkonens skønne have, til prinsen og prinsessens overdådige slot, og hun bliver holdt fanget af røverkonen og hendes datter. Efter den lange rejse med mange nye bekendtskaber kommer hun til Snedronningens rige, hvor kulden hersker. Hun ser Kay, der stadig er kold og formørket i sit sind, men hendes kærlighed til Kay, tør ham op, og sammen drager de mod voksenlivet.

Snedronningen er et af H.C. Andersens mange eventyr om børns rejse ind i livet som voksen og om at forblive tro mod sin indre kerne. Eventyret er bygget op som en lang rejse – både Gerdas rejse mod det mystiske rige langt oppe mod nord, hvor Snedronningens slot ligger, og Kays og Gerdas rejse fra barndommen til voksenlivet fyldt af konflikter mellem følelser og forstand.

Med Dronning Margrethe II, Oh Land og Yuri Possokhov ved roret af H.C. Andersens Snedronningen var jeg ikke i tvivl om, at det ville blive en aften i fantasiens tegn. Yuri Possokhovs koreografi er fragmentarisk og legende – til tider dog en anelse for ensformig til denne helaftensballet, men hans trinsprog er interessant og anderledes og et frisk pust, der passer godt til Tivoli Ballet Teaters kompagni!

Oh Lands nykomponerede musik til balletten gik fint i spænd med ballettens helhed og agenda, og den gav eventyret et lydligt lag, der klædte det, men desværre lykkedes det ikke at give Snedronningen samme musikalske karakter som i ”Askepot”, hvor samme kunstneriske hold var samlet. I ”Askepot” forenede musikken sig flot med koreografi samt scenografi og kostumer. Helt den samme treenighed var ikke til stede ved denne urpremiereaften på Snedronningen. I orkestergraven sad et lille udpluk af musikere fra Tivoli Copenhagen Phil, som gav Oh Lands fantasifulde musik liv.

Dronningens kostumer forankrede forestillingens univers med et overvæld af detaljer og farver, der lod øjet følge den legende fortælling, som voksede frem på scenen. Også scenografien forblev eventyrverdenen tro. Med et bagtæppe lyst af op tegnede skitsebilleder var det som at kigge i en børnebog, til trods for det meget computeranimerede design, der af og til tog noget af det stemningen fra forestillingen.

Endnu engang er det Tivolis eget balletkompagni, Tivoli Ballet Teater, der indtager scenen. Men det forholdsvis lille kompagni har hentet hjælp fra dansere udefra, for at kunne dække både korpsroller såvel som solistroller. Det har ikke altid givet det bedste resultat for Tivoli Ballet Teaters helaftensballetter, men det gjorde sig bestemt ikke gældende denne aften. Danserne leverede et flot niveau, der manifesterede sig over mine forventninger. Det er bestemt et niveau, balletten kan være stolt af.

Der er flere forskellige casts på i løbet af spilleperioden. Jeg havde fornøjelsen af at opleve Laurie Nielsen som Gerda og Vincent Vernal som Kay, og jeg tror bestemt ikke, at det er en tilfældighed, at lige netop disse to dansere var sat på til premieren.

Denne aften var i den grad Laurie Nielsens aften, der nærmest ikke forlod scenen hele forestillingen – og heldigvis for det! Hun løftede rollen som Gerda og bar den flot gennem hele balletten, både som den barnlige, lille pige med den ubetingede kærlighed til sin Kay, og som den nu voksne og modne unge kvinde.

Også korpset havde en flot aften. De er blevet sat af på prøve af Yuri Possokhov krævende koreografi med meget varierende roller bestående af både klassiske skøjteløbere, fængslende, nærmest hypnotiserende samepiger og iskolde snemonstre. Men netop den store variation af roller, koreografi og scenografi gav forestillingen en god dynamik.

Snedronningen er som forestilling en oplagt juleballet og -aktivitet for hele familien, der ligesom H.C. Andersens eventyr rummer både elementer for store og små, men også for balletnybegyndere som -entusiaster. Forestillingen favner publikum, og besidder en hjertevarme, der er alle forundt i denne travle juletid. Tag familien i hånden og oplev Snedronningen i Tivolis Koncertsal.

Tivoli, Koncertsal, Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V

Spilleperiode: 1.-29. december 2019

Set den 1. december 2019

Fotos: Per Morten Abrahamsen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.tivoli.dk/da/kultur+og+program/teater/2019/snedronningen+2019?tab=eventyret

Medvirkende: Laurie Nielsen, Vincent Vernal, Allan Clausen, Allan Nielsen, Glauber Silva, Robert Thomsen, Jennifer Wagstaffe, Madeleine Purcell, Tommy Edvardsen, Sakura Inoue, Carlos Garcia m.fl. (denne aften)

Koreografi: Yuri Possokhov

Scenografi og kostumer: Dronning Margrethe

Musik: Oh Land

Libretto: Camilla Hübbe

Videodesign: Morten Just

Lysdesign: Al Crawford

Lyddesign: Henrik Christiansen

Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod