Anmeldelse: Som brødre, Teater Grob

Anmeldelse: Som brødre, Teater Grob

Af Nanna Sofie Pehrson

Teater Grob på Nørrebro var det første københavnske teater til at slå dørene op til genåbningen af det danske kulturliv. Det gjorde de med forestillingen Som brødre. Et brag af en genåbningsforestilling, der sætter vigtige, men også meget ømtålelige, emner på dagsordenen. Et modigt og et vigtigt valg.

Som brødre er en socialrealistisk fortælling, baseret på Alexander Mayah Larsens debutdigtsamling ”Kongen leve”, der handler om at vokse op i en tværkulturel familie.

Forestillingen begynder mens publikum finder på plads. Sagte trommer begynder at kunne høres igennem publikums summen og brummen. Scenegulvet er et flyttekaos. Flyttekasser og sammenrullede tæpper står stablet rundt omkring på scenegulvet. Skuespillerne begynder legende at gå rundt og rykke på kasserne, og live-musiker Rasmus Juncker, der har siddet gemt i kaosset af sammenpakkede minder, kommer til syne i takt med, at scenografien folder sig ud.

Karaktererne begynder at spille stangtennis. De driller hinanden og konkurrerer, som brødre nu engang gør. Alexander Mayah Larsen spiller lillebror, og storebror spilles af Kasper Dalsgaard. Der er en helt særlig kemi imellem de to, og man fornemmer straks den broderlige dynamik. Forestillingen handler om båndet mellem disse to mennesker, der er opvokset under samme tag. To drenge med samme historie, samme forudsætninger, men vidt forskellige skæbner.

Historien starter ved et busstop i Mørkhøj, hvor en iransk mand møder en dansk kvinde. Sammen får de to drenge, en lys og en mørk, der som forestillingen folder sig ud, fortæller deres individuelle – og fælles historie om det at vokse op mellem to kulturer. Med en mor og en babai et rækkehus i Mørkhøj, med nedrullede persienner og persiske tæpper på gulvet.   

Som brødre kaster lys på det at vokse op og forsøge at definere sig selv, alt imens man allerede er blevet defineret af menneskene omkring sig. Man bliver defineret på baggrund af sin hudfarve, religion, hvad man spiser eller ikke spiser, eller hvordan man taler. Ved at opsætte denne forestilling viser Teater Grob, at de tør trække tabubelagte fordomme ind i scenerummets skarpe lys og ikke benægte, at diskrimination og racisme er en aktiv del af samfundet i dag.   

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at denne forestilling rammer ned i et åbent sår. For ikke mere end et lille år siden, stod vores statsminister og kaldte unge ”indvandrerdrenge” ud på live-TV som uro-skabere og ballademagere. Det er de samme drenge som Alexander Mayah Larsen og Kasper Dalsgaard repræsenterer i denne opsætning. Manuskriptet, skrevet af Alexander Mayah Larsen, favner bredt alt det, der kan være med til at skabe et menneske, der står med en fod i to lejre. Pointen er, at mennesker ikke fødes ind i en destruktiv kultur eller socialiseres ind i en religion, der er god eller ond, men derimod at vi alle er med til at bestemme og definere hinandens skæbner. Mine fordomme om dig er med til at skabe, hvem du er, og fastholde dig i en position i samfundet.  

Udviklingen i de to brødres forhold er hjerteskærende, som de vender hinanden ryggen og glider fra hinanden. Storebror går en vej, hvor stoffer, bander og tæsk er hverdagskost, mens lillebror følger babas ønske, bliver troende og beder til Allah i håb om at det vil bringe hans bror tilbage til ham. Men storebror har fået nye brødre nu og det leder ham til forestillingens point of no return, en skudepisode, der sender storebror langt væk fra hjemmet, lillebror, persiennerne og de persiske tæpper.

Som forestillingen slutter er luften tung af undertrykte følelser. Det er en åben slutning – og så alligevel ikke. For selvom meget er op til fortolkning, kender man alligevel historien godt nok til at vide, at lænkerne om storebrors fødder mere end noget andet er metaforiske. Det er en forestilling, der kræver, at vi, som publikum, danner os en mening. Spørgsmålet er, hvem der har ansvaret? Er det dig og mig, hvis indgroede fordomme sætter andre mennesker i bås? Eller dem, der står på den anden side? Hele forestillingen akkompagnieres stærkt af trommer og synthesizer spillet af dygtige Rasmus Juncker, der fungerer som en tredje medspiller.

Den eneste årsag til, at denne forestilling i min bog ikke kommer helt op at ringe, er, at jeg ville ønske, at man havde turde gå lidt længere. Emnet, som forestillingen tager op, er kompleks og konfliktfyldt, og jeg kan ikke lade være med at sidde tilbage med en følelse af, at Som brødre banaliserer det en lille smule. Jeg ville dog ønske, at man havde turde dyppe tæerne lidt mere i konflikten og de samfundsmæssige strukturer, der medvirker til disse skæbnesvangre fortællinger.

Alt i alt er Som brødre en stærk og vigtig fortælling, der bringer samfundsaktuelle problematikker til det danske scenegulv, som vi ikke har set det før.  Det er en rørende og hjerteskærende fortælling i Som brødre, hvor skuespillerne gør et godt stykke arbejde, og scenografi, lys og lyd spiller godt sammen. Det eneste, der mangler, er det sidste skridt ind i konfliktens kerne.

Teater Grob, Nørrebrogade 37, 2200 København N

Spilleperiode: 6.-16. maj 2021

Forestillingen spiller endvidere på Teater Nordkraft i Aalborg i perioden 6.-12. april 2022  

Set den 6. maj 2021

Fotos: Zuhal Kocan 

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Alexander Mayah Larsen og Kasper Dalsgaard

Live musiker: Rasmus Juncker 

Idé og manuskript: Alexander Mayah Larsen 

Instruktørkonsulent: Sargun Oshana 

Scenografisk konsulent: Marianne Nilsson 

Lysdesign: Sonja Lea 

Musik og lyddesign: Rasmus Juncker 

Dramaturgisk konsulent: Trine Wisbech 

Produktionsleder: Gitte Knudsen 

Forestillingsleder: Merethe Bahn Trolle

Teknisk afvikler: Rune Barkholt-Spangsbo

Varighed: Ca. 1 time og 15 minutter

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *