Anmeldelse: Studenterrevyen 2016, Kongelig Mayestaits Acteurs
Af Rose Ansager Himmelstrup Hansen og Jonas Lehmann Rasmussen, gæsteanmelder
Revyen er en kunst, som er så svær at ramme og som kræver en enorm forfinethed, som desværre ikke blev leveret her. Trods de mange gode hensigter, kom forestillingen langt fra i mål – det var kun få sketches, der kunne få mine lattermuskler i gang.
Jeg, Rose, har aldrig været den store revy-elsker, for jeg synes altid, at det er pinligt. Specielt hvis en sketch ikke formår at levere et grin og en løssluppen stemning i salen. Og i stykkets første akt var der desværre langt imellem grin og løssluppenhed. Idéerne bag langt de fleste af sketchene var gode, men det hele gik meget stærkt og blev meget karikeret, larmende og leveringen manglede detaljer.
Der var ellers tænkt meget over nogle gode ting, blandingen af nyt og gammelt materiale, aktuelle emner og karikerede dansker-figurer. Specielt i slutningen af anden akt. Det var tydeligt at se, at holdet bag forestillingen havde nydt vejen hertil og haft det sjovt med produktionen, men den sjov kom ikke rigtig ud over scenekanten, desværre.
Jeg, Rose, lagde mærke til, at der blev råbt og larmet rigtig meget, og det ødelagde egentlig meget af skønheden og finheden i de ellers meget fornuftige tekster. Der blev ikke kælet for den enkelte sketch – det virkede mere som et forsøg på at nedlægge så mange sketches som muligt og det gjorde desværre også, at de seks skuespillere ikke rigtig kom til sin ret. I enkelte scener viste de, at de havde noget at byde på, men flere af dem havde nærmest bare én rolletype og blev derfor heller ikke så nuanceret som ønsket.
Værd at fremhæve er dog særligt sketchene Romeo & Julie, Den med bærrene og Lille Pjerrot fra første akt samt Universets opståen, Stilleleg for voksne, Ordsprog, Jeg er dansker og Ses i baren fra anden akt. Koreografien, herunder særligt dansenumrene, af Lisa Ludvigsen også fungerer rigtig godt. Anden akt er generelt bedre end den første.
53 årige Grethe Behrendtz er eneste genganger på skuespillerholdet. Hun debuterede sidste år i revyen. Hun gør det også godt i år, og man kunne have ønsket at se lidt mere til hende. Herudover består holdet i år af Christine Kabling Engelsen, Adam Schmidt, Jan Ulrich Nielsen, Silan Maria Budak Rasch og Andreas Krogholt. Det er ikke skuespilpræstationerne i sig selv, der fejler noget, men de får ikke lov til at folde sig fuldt ud.
Det gamle materiale som anvendes er uden tvivl sjovt da det oprindeligt blev opført, men i studenterrevyen føles det mest som en billig kopi. Studenterrevyen formår ikke at gøre klassikerne til sine egne. Det bedste eksempel på det er det klassiske Dirch Passer-nummer Sony Boy. Jan Ulrich Nielsen imiterer Dirch Passer, og gør det til kryds og bolle, men man spørger sig selv: Kunne de ikke finde på noget originalt?
Musikken bør dog fremhæves som et plus. I år er den under ledelse af kapelmester David Mortensen, og den består af både trommer, guitar, bas og saxofon. Lydsiden er fantastisk, og den gennemmusikalske side sker med præcision, varme og højt tempo.
Når der vises revy, gør publikums lattermildhed også en enorm forskel. Og der var andre, der grinte mere end os i salen. Men der var stadig utrolig mange stille stunder og for mig blev det desværre en smule akavet at sidde og være publikum til en revy, som vi først synes leverede en glimrende vare i de sidste tyve minutter.
Du være til revy for at se denne forestilling. Her er vi lidt delte, hvor Rose ikke er til revy, mens Jonas er. Den har et klart mål om at ramme unge mennesker, som kan forholde sig til aktivisme, dating, kontanthjælp og singleliv. Temaerne passer desuden udmærket ind i studenterrevy-regi.
Kongelig Mayestaits Acteurs
Skuespillerakademiet, Shetlandsgade 3, 2300 København S
Spiller: 19. marts 2016
Spilledato: 4. marts (Rose) og 5. marts (Jonas) 2016
Fotos: Studenterrevyen/Kongelig Mayestaits Acteurs
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod