Anmeldelse: Tour de Chambre, Det Kongelige Teater

Anmeldelse: Tour de Chambre, Det Kongelige Teater

Af Nanna Sofie Pehrson

Romanen Tour de Chambre, skrevet af forfatter Tine Høeg, har høstet lutter gode anmeldelser siden udgivelsen i maj sidste år. Den bragende succes medførte ikke alene store roser, men også stor opmærksomhed fra de danske scener, der straks stod klar til at forvandle ord til scenekunst. Det udmøntede sig først i en romankoncert udviklet i et samarbejde mellem forfatteren til romanen Tine Høeg og musiker Simon Brinck. Og nu er det så blevet teaterets tur til at blive indtaget af den betagende fortælling om kollegieliv, kunst og kærlighed.

Tine Høeg har tidligere samarbejdet med Det Kongelige Teater om iscenesættelsen af hendes roman ”Nye Rejsende”, der vandt Bogforums Debutantpris i 2017. Læs vores anmeldelse her.

Hovedpersonen Asta er en forfatter i trediverne, der forsøger at skrive sin anden roman – ”den svære to’er”. Planen var, at den skulle handle om en polsk cement-kunster, men skæbnen vil, at det er en helt anden historie, hun skal fortælle. Da Asta bliver inviteret til en mindehøjtidelighed med hendes gamle kollegiekammerater, er der nemlig pludselig en fortælling fra fortiden, der presser sig på. En historie om forelskelse, venskab, sorg og ensomhed.

En scene bygget af krydsfiner møder os, da vi træder ind i salen. Et materiale, vi er mange, der kender fra Ikeas billigste kollektioner – og som ofte udgør størstedelen af møblementet i den gængse studiebolig. Scenografien er skåret ind til benet, hvilket jeg af erfaring kan fortælle også går i spænd med en fortælling fra studielivet. Et komfur med ovn samt et lille køleskab udgør ”køkkenet”, hvor forestillingens karakterer skaber deres relationer og udspiller størstedelen af fortællingen.

Forestillingen svinger mellem to tidslinjer; nutiden og kollegietiden. Spillerne gør deres bedste, for at indikere, hvor, eller måske nærmere hvornår, vi befinder os, men som beskuer må man alligevel somme tider holde tungen lige i munden for at følge med. Dog er fortællingen, på trods af virvaret i tid og rum, både relaterbar og underholdende.

Anna Bruus Christensen spiller formidabelt i rollen som Asta, og indfanger den sjove, triste, ensomme og længselsfulde karakter, som man kender hende fra romanen. Generelt er castet på denne forestilling fremragende, og indkapsler strålende den fantastiske energi, der ulmer omkring karaktererne. Fanny Louise Bernth spiller overbevisende som den vilde, men følsomme BFF Mai. Og Mathias Skov Rahbæk gør det godt som den charmerende, om end ikke lidt arrogante eller prætentiøse, lægestuderende August. Karen-Lise Mynster er et perfekt match i blandt andet rollen som Augusts powerwoman af en kunster-mor, Anna Barbro.

Jeg vil dog tage mig den frihed at give særlig en skriftlig applaus til Mikkel Becker Hilgart, der i rollen som Niels Klitten m.fl. fremførte en vidunderlig kraftpræstation af komik på scenen. Den måde hvorpå han indkapsler den mest ubehagelige akavethed, der (desværre) er meget genkendelig, er helt eminent – og utroligt underholdende. Det er altid en fornøjelse at se birollerne komme til deres ret, og i denne forestilling skinner Mikkel Becker Hilgart på scenen.

Generelt kan man mærke, at holdet bag Tour de Chambre i høj grad er som brikkerne i et puslespil; de passer bare sammen.

Under hele stykket er et trommesæt placeret centralt på scenen, hvor musikeren Øyunn skaber et betagende og rørende lydbillede, synkront med at forestillingen udspiller sig på scenen sammen med hende.

Af de forestillinger jeg har oplevet på det seneste, har det mere været reglen end undtagelsen, at musikeren/lyddesigneren har været en aktiv del af opsætningen. Og med god grund. For det fungerer utroligt godt. Det skaber en helt særlig tilstedeværelse og opmærksomhed omkring lydbilledet. Gennem Øyunns intense hamren på trommerne, forstærkes ungdommens rastløshed, og gennem hendes starte sirenesang ekspliciteres Astas ensomhed og fortvivlelse på smukkeste vis.

Samspillet mellem musikken og spillet, scenen og lyset, ordet og kroppen skaber en smuk repræsentation af den knude af samhørighed, der er selve udgangspunktet for fortællingen. Tine Høeg kan roligt læne sig tilbage, for den sceniske afspejling af romanen lykkedes. Forfatteren har selv været med til at skabe dramatiseringen, hvilket med al sandsynlighed er en af hovedårsagerne til den sømløse overførsel fra papir til scene. Dermed ikke sagt, at jeg ikke anbefaler også at læse romanen, for den er i sig selv fantastisk. Men jeg er overbevist om, at denne forestilling vil glæde både publikum med – og uden kendskab til romanen.

Tour de Chambre er en virkelighedsnær og almenmenneskelig fortælling. Det er en forestilling med et højt energiniveau, hvor store og små følelser får plads og rum til at udfolde sig i et smukt samspil mellem musik, ord og krop.

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset, Mellemgulvet, Sankt Annæ Pl. 36, 1250 København K

Spilleperiode: 18. september-21. oktober 2021

Efterfølgende Danmarksturné 25. oktober-26. november 2021 (se turnéliste i link nedenfor)

Set den 18. september 2021

Fotos: Camilla Winther

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20212022/skuespil/tour-de-chambre

og

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20212022/skuespil/tour-de-chambre-turne

Medvirkende: Anna Bruus Christensen, Fanny Louise Bernth, Mathias Skov Rahbæk, Mikkel Becker Hilgart, Karen-Lise Mynster og Øyunn

Dramatisering: Tine Høeg

Iscenesætter: Sigrid Strøm Reibo

Scenografi og kostumedesign: Astrid Lynge Ottosen

Lysdesign: Mårten K. Axelsson

Musik: Øyunn
Varighed: Ca. 1 time og 35 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

One thought on “Anmeldelse: Tour de Chambre, Det Kongelige Teater

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *