Anmeldelse: Ukrainske kvinder, Aalborg Teater

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 17. oktober 2025

Af Christian Skovgaard Hansen

Ukrainske kvinder handler som titlen antyder netop om ukrainske kvinder. De medvirkende er ikke skuespillere, men ganske almindelige kvinder, som har måttet forlade Ukraine, primært på grund af den verserende krig.

Hvordan er det at måtte flygte? Flygte fra alt det hjemlige, som man kender? Og ikke mindst hvordan er det at flygte, når årsagen er en altødelæggende krig? Dét er hovedomdrejningspunktet i forestillingen, hvor seks kvinder fortæller deres egne livs- og skæbnefortællinger.

Det er barske fortællinger, som vi oplever på scenen, og de fortælles med nerve, kløgt og charme af de seks ukrainske kvinder. Vi hører om deres liv i Ukraine, om deres vej fra Ukraine til Aalborg og om, hvordan deres liv i Aalborg nu er, og hvilke tanker de gør sig om den situation, som de står i.

På scenen står de seks kvinder med vidt forskellige baggrunde og aldre: Svitlana Bobko (58 år), Julia Chorna (35 år), Inna Hovorun (43 år), Maiia Parfentieva (51 år), Olena Ushakova (72 år) og Svitlana Yavorska-Horpyniuk (42 år). Svitlana Bobko kom allerede til landet i slutningen af 1980’erne efter Tjenobyl-ulykken, mens de fem andre kvinder er kommet til Aalborg som konsekvens af Vladimir Putin og russernes nylige invasion og fremmarch i Ukraine. Bobko fungerer nu som tolk og dermed bindeled, og hun

Katrine Krohns scenografi er enkelt, men samtidig ganske omskiftelig, når scenen ændres fra det trygge Aalborg til det krigshærgede Ukraine. Scenografien tager ikke fokusset fra fortællingerne, men den hjælper i stedet de medvirkende til at drive forestillingen frem. Både Kasper Daugbergs lysdesign og Kristian Bergs lyddesign supplerer fornemt fortællingen med den samme respekt.

Forestillingen er kvindernes historie, og vi både deres fælles, men også deres individuelle historier. Det er den historie, som de alle troede kun skulle vare i kort tid. Men ventetiden er blevet lang, og den bliver desværre kun længere og længere, som det ser ud nu. Kvinderne begynder derfor at slå sig ned mere fast i Aalborg. Spørgsmålet er så, hvor er ”hjem” egentlig?

Historierne bliver fortalt på ukrainsk, og på dansk af Svitlana Bobko, og historierne oversættes til henholdsvis dansk og ukrainsk, så alle kan være med. Der ikke just muntre historier, som vi hører. Det er triste, svære og smertefulde historier, som de seks kvinder fortæller os. Men de bliver heldigvis aldrig for rørstrømske, og den tilsatte humor letter fortællingen de rigtige steder uden at underminere fortællingernes alvor. Publikum kan ikke undgå at blive påvirket undervejs, når historierne går lige i hjertet.

En af de stærkeste historier, er Inna Hovorums historie om byen, hvor de boede. Vi hører om og ikke mindst ser ejendommen med bedstefarens lejlighed, som hun skulle arve, skolen og kirken, og om alle de begivenheder, som familien har oplevet her. Under Anden Verdenskrig havde Hitler respekt for de historiske bygninger, og tyskerne hjalp med genopbygningen af skolen efter krigen. Dén respekt har Putin absolut ikke! Hun slutter sin fortælling af med et billede af byen, som ikke er en by mere. Alt er udslettet, og det er ikke til at se, hvor ejendommen, skolen og kirken skulle være, hvis man ikke ved det. Det er grusomt, men hun fortæller historien med en imponerende rolighed. Hun har grædt og følt, men nu hersker tomheden. Til gengæld kan vi som publikum nu ikke undgå at få våde øjne og en klump i halsen.

Vi hører også om familiemedlemmerne, der spørger om: ”Hvordan skal vi hjem?”. Vi hører om chokket og smerten over, at krigen kom, så de var nødt til at pakke det hele sammen og forlade landet i en fart. Vi hører om, at der trods grusomhederne bag ved gemmer sig et håb. Krigen er ubarmhjertig. Hvordan vælger man, hvad man skal tage med på flugten? Hvordan opgiver man et helt hjem, et helt liv? Vi hører om opgivenheden og tankerne om frihed. Vi hører om historierne hjemmefra, når nyhederne når Aalborg. Vi hører om, hvordan det er at miste sit eksisterende eksistensgrundlag, og om hvordan det er at skulle begynde forfra med et nyt liv, og om hvordan det er at møde Aalborg, hvor alt er så anderledes. Vi hører, om tankerne ved, at Putin har kontrollen i Ukraine – både over land, men også over de unge landsmænd.

Ukrainske kvinder er et grufuldt vidnesbyrd om en verden i brand, hvor der igen hærger krig. Nicolei Faber har iscenesat forestillingen med respekt for de seks medvirkende ukrainske kvinder, og der er givet plads til deres historier. De er helt almindelige mennesker, der medvirker, som dem de er. Løbende og skiftevis fortæller de deres egne historier med naturlighed, nerve og personlighed. Men krigen har sat dybe og uudslettelige spor – både i de seks kvinder, men også i verden og i særdeleshed også publikum.

Publikum kan ikke undgå at gå fra teatersalen – ud i det mørke, men trygge Aalborg – men ramt både i hovedet med de smertefulde og sørgmodige historier, men i særdeleshed også i hjertet over alt den grusomhed, der stadig hersker i verden. Ukrainske kvinder rammer alle, for selvom vi kan føle os sikre nu, ved vi ikke, hvordan en verden i brand vil udvikle sig, og den frihed, som vi nu tager for givet, kan være under pres.

Aalborg Teater, Lille Scene, Jernbanegade 11, 9000 Aalborg

Spilleperiode: 13. september-18. oktober 2025

Set den 15. oktober 2025

Fotos: Rumle Skafte

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://aalborgteater.dk/forestillinger/ukrainske-kvinder

Medvirkende: Svitlana Bobko, Julia Chorna, Inna Hovorun, Maiia Parfentieva, Olena Ushakova og Svitlana Yavorska-Horpyniuk

Idé, koncept og iscenesættelse: Nicolei Faber

Scenograf: Katrine Krohn

Lysdesigner: Kasper Daugberg

Lyddesigner: Kristian Berg

Varighed: Ca. 1 time og 30 minutter uden pause