Teaterblik: Bøgerne bag forestillingerne
Af Christian Skovgaard Hansen
Intet er normalt lige nu. Virussen raser, Danmark er nedlukket, og befolkningen er sendt hjem. Kultur-/teater-Danmark er lukket ned, og museer, teatre og andre kulturinstitutioner er tomme.
Mange forestillinger bygger på et bogforlæg, andre på et filmforlæg. Her sættes fokus på bogforlæggene. Bogforlæggene kan både være børne-, ungdoms- og voksenlitteratur, det kan være noveller, kortere romaner eller større ”moppedrenge”, det kan være både fiktion og mere eller mindre biografiske romaner, og det kan også være tegneserier og grafiske fortællinger. Der er også stor forskel på alderen af bøgerne.
Der er stor forskel på, hvor tæt på bogforlægget forestillingerne er. Der er ofte taget mere eller mindre kunstneriske friheder. Andre gange skal man et par gange eller 10 tilbage for at finde bogforlægget eller fortællingen. Atter andre gange har man digtet videre på det oprindelige bogforlæg, som næsten bliver en parentes. Nogen holder sig stringent til bogforlægget, andre er lidt friere i det, mens andre ”kun” har hentet inspiration i en fortælling. Uanset formen ændrer det dog ikke på, at det også kan være interessant at læse bogen bag.
Når man ikke kan gå i teatrene og se forestillinger, kan man i stedet læse bøgerne bag. Da bibliotekerne også er lukkede, må man gå på opdagelse i ens egen bogreol eller låne sig frem på anden måde – hvis man da ikke smutter i boghandlen og køber dem naturligvis.
Listen er alene et uddrag, og den er på ingen måde udtømmende – hverken i bogforlæg, forestillinger eller spillesteder for hver enkelt forestilling. Der er ikke fokuseret på én bestemt udgave af bøgerne.
Der er hovedageligt fokuseret på de seneste års forestillinger – men det er ikke noget nyt fænomen, så det er muligt at finde mange flere længere tilbage. Har forestillingen været genopsat, dækker årstallet over premiereåret.
Stormene, Vendsyssel Teater, 2020
Maria Helleberg: Stormene. Kærlighed og rå magt i reformationens Danmark
Et dukkehjem, Vendsyssel Teater, 2019 og Aalborg Teater, 2019
Henrik Ibsen: Et dukkehjem
Ordet, Aarhus Teater, 2020
Kaj Munk: Ordet
Det store stilehæfte, Husets Teater, 2020
Første del af: Agota Kristof: Det store stilehæfte, Beviset, Den tredje løgn
Hans og Grete, Aalborg Teater, 2020
Del af Brødrene Grimm: Grimms eventyr
Den lille prins, Grønnegårds Teatret, 2016 og Teater Next (turné)
Antoine de Saint-Exupéry: Den lille prins
Den uendelige historie, Aarhus Teater, 2018
Michael Ende: Den uendelige historie
Narnia – Løven, heksen og garderobeskabet, Aarhus Teater, 2017
C.S. Lewis: Løven, heksen og garderobeskabet (anden del i Narnia-fortællingerne)
Forbrydelse og straf, Aalborg Teater, 2020
Fjodor Dostojevskij: Forbrydelse og straf
Jeppe på Bjerget, Vendsyssel Teater, 2019 og Grønnegårds Teatret, 2016
Ludvig Holberg: Jeppe på Bjerget
Niels Klims underjordiske Rejse, Vendsyssel Teater, 2017
Ludvig Holberg: Niels Klims underjordiske Rejse
Transfervindue, Det Kongelige Teater, 2018
Maria Gerhardt: Transfervindue
Jeg løber, Det Kongelige Teater (co-produktion med SYSTEMET), 2017
Anders Legarth Schmidt: Jeg løber
Den store Gatsby, Odense Teater, 2019
Francis Scott Fitzgerald: Den store Gatsby
Babettes gæstebud, Teater Republique, 2018
Tænk, hvis man havde en rejsegrammofon, Teatret Gruppe38, Teatret Møllen, Teater2tusind og Carte Blanche (turné), 2019
Karen Blixen: Babettes gæstebud
Pelle Erobreren, Østre Gasværk Teater, 2018
Martin Andersen Nexø: Pelle Erobreren
Den kroniske uskyld, Det Kongelige Teater, 2018
Klaus Rifbjerg: Den kroniske uskyld
Det forsømte forår, Anders Ahnfelt-Rønne (turné)
Hans Scherfig: Det forsømte forår
Jordens søjler, Østre Gasværk Teater, 2016
Ken Follett: Jordens søjler
Kærlighed ved første hik, Tivoli (Live Nation Denmark og Langkjær Entertainment i samarbejde med Black Box Theatre), 2018
Dennis Jürgensen: Kærlighed ved første hik
Emil fra Lønneberg, Folketeatret, 2018
Astrid Lindgren: Emil fra Lønneberg
Ronja Røverdatter, Aalborg Teater, 2016, Teatret Zeppelin, 2018 og Heltemus Productions (turné)
Astrid Lindgren: Ronja Røverdatter
Brødrene Løvehjerte, Aarhus Teater, 2013, Odense Teater, 2015 og Det Kongelige Teater, 2018
Astrid Lindgren: Brødrene Løvehjerte
Gregersen Sagaen, Aarhus Teater, 2005-2008
Christian Kampmanns fire romaner: Visse hensyn, Faste forhold, Rene linjer og Andre måder
Skammerens datter 1 og Skammerens datter 2, Østre Gasværk Teater, 2012 og 2013
Lene Kaaberbøl: Skammerens datter og Skammertegnet samt Slangens gave og Skammerkrigen
Tarzan, Fredericia Teater, 2018
Edgar Rice Burrough: Tarzan
Dantes guddommelige komedie, Teater Republique, 2018
Dante Alighieri: Dantes guddommelige komedie
Røde Orm, Ulvedalene og Moesgaard Museum (Det Kongelige Teater), 2017 og 2018
Frans G. Bengtsson: Røde Orm I + II
Højskolesangbogen, Det Kongelige Teater, 2016
Højskolesangbogen
Hobitten, Ulvedalene (Det Kongelige Teater), 2020
J.R.R. Tolkien: Hobitten
Færdig med Eddy, Edison (Betty Nansen Teatret), 2018
Édouard Louis: Færdig med Eddy Bellegueule
Orlando, Betty Nansen Teatret, 2018
Virginia Woolf: Orlando
Nye rejsende, Det Kongelige Teater, 2018
Tine Høeg: Nye rejsende
Herudover er en række af Shakespeares værker også omsat til scenen.
F.eks.
Helligtrekongersaften, Grønnegårds Teatret, 2019 og Odense Teater, 2020
Romeo og Julie, Det Kongelige Teater, 2014 og Teatret Møllen, 2020
Hamlet, Odense Teater, 2016, Aalborg Teater, 2016 og Vendsyssel Teater, 2017
Et vintereventyr, Teater Republique, 2017
William Shakespeare: Samlede skuespil i ny oversættelse, bind 1-6
Og lige inden det hele lukkede ned, skulle denne have haft premiere:
Desertør, Teater Republique, 2020
Halfdan Pisket: Desertør
Fotos: Christian Skovgaard Hansen
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod