Anmeldelse: Drengen der fik en hunds hjerte, Teatret Zeppelin

Posted by - Ea Melissa Christiansen
On - 5. februar 2018

Af Ea Melissa Christiansen

Umuligt ønske #1: Jeg vil gerne møde en engel. En rigtig en. Den skal have kikkert, så den kan holde øje med mig, men også vinger så den kan komme og passe på mig.

Hvad gør man, når ens hjerte er pist væk? Når det er blevet stjålet og erstattet med…. et hundehjerte? På Teatret Zeppelin er det muligt at opleve skole- og familieforestillingen i verdenspremieren på Drengen der fik en hunds hjerte frit fortolket efter Louis Jensens roman. Forestillingen er fra 7 år og opefter.

Et sted i verden, sidder der en dreng i sin seng. Han fortæller om sin almanak, om hvordan han nedskriver alt, han ved, og om sine lister. Alle mulige ”slagser” lister om drømme, død, missioner, de mulige lister og de umulige lister. Han foretrækker de umulige. F.eks. vil han have en rigtig familie. Han vil sejle med bedstefar igen, men han er død som spaghetti, og han vil møde en engel, som skal passe på ham. Men kun hvis den bliver der, og ikke smutter ligesom alle andre!

”Hvorfor skal vi fortsætte med at forestille, at ingenting er sket?” spørger Drengen. Han er ensom. Mor er forsvundet sammen med søster, far er der sjældent, og Drengen har ingen venner. Men en dag får Drengen besøg, alle mulige ”slagser” besøg af både en død sommerfugl, en hund der har fået skåret sit hjerte ud og Kvinden med den høje pande. Hun kører rundt i sin bil og sælger hjerter, som solgte hun is for Isbilen. Drengehjerter især er meget eftertragtede og inden Drengen når at se sig om, har hun skåret hans hjerte ud og erstattet det med en hunds.

Inden Drengens hukommelse forsvinder, vil han fuldføre en mission: Han skal genfinde sit hjerte og sin søster! Han begiver sig ud i et frossent vinterlandskab, med sengen på slæb og almanakken iblandt. Stemningen er mystisk, stemningen er dyster, uhyggelig og samtidig fantastisk oplivende smuk.

Af og til får de besøg af skytsenglen Mi, som er blevet vækket til live via drengens Almanak. Alt der nedskrives deri, bliver til virkelighed. Men virkeligheden er også den, at de er faret vild i det stivfrosne landskab, hvor chancerne for at overleve er små.

De har brug for deres fantasi og viljestyrke, for at ændre omgivelserne omkring dem, nærmest som var han Bastian i ”Den uendelige historie”, som skaber verdener med sin fantasi.

Jeg er desuden en ”sucker” for god lydkvalitet, og lydbilledet fungerede sublimt, videokonstellationerne ligeså. Videoerne var en blanding af illustrationer og billeder, der sommetider var stillestående, sommetider i bevægelse, hvorpå Martin Danielsen løfter teateroplevelsen med sit velfungerende lysdesign.

Der blev vrøvlet få gange med replikkerne, men ikke noget som virkede forstyrrende. Det hele spillede godt sammen, og dette er muligvis det smukkeste børneteater jeg nogensinde har set!

Drengens ensomme baggrund, hans positive gå-på-mod og minder om sejlture på de syv verdenshave, minder om historierne fra Pipi Langstrømpe. Vi følger desuden et barn, hvis hjerte er gået itu, som vil genforenes med sin søster i jagten på kærlighed. Et barn som gennemgår sorg og svigt, og som udnyttes til at blive en stum og lydig barneslave. Præcis ligesom i H.C. Andersens ”Snedronningen”. Historien fungerer på scenen og dette kan vi takke Teatret Zeppelin for, med Vibeke Wrede i spidsen.

Kvinden med den høje pande har sit palæ med hjerter ude i Ingenmandsland og har sin egen mission: ”Hvis du vil have et nemt barn, så køb et hundehjerte. Hvorfor være en ulykkelig dreng, når man kan være en lykkelig hund”. Hun manipulerer, tryllebinder og handler kun for egen vindings fortjeneste, så pas på!

Mon Drengen, Hunden og skytsenglen Mi vinder over Kvinden med den høje pande, i jagten på deres hjerter og ikke mindst Drengens søster?

Det er ikke alle børneforestillinger, som formår at være givende for både børn OG voksne, men Drengen der fik en hunds hjerte er en af dem. Er du til vintermelankolske og drømmeagtige fortællinger, hvor der er lagt ekstra meget kærlighed i lys- og lydbilledet, er denne forestilling lige noget for dig. Den er tankevækkende, den er rørende og så er den fantastisk smuk at overvære.

Teatret Zeppelin, Valdemarsgade 15, 1665 København V

Spilleperiode: 27. januar–23. marts 2018

Set den 3. februar 2018

Foto: Andreas Bjerre Siegrist

Fotoredigering: Mikal Bing

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.zeppelin.dk/saeson/

Medvirkende: Maria La Cour, Gerard Carey Bidstrup, Mie Brandt og Johan Damgaard-Lauritsen

Forfatter: Louis Jensen

Idé: Mie Brandt

Instruktør: Vibeke Wrede

Instruktørassistent: Laura Walters