Anmeldelse: Drengen der ville være vægtløs, Aalborg Teater

Af Thomas Riddersholm

 

På Aalborg Teaters Lille Scene spiller for tiden stykket ’Drengen der ville være vægtløs’ med Ena Spottag i hovedrollen som teenagedrengen René, der trods meget svære odds går og drømmer om en dag at blive astronaut. Forestillingen er sat op af teamet bag sidste sæsons store succes ’Beton’, der vandt en Reumert for Årets Forestilling, ligesom dramatiker Thomas Markmann vandt prisen som Årets Dramatiker.

Stykket tager os tilbage til 1980’ernes Leverpostejs-Danmarks i en søvnig provinsby, langt langt væk fra glitter og glamour. Her bor den 19-årige buttede dreng René sammen med sin mor, der er ved at gå helt ned både mentalt og fysisk, efter farens død. René er træt af sin kedelige og trivielle hverdag, hvor han er kommet i lære som smed, hvilket var noget hans far fik sat i stand, inden sin død. Faren levede en meget gennemsnitlig tilværelse, uden skyggen af store udsving eller drømme. Det var også sådan han helst så, at sin søn skulle leve sit liv.

Men René er ikke ligesom sin far – eller nogen som helst andre, som han kender. René vil tage verden med storm, og han vil udrette noget stort. Han vil være astronaut, og han vil rejse ud i rummet.

Renés bedste ven, Theis, har også store planer om at komme væk fra sin håbløse tilværelse som arbejdsløs hasher. Han drømmer dog ikke ligefrem om at blive astronaut, men derimod om at gøre sig som storpusher af hash, så han kan blive rig og score en masse lækre damer. Den plan vil Theis gerne have at René tager del i, ikke mindst fordi han har brug for hans penge. René bliver ved med at love at hjælpe, men i virkeligheden har han valgt at bruge sin penge på en stor stjernekikkert.

Alt hvad René gør møder konstant modstand fra alle mennesker omkring ham. Både fra sin mor, Theis og sin ældre kollega “Russeren”, der hele tiden er nødt til at holde hånden over René, fordi han ikke kan passe sin læreplads. Det hjælper heller ikke på Renés humør og situation, at hans bedste veninde, og store kærlighed, Winnie, ikke ser ham som andet end en sød lille bamseven.

René har lyst til at tage væk fra det hele og starte på en frisk. Han vil jagte drømmen om at blive astronaut. Men har han modet til det? Og er der overhovedet nogen vej ud for ham?

Skuespillerne gør et fantastisk stykke arbejde, og især Ena Spottag brillerer i rollen som drengen René. Men også de andre medvirkede gør det rigtig godt og overbevisende. Faktisk vil jeg gå så vidt som at sige, at det efter min mening er noget af det bedste skuespil, som jeg har overværet på Aalborg Teater. Det hele virker så dejligt naturligt og ægte.

Selve opsætningen er også rigtig fin med scenografi af Christian Albrechtsen. Den er meget simpel, men man føler virkelig, at man er landet i 80’ernes grå og lunkne forstadsmiljø. Der hvor alle snakkede om kartoffelkur.

Overordnet set må jeg bare tage hatten af for hele holdet bag denne forestilling. De har virkelig formået at skabe noget moderne og anderledes teater. Noget, jeg personligt altid selv foretrækker, fremfor den gamle og mere klassiske af slagsen. Dramatiker Thomas Markmann har skabt en fantastisk fortælling, som instruktør Nicolei Faber fornemt har omsat på scenen.

Forestillingen har med sin 1 time og 15 minutter også en, i min bog, meget passende længere. For første gang nogensinde, sad jeg faktisk endda og ønskede at stykket varede lidt længere. Men jeg synes, at det er positivt, at man går ud af salen med en sult efter mere, fremfor at være for mæt. I modsætning til når man er på restaurant!

Der var ikke mange helt unge mennesker blandt publikum, og jeg vurderede at gennemsnitsalderen lå på omkring 50 år. Det synes jeg er lidt ærgerligt, da dette bestemt også er et stykke for de yngre. Jeg vil sige, at alle fra 15 år og op efter vil få noget ud af denne forestilling.

Og så vil jeg lige slutte denne anmeldelse af med et fremragende og meget sigende citat fra stykket. Det er en replik af karakteren Theis, og den beskriver ret godt pointen i hele forestillingen. Al den håbløshed, bitterhed og grålige livssyn man nemt kan få, hvis man opgiver at forfølge sine drømme: ”Vi æder, vi skider og så dør vi!”

 

Aalborg Teater, Lille Scene, Jernbanegade 11, 9000 Aalborg

Spilleperiode: 23. februar-18. marts 2017

Set den 23. februar 2017

Foto: Lars Horn

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://aalborgteater.dk/event/drengen-der-ville-vaere-vaegtloes/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod