Anmeldelse: Monicagate, Bådteatret (Teater Partner In Crime)

Anmeldelse: Monicagate, Bådteatret (Teater Partner In Crime)

Af Rose Himmelstrup Hansen

 

Hvordan var – og er – det mon lige at være Monica Lewinsky? De fleste af os kender historien om præsidentens buttede bimbo, men… Kender vi den også rigtigt?

‘Monicagate’ tager os med igennem hele historien om affæren mellem Bill Clinton, USA’s præsident, og den unge praktikant, Monica Lewinsky. Nærmest som et dokudrama udspiller hendes fortælling sig. Hvordan var det at være ”That woman”? Hvordan er det at være kendt som hende, som præsidenten havde en affære med?

Det er virkelig en historie, der er kød på, og den fungerer rigtig, rigtig godt på teatret. Men med ’Monicagate’ forsøger Teater Partner In Crime ikke bare at fortælle historien. De vil meget mere end det. For de viser den anden side. Hvordan det er at være 22 år gammel og begå en fejl, være en usikker, ung kvinde, der bliver forelsket i den måske mest offentlige person i verden?

I forestillingen formåede skuespillerne at fastholde og tryllebinde publikum ind i en ægte sladder-skandale, og selvom vi alle sammen inderst inde godt ved det, så går det langsomt op for os, at der bag selv de bedste skandaler sidder virkelige mennesker. Monicagate’Monicagate’ kommer 20 år efter skandalen, og selvom det er længe siden og langt, langt væk fra båden i Nyhavn, så er det hyper aktuelt og Teater Partner In Crime sørger for at fortælle, hvor aktuelt de mener sagen er – med referencer til Facebook, til den kritiske læser, der ytrer sig på de sociale medier, og til de ofrer, der er i mobningen.

Forestillingen er fyldt med rigtig god musik og udmærkede skuespilpræstationer, og dialogen er det bærende element langt hen ad vejen. Det er en stærk dialog, men desværre forsvandt nogle ord i larm, og når historien er så intens, så vil man gerne høre hvert eneste ord. Så der skal lyttes godt efter, men så får du også viden, spænding og lidt mere end bare en god historie ud af ’Monicagate’.

Teater Partner In Crime

Bådteatret, Nyhavn 16z, 1051 København K

Spilleperiode: 21.- 24. september 2017

Set den 21. september 2017

Foto: Teater Partner In Crime

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.baadteatret.dk/monicagate/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *