Anmeldelse: Alvin Ailey American Dance Theater – EN, Members don’t get weary og Revelations, Tivoli (Alvin Ailey American Dance Theater)

Af Henriette Devantier

Da jeg satte mig i teatersædet i Tivolis Koncertsal på denne premiereaften var det med høje forventninger og en mavefornemmelse, der fortalte mig, at det nok skulle blive et brag af en aften! For det går aldrig galt, når det amerikanske dansekompagni med rødder i den afroamerikanske kultur, Alvin Ailey American Dance Theater, indtager Tivoli. Det er fjerde gang, jeg oplever dette kompagni i verdensklasse, der repræsenterer en helt særlig stemme i danseverdenen, som man ikke kan undgå at blive smittet og berørt af! Jeg har gang på gang oplevet, at for hver gang jeg ser Alvin Ailey American Dance Theater live, bliver jeg ramt endnu stærkere af dem end den forrige gang. Og denne aften var ingen undtagelse!

Alvin Ailey American Dance Theater, EN
Foto: Paul Kolnik

Kompagniet blev grundlagt i 1958 af koreograf og danser Alvin Ailey. De holder til i New York, og er kendt for at mikse dansens forskellige stilarter og skabe dansetraditioner og forestillinger, der i dag betegnes som ny-klassikere. Kompagniet står i centrum for et kulturelt fællesskab, der gælder verden over, og som troligt følger Alvin Aileys mission om at bringe dansen tilbage til folket ved forestillinger, uddannelse og undervisningstilbud til alle.

Alvin Ailey American Dance Theater har taget flere værker med sig til Tivoli – nogle kendte værker og andre spritnye. Det betyder, at hver forestilling indeholder hvert sit program, der til sammen danner seks forskellige forestillinger. På denne premiereaften havde vi fornøjelsen af at overvære EN, Members don’t get weary og den udødelige Revelations – alle tre værker fordelt i hvert sin akt.

EN Choreography: Jessica Lang Alvin Ailey American Dance Theater Credit Photo: Paul Kolnik studio@paulkolnik.com nyc 212-362-7778

EN er koreograferet af Jessica Lang, der for første gang koreograferer til Alvin Ailey American Dance Theater. ”En” er et japansk ord med betydningerne cirkel, skæbne og karma. Alle tre begreber indfanger Lang, og videreformidler dem i sit tryllebindende værk. De tre ord bliver netop temaet for stykket, og tilsammen fuldfører de cirklen. EN er en sansning uden lige. Især synssansen kommer på arbejde, og øjet er hele tiden udfordret af det intense, visuelle udtryk samt fornemmelsen af individet, der bliver til en helhed.

Aftenens andet værk, Members don’t get weary, er koreograferet af Jamar Roberts. Dette værk er inspireret af blues og især blues’en som følelse. Værket er abstrakt, men utroligt rammende. Det rummer en smerte, der er svær at fange på papir. Det var brutalt, fængslende og i den grad til at tage at føle på. Værket akkompagneres af den legendariske, amerikanske jazzsaxofonist John Coltranes toner.

Alvin Ailey American Dance Theater, The Call
Foto: Paul Kolnik

Sidst men ikke mindst var Revelations, der er koreograferet af Alvin Ailey himself i 1960, på programmet. Revelations er kompagniets hovedværk og DNA, der med afroamerikansk gospel, spirituals og blues udforsker den dybeste sorg og den største glæde. Publikum bliver taget med igennem værkets tre dele: Pilgrim of Sorrow, Take me to the Water og Move, Members, Move. Alle tre dele rummer hver sine kvaliteter, der smelter sammen og går op i en højere enhed. Revelations er et af de ganske få magiske værker der eksisterer, hvor man får lov at mærke kuldegysningerne og nuet samt glemme omverdenen. Det går lige i hjertet og maven, og efter min mening er Revelations ikke blot et populært danseværk men et af moderne ballets hovedværker! Revelations omfavner mangfoldigheden, og understreger, hvor stærk, rammende og medrivende dans kan være. Det er et vidunderligt smittende danseværk, der benytter sig af hele følelsesregistret, og vælter publikum med storm!

Alvin Ailey American Dance Theater, REVELATIONS
Foto: Nan Melville

Alvin Ailey American Dance Theaters 32 dansere præsterer endnu engang udover det sædvanlige! De besidder en styrke både fysisk og i deres udtryk, som ingen andre dansere kommer i nærheden af. Alvin Ailey-danserne åbner gang på gang op for nye sider af dansen med deres ærlighed, oprigtighed og meningsfulde dans. De formåede, at få Tivolis Koncertsal til at syde og boble!

For mig er der ingen tvivl om aftenens udfald. Jeg er svært begejstret, og kan næsten ikke få armene ned. Jeg bøjer mig i støvet for koreograferne, kompagniets tradition og mission samt de stærke dansere, der præsenterer publikum for dans i sin mest oprigtige form.

Alvin Ailey American Dance Theater

Tivolis Koncertsal, Tivoli, Vesterbrogade 3, 1630 København V

Spilleperiode: 28. august-1. september 2019

Set den 28. august 2019

Fotos: Paul Kolnik og Nan Melville

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.tivoli.dk/da/kultur+og+program/teater/2019/alvin+ailey+american+dance+theater

Medvirkende: Sarah Daley-Perdomo, Jacqueline Green, Daniel Harder, Jacquelin Hams, Ghrai DeVore-Stokes, Belén Indhira Pereyra, Chalvar Monteiro, Jeroboam Bozeman, Renaldo Maurice, Kanji Segawa, Jermaine Terry, Akua Noni Parker m.fl.

Varighed: 2 timer og 15 minutter inkl. 2 pauser

EN

Koreograf: Jessica Lang

Koreografassistent: Kanji Segawa

Rehearsal Associates: Patrick Coker og Rachel Secrest

Musik: Jakub Ciupinski

Scenografi: Jessica Lang og Nicole Pearce

Kostumer: Bradon McDonald

Lysdesign: Nicole Pearce

Members don’t get weary

Koreograf: Jamar Roberts

Assistent: Marion-Skye Brooke Logan

Musik: John Coltrane

Kostumer: Jamar Roberts

Lysdesign og scenografisk udtryk: Brandon Stirling Baker

Revelations

Koreograf: Alvin Ailey

Scenografi og kostumer: Ves Harper

Kostumer til ”Rocka My Soul” redesignet af Barbara Forbes

Lysdesign: Nicola Cernovitch

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: I et forhold, Betty Nansen Teatret (Sort Samvittighed)

Af Christian Skovgaard Hansen Det kvindelige kunstnerkollektiv Sort Samvittighed fortolker med stor kærlighed markante ...

Anmeldelse: Jeppe på Bjerget, Grønnegårds Teatret

Af Jonas Gudmand   Min krop sitrer stilfærdigt af spænding, fordi jeg endelig skal ...

Anmeldelse: En kvinde uden betydning, Aarhus Teater

Af Lea Damgaard   Aarhus Teater har denne gang valgt at opsætte en klassiker ...

Anmeldelse: Riget, Det Kongelige Teater

Af Ea Melissa Christiansen   Tæppet hæves. En tåge spreder sig henover scenen og ...