Anmeldelse: Esbjerg Revyen 2019, Musikhuset Esbjerg (Esbjerg Revyen)

Anmeldelse: Esbjerg Revyen 2019, Musikhuset Esbjerg (Esbjerg Revyen)

Af Sanne Halkjær Hebsgaard

For tredje år i streg, er Esbjerg Revyen præsenteret i Musikhuset Esbjergs omgivelser. Konceptet bag revyen er en landing af både nyskrevet materiale og numre, der har været anvendt tidligere i andre revyer – alt sammen tilsat lidt lokal kolorit og samfundsaktualitet.

Og igen i år er det med velkendte ansigter på scenen. I dette års revy bliver hver enkelt på scenen præsenteret med hver sit instrument. Kapelmester Peter Bom starter ud på klaver, hvorefter skuespillerne præsenteres med henholdsvis en kontrabas, en ukulele, en tromme og en trompet. Det er tydeligt at mærke fra starten af, at især musikken er i højsædet i dette års revy.

Dynamikken hos dette års revyhold er helt vild god. Skuespillerne komplimenterer alle hinanden, og er med til at få hinanden til at stå frem i de forskellige fælles numre. Samtidigt passer deres stemmer så fint sammen, i det væld af numre der fremfører sammen. Ingen på scenen er svage i forhold til sang, hvilket er et kæmpe plus, i forhold til mængden af sang og musik der er i revyen. Dog bliver lyden i Musikhuset Esbjerg en smule mudret, hvilket gør, at det til tider er en smule svært at opfange, hvad der bliver sunget på scenen.

En jeg særligt ligger mærke til på scenen, er Merete Mærkedahl. Hun formår, at udfolde sig i flere forskellige roller, som alle virker forskellige. Hun er både hende den fanatiske vejr-fan, hende den ”venlige” borger og hende den kedelige forfatter. Alt sammen karakterer, der ligger langt fra hinanden, men som hun leverer helt vildt godt. Derudover er det tydeligt at mærke, at Merete Mærkedahl er en yderst musikalsk kvinde, hvilket bare er et kæmpe plus, med al den lækre musik og sang, der er med til at skabe rammerne for Esbjerg Revyen i år.

Derudover står det klart for mig, at det er Kasper Gattrup, der tager styringen hos mændene. Han kommer klart og direkte ud til publikum, og så er han generelt bare virkelig dygtig til sit arbejde. Især nummeret ”Kemi” er jeg helt vild med, mest af alt, fordi han virkelig kan bruge sit store sangtalent i dette nummer.

Scenografien til Esbjerg Revyen står Jens Frausing for i år, og det har han klaret godt. Scenografien er enkel, men stadig interessant at kigge på for publikum. Det bliver den især i åbningsnummeret, hvor lysrør, der er forskellige steder på scenografien, lyser op i forskellige farver. Og selve scenografien kan hvad den skal; indramme skuespillerne uden at virke overflødig. I min optik er det hvert fald, hvad en scenografi skal kunne. Her er det skuespillerne der skal fylde med deres indslag, og da lokaliteten hele tiden skifter, i takt med at der bliver fremført et nyt nummer, skaber scenografien dermed en genkendelighed for publikum.

Det er nemt at mærke, at denne revy hører til i Esbjerg, hvilket også ligger i navnet. Der bliver nemlig flettet lokale historier og anekdoter ind hist og her, hvilket falder i yderst god jord hos det lokale publikum. Blandt andet bliver det lokale fodboldhold EfB og forholdet mellem Esbjerg og Fanø nævnt, hvilket vækker latteren hos samtlige publikummer rundt i salen. Derfor kan udefrakommende publikummer godt misse nogle pointer hist og her, men det er altid en del af en lokal revy. Samtidigt er der dog masser af komik, som i en stor del af revyen ikke indeholder lokal humor.

Derudover sørger revyen også for at få noget landsdækkende med i revyen, noget som man ikke har kunnet undgå at opsnappe i årets løb. Her kan de landskendte pandaer nævnes. For siden de er flyttet ind i Zoologisk Have i København, har man i de fleste revyer ikke kunnet undgå at høre om dem, gang på gang. Og det undgår man heller ikke i Esbjerg Revyen. Dog bliver de præsenteret på en helt anden måde, end man som publikum lige forventer. Pandaerne bliver pludseligt en del af tv-programmet Nak & Æd. Det er derfor dejligt at se, at revyholdet tænker ud af boksen, og ikke blot tager det klassiske og ofte sikre valg.

Dog synes jeg at nogle numre ikke hang sammen. Blandt andet er der et nummer, hvor Farshad Kholghi kommer ind på scenen i en overflod af pailletter og med et kæmpe overskæg med en guitar i hånden. Han begynder at synge en masse volapyk, og det varer faktisk ved et lang stykke tid. Da nummeret er slut, har jeg slet ikke fanget, hvad idéen med det nummer er. Måske er det også meningen, men jeg sidder dog tilbage og synes, at det nummer ikke er nødvendigt at have med i revyen.

Overordnet synes jeg, at Esbjerg Revyen kommer helt fint i mål. Undervejs i revyen er der dele, der er helt igennem sjove og overraskende, og så er der dele, som ikke rigtigt giver mening, og derfor falder lidt til jorden. Blandt andet synes jeg, at valget af afslutningsnummer er lidt ærgerligt. Skuespillerne leverer et flot medley med en masse velkendte numre, der går nogle år tilbage, men jeg synes dog, det virker lidt ude af kontekst. Det er som om, at dette afslutningsnummer bare ikke helt passer til, hvad der er foregået i resten af revyen. Dog skal revyholdet have ros for at tage chancen med et mere anderledes afslutningsnummer, men i min optik når de desværre ikke helt i mål med dette.

Esbjerg Revyen

Musikhuset Esbjerg, Havnegade 18, 6700 Esbjerg

Spilleperiode: 22. august 2019 – 7. september 2019

Set den 27. august 2019

Fotos: Red Star

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.esbjergrevyen.dk

Medvirkende: Jan Svarrer, Kasper Gattrup, Farshad Kholghi og Merete Mærkedahl

Instruktør: Michael Castenholt

Kapelmester: Peter Bom

Scenograf: Jens Frausing

Systue: Dorthe Lykke Jepsen

Varighed: Ca. 2 timer inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *