Anmeldelse: Amour, Aarhus Teater

Anmeldelse: Amour, Aarhus Teater

Af Lea Thalund

I den store parisiske lejlighed flyder den klassiske klavermusik ud. Den kan til tider virke tom, men den kærlighed, som den fyldes af, er ikke til at tage fejl af. Det ældre ægtepar lever for musikken og for hinanden, men hvad sker der, når den ene ikke længere kan leve for den anden?

Det pensionerede ægtepar Anne og Georges er i deres livs efterår. De nyder hinanden, og kærligheden strømmer fra dem, indtil den dag, hvor Anne bliver ramt af et slagtilfælde. Til trods for Georges ihærdige forsøg på at hjælpe, pleje og minde hende om lægens øvelser, sygner Anne mere og mere hen. Begge ender de efterladt i magtløshed. Anne uden sprog i sygesengen og Georges efterladt tilbage til at se sit livs kærlighed forsvinde for øjnene af ham.

Kirsten Olesen og Anders Baggesen indtager rollerne som det ældre ægtepar og spillerne dem, som om de ikke havde gjort andet end at være gift de sidste 50 år. Den ægte kompromisløse kærlighed strømmer fra dem. Olesens blik, der kan forandres på få øjeblikke, og rummer alt fra kærlighed til vrede, og skærer igennem publikum. Hendes portræt er formidabel – ikke mange kan give den samme smerte og (k)ærlighed. Baggesens krop, der holder fast i håbet og livet indtil han selv må give efter for den afmagt, som luften er fyldt med.

Rebekka Bentzens scenografi er åben og kan til tider virke bar, men giver derved også plads til de store følelser, som forestilling er fyldt med, men skaber også den genklang af tomrum som Annes sygdom giver. Det store parisiske hjem rummer et lille køkken med spiseplads, et lille stuemøblement og centreret bagerst et aflukket soveværelse. Lejligheden forandres i takt med Annes forfald. Møblerne forsvinder gradvist, mens blomsterne overtager lejligheden mere og mere, og former Georges fængsel, som han langsomt kvæles i.

Lejligheden rummer ligeledes et flygel, som Baggesen ofte sætter sig ved og slår de første toner an og som overtages af den uddannede klassiske pianist Albin Axelsson, der sidder ved sit eget flygel i scenens modsatte hjørne. Et genialt træk, for både at komme udenom, at Baggesen ikke er uddannet pianist, men også af respekt for den klassiske musik. Igennem forestillingen spiller Axelsson et større repertoire af klassiske klaverværker, både som underlægning til handlingen eller til at drive den frem.

På scenen måder vi ligeledes Nanna Bøttcher som Baggesens og Olesens voksne datter Eva, der blot forsøger at finde ud af, hvordan det går med hendes mor, men bliver holdt ud i strakt arm af Baggesen. Bøttchers stædige udgave af datteren står stærkt, hvilken den også skal for at kunne hamle op med Baggesen og Olesen. Sebastian Sergio Tao Fogh fuldender familien, om end lidt til tider lidt forsigtigt, som det unge talentfulde pianistbarnebarn, der minder Anne om hendes musiske ungdom. Den godhjertede nabo med blomsterne leveres fint af Line Bie Rosenstjerne, og Katinka Launbjerg er overbevisende som den unge hjemmehjælper.

Amour rummer en rå ærlighed om livet, og den sætter en varig klump i halsen, der ikke er mulig at synke. Som publikummer svinger man imellem medlidenhed, afsky og afmagt. Line Paulsens iscenesættelse står som noget af skarpeste længe på Aarhus Teater. Flere af Paulsens scener rummer sekvenser, der virker for private til at være på en scene, men man fængsles alligevel af dem ude af stand til at kigge væk. Det kræver en kæmpe forståelse at skabe et sandfærdigt billede af den menneskelige relation, som både rummer det grimme og pæne. Hun har givet Baggesen og Olsen plads til at udfolde deres rå ægthed og giver plads til de grimme sider af livet. Døden er ikke længere et tabu for Paulsen.

Amour må siges at være meget mere end blot en seniorromance. Den leverer en rå kendsgerning om livet. At vi skal tale om kærlighed i døden, især når den gør ondt. Den skal opleves for at få et ærligt blik på, hvad kærlighed også er og hænger ved i tankerne længe efter man har forladt salen. Kærlighed er universel, så selvom man ikke just identificerer sig som senior, så er der stadig meget man kan tage med og genkende.

Dette er en af de følelsesmæssige stærkeste opsætninger fra Aarhus Teater, må man ikke snyde sig selv for, og man skal være lavet af sten for ikke at forlade teatersalen med en klump i halsen eller en tåre i øjenkrogen.

Aarhus Teater, Scala, Teatergaden, 8000 Århus C

Spilleperiode: 6. september-8. oktober 2025

Set den 6. september 2025

Fotos: Emilie Therese

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.aarhusteater.dk/det-sker/forestillinger/aktuelt/amour

Medvirkende: Anders Baggesen, Kirsten Olesen, Nanna Bøttcher, Katinka Launbjerg, Line Bie Rosenstjerne, Sebastian Sergio Tao Fogh og Albin Axelsson

Dramatiker: Michael Haneke
Bearbejdelse og iscenesættelse: Line Paulsen

Scenograf og kostumedesigner: Rebekka Bentzen

Kompositioner: Sebastian Toft (Skt. DeLarge)

Varighed: Ca. 1 time og 45 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *