Anmeldelse: Antigone 2030, Retten på Frederiksberg (Teatergrad)

Anmeldelse: Antigone 2030, Retten på Frederiksberg (Teatergrad)

Af Olivia Kjærsgaard Boss

Vi ankommer til Retten i Frederiksberg for at se Antigone 2030, som er en nyfortolkning af den gamle græske tragedie skrevet af Sofokles for mere end 2500 år siden. Fra demokratiets vugge til vores veletablerede demokrati i dag, er spørgsmålet, om den gamle græske tragedie stadig kan være aktuel.

Vi bliver ført ind i den ganske lille, men sirligt udformet retslokale med stuk i loftet, malet i en grålig nuance, som giver rummet en underlæggende kølighed. Der er ikke inviteret til hygge, men alvor, og det samme gør retssagen, som skal til at tage form for øjnene af os.

Vi møder de fire karakterer Antigone (Lucia Vinde Dirchsen), hendes søster og mand som begge spilles af (Rolf Hansen) og anklageren, Kong Kreon, der her er justitsminister (Ulver Skuli Abildgaard). Karaktererne er de samme i Sofokles’ gamle tragedie, ligesom rammefortællingen er, men den er blevet tvistet en smule, og vi er nu i 2030, hvor verden ser noget anderledes ud end dengang.

Vi er blevet en del af en retssag og følger med fra rækkerne som nævninge. I dag er det Antigone, der sidder på anklagebænken. Hun har begået en forbrydelse, men hvornår er en forbrydelse egentlig en forbrydelse? Fordi loven siger det? Men er der alligevel tidspunkter, hvor loven er utilstrækkelig? Kan lovens firkantede rammer altid indkapsle menneskets komplekse, skæbner, motiver, historier? Og ikke mindst kan loven redde os fra den retning vores verden er ved at tage?

I nutidens tragedie Antigone 2030, er det især klimakrisen der bliver sat på spidsen. Vi bliver præsenteret for det vanskelige emne, som sandsynligvis giver mange af os ondt i maven og man kan genkende den fortvivlelse, Antigone bærer med sig gennem stykket. For udover at være aktivist er Antigone også blevet mor og med det følger den enorme bekymring for, hvilken verden har hun egentlig budt sin søn velkommen til.

Sir Grand Lear har skabt en enkel retssalsscenografi med et podium i midten og anklager og forsvarer på hver sin side. Podiet fungerer også effektivt som Justitias vægt, når dommen skal afsiges. Ud over det er der enkelte virkemidler med et blåligt lys og noget enkelt musik, der bidrager til den kulde og fortvivlelse, som ligger som et slør over spillet.

Med de meget enkelte virkemidler, er det klart en nødvendighed at stykket bliver båret af skuespillerne og det synes jeg de lever op til. Man kommer meget tæt på skuespillerne, som udfører tragedien overbevisende. Det er dramatisk og følelsesladet, men fungerer godt, når nu det er bygget på en græsk tragedie.

Som de gamle grækere havde for vane, så skrev de nogle helt fantastiske tidløse tragedier, som stadig er relevante og måske endda mere end nogensinde. Det er et stykke, man ikke kan se uden at blive nødt til at tage stilling. I en verden, hvor der er så mange ting, der er svære at tage stilling til, kunne det for mange måske hjælpe at tage ind og se denne forestilling. Det er ikke sikkert man kommer ud med nogle endegyldige tanker, men man kan ikke se forestillingen uden at der bliver sat nogle tanker i gang. Det er nogle tanker om moral og etik, hvilket er noget, jeg mener, vi som mennesker bliver nødt til at tage grundig stilling til, for hvordan kan vi ellers skabe en bedre verden.

I stykket er man med til at afgøre Antigones dom. Skal hun dømmes eller frikendes? Er det aktion eller angreb? Det kan du få lov til at være med til at bestemme, hvis du tager ind og ser forestillingen.

På vej ud af salen bliver vi bedt om at tage stilling til otte konkrete sager. Er det domstolene, lovene eller følelserne, der har ret? Dét er spørgsmålet, men Antigone 2030 åbner i hvert fald vores øjne for lovens ord, vores ansvar og ikke mindst vores handlinger – og konsekvenserne af disse.

Retten på Frederiksberg og Københavns Rådhus – herefter rundt i landet

Spilleperiode: 10.-18. februar 2022 ved Retten på Frederiksberg og 19.-22. februar 2022 på Københavns Rådhus

Herefter på Danmarksturné i perioden 24. februar-2. april 2022 (spillesteder og -tider på hjemmesiden)

Set den 12. februar 2022

Fotos: Per Morten Abrahamsen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Lucia Vinde Dirchsen, Ulver Skuli Abildgaard, Rolf Hansen

Instruktør: Pelle Nordhøj Kann

Manuskript: Andreas Garfield

Scenograf: Sir Grand Lear

Varighed: Ca. 1 time og 20 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *