Anmeldelse: Asta, Det Flydende Teater og Teatergrad

By: Sanne Halkjær Hebsgaard
On: 5. september 2022

Af Sanne Halkjær Hebsgaard

Asta Nielsen var en af stumfilmenes største stjerner, og hun medvirkede i omkring 75 film i løbet af sin karriere. Asta kæmpede for, at man i hendes arbejde blandt andet skulle forholde sig til køn, seksualitet, ulighed og ufrivilligt moderskab. En stor del af hendes arbejde blev produceret i Tyskland, så da hun kort før 2. Verdenskrig vendte tilbage til Danmark igen, oplevede hun, at flere vendte hende ryggen.

Så snart jeg træder ind i Værkstedet hos Odense Teater, bliver jeg med det samme mødt af en intim atmosfære. Selve rummet indbyder til 75 minutter i fordybelse. Lisbeth Burians scenografi er på Værkstedet på Odense Teater placeret i midten af lokalet, og publikum placeret derfor på hver sin side af scenografien. Dette kan dog variere alt afhængigt at spillestedet. Ud over dette er lyset dæmpet, og der spiller en stille og rolig underlægningsmusik, som sætter stemningen for selve forestillingen. Det er meget behageligt at træde ind i Værkstedet og langsomt blive forberedt på en spændende forestilling. Dette gør også helhedsoplevelsen en anden, da publikum omfavnes af en atmosfære, der er i tråd med forestillingen.

Løsningen med scenografien er meget enkelt, men eftersom forestillingen bliver så intim, er det den helt rette løsning, der er taget i brug. Scenografien indbyder til at skabe forskellige rum på det samme sted. Samtidigt brydes dette, når de medvirkende bruger hele rummet til at skabe forskellige dimensioner. Det fungerer rigtig godt, og i dette tilfælde passer udtrykket: Less is more.

De medvirkende i forestillingen sørger også for at gøre publikum til en del af forestillingen. Da de første tre medvirkende træder ind i lokalet, sørger de efter kort tid for, at udnævne en blomsterpige, som skal overrække en buket blomster til Asta Nielsen. Og ellers får de resten af publikum til at give Asta Nielsen en stående applaus, når hun træder ind i lokalet kort tid efter. Og eftersom salen er forholdsvis lille, bliver der også stor mulighed for, at de medvirkende kan kigge alle i salen i øjnene i løbet af forestillingen. Det giver en større følelse af nærhed, og lader publikum komme helt tæt på forestillingen. Faktisk bliver publikum nærmest en del af forestillingen.

Noget jeg tænker over flere gang under forestillingen, er underlægningsmusikken af Karen Duelund Guastavino. Til tider er musikken reelt set ”bare” underlægning, der skaber en stemningen til den specifikke situation. Men ud over dette bliver den også brugt som en reel medspiller på scenen. Den omfavner forestillingen helt perfekt, og skaber de rette rammer. Musikken bliver også en stor del af forestillingen, da de medvirkende selv spiller og synger med. Det skaber en virkelig god dynamik, og binder en fin sløjfe på det hele.

Asta Nielsen spilles af Nanna Cecilie Bang, og den karakter omfavner hun i den grad. Asta har så meget styrke og så mange drømme, og dem fører Nanna Cecilie Bang ud i verden. De uretfærdigheder, Asta prøver at bekæmpe, kan man mærke helt ud i fingerspidserne, når Nanna Cecilie Bang udbryder i en lang tankestrøm. Og selvom Nanna Cecilie Bang ikke nødvendigvis ligner Asta Nielsen på en prik, er man ikke i tvivl om, den ånd hun bringer frem, giver et lige så godt indtryk af hvem Asta var.

På scenen står også Rolf Hansen og Janus Elsig. De skiftes til at spille nogle af de mænd, og kvinder, i Asta Nielsens liv, som både var med til at give hende op- og nedture. Selvom de begge spiller forskellige roller undervejs, er det ikke svært for publikum at skille deres karakterer fra hinanden. Skiftet i deres mimik, kropsholdning, dialægt, accent og påklædning giver en ændring, så det ikke er til at tage fejl af. De skaber en forskellighed for alle deres karakterer, som er let spiseligt for publikum.

Forestillingen er udformet afbalanceret, og med en handling der fungerer. Der er en god balance i selve handlingen, som får nogle afbræk ved hjælp af musikken. Disse afbræk skaber også en flydende fornemmelse af forestillingen, der i den grad er til gavn. Desuden har handlingen alt det der behøves, for publikum får et indblik i, hvordan Asta Nielsens liv har været, og hvad hun blandt andet opnåede i sin tid som skuespillerinde.

Asta var en larger-than-life-kvinde, som havde nogle stærke meninger, hun ville ud i verden med. Nogle elskede hende, og nogle gjorde ikke. Men en ting er sikkert; den kamp, hun prøvede at kæmpe i løbet af sit liv, kæmpes stadig i højere eller mindre grad. Hun oplevede succeser, og hun oplevede fiaskoer, både i sit professionelle liv men også i sit private liv. Mange af disse situationer fremføres i forestillingen Asta, som turnerer i Danmark i sensommeren og ind i efteråret. Og måske er målet også, at få publikum til at forstå, at Asta Nielsen gennemgik disse udfordringer for få bugt med uligheden. En ulighed som er forbedret siden hendes tid, men som stadig findes.

Forestillingens 75 minutter går hurtigt i selskab med de fire medvirkende. Så ønsker du at opleve denne kompromisløse kvinde så tag ind og se Asta – det er i hvert fald oplevelsen værd!

Gæstespil af Det Flydende Teater i samarbejde med Det Danske Filminstitut

Værkstedet, Odense Teater, Jernbanegade 21, 5000 Odense

Spilleperiode: På turné 16. august-13. oktober 2022

Set den 3. september 2022

Fotos: Per Morten Abrahamsen

(Fotos er fra opsætning i parken ved Sophienholm Kunsthal)

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.teatergrad.dk/aktuelt/asta/

Medvirkende: Nanna Cecilie Bang, Rolf Hansen, Janus Elsig og Karen Duelund Guastavino

Instruktør: Pelle Nordhøj Kann

Dramatiker: Julie Petrine Glargaard

Komponist og sangtekster: Karen Duelund Guastavino