Anmeldelse: Den poetiske raptus, Folketeatret

Anmeldelse: Den poetiske raptus, Folketeatret

Af Julie Vad B. Madsen

”Kultur for folket og komedier på dansk.” Folketeateret fejrer den danske forfatter Ludvig Holberg og 300 året for dansk teater på skønneste vis med en gennemført og lettilgængelig opsætning af Ernst Bruun Olsens ældre, men stadig fine Den poetiske raptus. Det er en forestilling om at turde gå imod samtidens normer og gøre noget nyt og vigtigst af alt at stå ved det, på trods af omverdenens holdning.

Den poetiske raptus handler om tiden, hvor Ludvig Holberg ændrede dansk teater, med sin produktion af de første dansksprogede komedier til den danske teaterscene. Forestillingen er i sig selv en komedie, og viser Holbergs rolle i den dansksprogede scenekunst opståen, samtidig med at den præsenterer et hav af Holbergs komedier, som har overlevet op til i dag. Det tæller bl.a. ”Den politiske kandestøber”, ”Jeppe på bjerget” og ”Erasmus Montanus”.

At skrive komedier på dansk bliver iscenesat som frisindet, nyt og nærmest som en frihedskamp for de lave klasser. Det er et format, hvor der kan laves sjov med både høj og lav, og et sprog som den almene borger taler. Det forklares med den historiske situation komedierne skrives ind i, hvor teateret, som symbol på frisind og oplysning bliver stillet overfor kirkens fordømmende og spændetrøjeagtige forhold til, hvad der er rigtig og forkert.

Geir Sveaas’ har opsat en lettilgængelig, sjov og medrivende iscenesættelse af Den poetiske raptus, som undslår sig fra at introducere en tung, gammeldags Holberg-stil, om end karakteren Holberg stadig har lidt af den gamle, fornemme tale, så er resten af opsætningen i et moderne og flydende sprog. De teaterkyndige kan også glæde sig over de mange Holberg- og Molliere-henvisninger, der er flettet ind i forestillingen. Han får flot italesæt komediens temaer om at turde gå imod samtidens normer, og turde noget nyt, selvom det truer samfundsopbygningen hos enevælden. Forestillingen får fint vist, hvordan teater og særlig komedier, kan have en oplysende og samfundskritiks kraft, som kan ramme alle samfundslag. Tempoet i forestillingen er ikke højt, men det virker flydende og naturligt, og man er engageret fra start til slut.

Da forestillingen også er en turnéforestilling, er scenografien meget minimalistisk. Scenografen Marianne Nilsson har sammen med lysdesigner Baard Nilsson og lyddesigner Michael Roger Henriksen forsøgt at skabe stemning og sceneskift med meget få virkemidler, og det lykkedes de langt hen ad vejen rigtig godt med. De få genstande der er på scenen, bliver brug utrolig fornuftigt. Foran på scenen er en miniature silhuet af København, og der er en del lette forhæng, der i det rette lys bliver gennemsigtigt og formår at vise flere steder samtidig. Skuespillerne kan stikke hoveder, arme og ben igennem, og på den måde bidrage til scener de ikke er en del af. Disse elementer er med til at skabe teateret med scene og Holbergs hjem.

Særlig genialt bliver det, når forestillingen viser Københavns brand i 1728, ved at med lys, røg og lyd, at få det til at se ud som om, silhuetten forrest på scenen er i brand. Det eneste sted, hvor det ikke lykkedes, er da forestillingen skifter til maskeraden. Dette bliver for afkoblet fra resten af forestillingen i sit udtryk med lys og lyd, så det ikke virker naturligt.

Castet er utrolig talentfuldt og leverer levende dialoger med meget troværdige accenter. Marie Louise Wille leverer en charmerende, omsorgsfulde til tider naiv værtinde for Holberg, som giver ham ikke så lidt inspiration til sine komedier. Hun leverer sin dialog med en forrygende accent, som sammen med valg af gangstil og bevægelser giver et ganske troværdigt billede af værtinden. Hun er et flot modstykke til Anders Juuls Holberg, der viser al den overklasse, som en professor besidder, men samtidig formår at vise splittelsen og kunstneren i Holberg, når han på teaterscenen tager kampen op mod konsistorium, som er universitetsledelsen.

Jesper Riefenstahls fordømmende, umoralske præst med tysk accent bliver også et godt modstykke til det moderne, bramfrie og sofistikerede teaterpar af Tom Jensen og Karoline Brygmann med de lækreste franske accenter. De dobler alle tre i andre roller og formår at tilføje hver karakter noget unikt, så man ikke tænker over, at de bliver spillet af de samme. Som en del af teatrets trup får vi glæden af Simon Kongsted, der med stor energi viser ungdommens modstandskraft, Niels Anders Manley, der med jysk accent bliver billedet på et godt menneske, og Jeppe Ellegaard Marling, der med bevidst overspil får smilet frem hos publikum.

Holbergs komedier legede med ilden, de gik til grænsen og måske lidt over i sin samtid, men opsætningen af Den poetiske raptus, viser med sin manglende nedbrænding af teateret under Københavns brand, at teateret sejrede mod overklassen. Forestillingen kommer ikke til at fremstå, som om den vil vælge side, men i stedet som en fremvisning af kunstens rolle og ansvar, når autoritære styrer reagerer. Forestillingen holder derfor i dag, selvom teksten er gammel, da kulturlivets problemer i dag, ikke er meget anderledes fra dengang.

Forestillingen underholder hele vejen igennem, og den har min klareste anbefaling. Den er let og formår at give blads til både komedien og det dystre. Det er en fortolkning, som på fineste vis fejrer 300 års teater og præsenterer datiden samtidig med, at den passer ind i nutiden.

Folketeateret (turné)

Spilleperiode (turnéperiode): 22. september-14 oktober og igen 25. oktober-4. december 2022

Herudover spiller den også på Folketeatret, Hippodromen i perioden 18.-23. oktober og på Folketeatret, Store Scene i perioden 7.-11. december 2022

Set den 20. september 2022 (pressevisning)

Fotos: Robin Skjoldborg

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.folketeatret.dk/shows/den-poetiske-raptus-hippodromen/ eller  

https://www.folketeatret.dk/shows/den-poetiske-raptus/

Medvirkende: Anders Juul, Tom Jensen, Karoline Brygmann/Josefine Tvermoes, Marie Louise Wille, Jesper Riefensthal, Jeppe Ellegaard Marling, Niels Anders Manley, Simon Kongsted (OBS: Rollen som Madame Montaigu spilles i perioden 17.9.-23.10. af Karoline Brygmann og i perioden 25.10.-11.12. af Josefine Tvermoes)

Manuskript: Ernst Bruun Olsen

Bearbejdelse og instruktion: Geir Sveaass

Scenografi: Marianne Nilsson

Koreografi og staging: Jeanette Binderup-Schultz

Dramaturgi: Ninette Mulvad

Lysdesign: Baard Nilsson

Lyddesign: Michael Roger Henriksen

Varighed: Ca. 2 timer og 10 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

One thought on “Anmeldelse: Den poetiske raptus, Folketeatret

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *