Anmeldelse: Det gode vs. det onde, Aalborg Teater

Af Christian Skovgaard Hansen

Lad det være sagt med det samme: Tue Bierings nye forestilling Det gode vs. det onde, som netop har haft premiere på Aalborg Teater, er ikke nogen nem forestilling. Den er ordtung, og der er fuld fart på under hele forestillingen, som også rummer en række overraskende momenter. Den skal derfor måske nok lige have lov at bundfælde sig.

Men når er sket, er forestillingen også en ganske interessant affære. Er det gode godt, og er det onde ondt? Vil verden og menneskeheden i sidste alligevel blive frelst? Er det hele enten det ene eller det andet? Eller må man til tider gå på kompromis? Forestillingens grundpille er, at vi – personificeret i hovedpersonen Hans – har mistet troen på det gode, at det onde spøger, og at spørgsmålet er, om vi kan forstå, hvorfor verdenen ser ud, som den gør, og hvordan vi sørger for, at det onde ikke sejrer.

For at svare på alle disse spørgsmål og for at sørge for, at det onde ikke sejrer, må vores hovedperson Hans gå grueligt meget igennem. Vi følger ham gennem et absurd, hæsblæsende og ikke mindst tankevækkende eventyr som udtryk for ikke bare verdenen og vores liv af i dag, men også som i går og som i morgen.

Hovedpersonen Hans, som skiftevis spilles fremragende af Jacob Moth-Poulsen, Maria Knudsen Fogh og Ena Spottag, er blevet sviget, og intet er som det egentlig burde være. Hans er blevet svigtet ikke bare af dem, som man forventer at blive svigtet af. Hans er også blevet svigtet af de mennesker, som vi egentlig troede var de gode. Udadtil var f.eks. Bill Cosby og Barack Obama gode forbilleder, så når det viser sig, at selv de kan svigte, mister Hans troen på det gode. Det er svært at stole på nogen, og svigt og tristhed fylder mere end det gode. Vi taler og taler om, at verden er kompleks – men hvad gør vi ved den for at undgå det? Og kan troen på det gode genvindes?

Hans må både se på hele samfundet og sig selv for at finde en løsning. Eventyret består af en masse komplekse brudstykker. Verden og mennesket udstilles på godt og på ondt i disse brudstykker. Vi ved, at nogen ting er komplekse og måske endda direkte frastødende – men hvorfor findes de så stadig? Mennesket bliver derved placeret i et større hele, hvor det også kan være de store eksistentielle emner, der er problemet. Dobbeltmoralen vinder frem i det morale samfund. Det gode og fællesskabet er i krise. Bierings tekst er derfor en stærk iscenesættelse af og kommentar til vores eget samfund.

Det hele foregår i en fiktion, hvor drømmen og Hans’ egen subjektive historie fylder. Til en start er scenografien ganske enkelt, men efterhånden, som historien skrider frem, ender vi med mange flere forskelligartede fragmenter. Det hele virker som en stor illusion, men de viser sig, at (store) dele af det også har et vist skær af forudsigelighed, realitet og virkelighed over sig.

Nicolaj Spangaas scenografi stikker derfor ved første øjekast i alle mulige retninger – men på forunderligvis samler den alligevel hele essensen i forestillingen. Sammen med en række spøjse, men stærke virkemidler giver den os også den mindre velpolerede del af verdenen. Livet består af brikker, som måske/måske ikke passer sammen. Det gode vs. det onde iscenesættes på bagvæggen, hvor det forsøges at definere henholdsvis det gode og det onde. Denne anmelder er dog noget i tvivl om, hvad pokker de tilsatte dyr skal gøre godt for…!

Hans kigger indad – er det ham selv, der står i vejen? Måske. Så løsningen må være at ændre sig, så han nu i stedet for bliver en kvinde: Eva. Spørgsmålet er blot, om det egentlig ændrer på noget – det kan godt være, at det være løsningen, men man kan have sin tvivl om, hvorvidt det nu engang er det.

Formen på løsningen er anderledes. Hans (og senere Eva) virker ikke som helt. Han (hun) bliver i stedet symbolet på os selv, hvor vi også er nødt til at gøre noget. Det er ikke kun den traditionelle helt, der skal gøre noget, og man behøver ikke at være en Superman! Vi får et oprigtigt, provokerende og ikke mindst tankevækkende billede på verdenen. Intet pakkes ind, men vi forstår med en realitet og ærlighed, som vi kan sætte os ind i.

Det gode vs. det onde bliver derfor et billede på netop kampen mellem det gode og det onde, hvor ingen af de to ting kan stå alene. Vi bliver bevidstgjort om, hvem der er på hvilken side, og hvad der skal være vendepunktet for, at samfundet bliver til det bedre. Vi bliver bevidstgjort om, at vi har en verden, der er i stykker, og vi får stillet spørgsmålet om, hvad der skal til for, at vi kan reparere denne verden. Vi får en happy end – eller gør vi? Ikke alt skal afsløres her. Tag selv ind og afgør det!

Aalborg Teater, Lille Scene, Jernbanegade 11, 9000 Aalborg

Spilleperiode: 25. januar-14. februar 2020

Set den 25. januar 2020

Fotos Lars Horn

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Jacob Moth-Poulsen, Maria Knudsen Fogh og Ena Spottag

Dramatiker og instruktør: Tue Biering

Scenograf: Nicolaj Spangaa

Instruktørassistent: Jara El Baz

Lysdesign: Kasper Daugberg

Lyddesign: Aske Bergenhammer Hoeg

Desuden medvirker: Sofie Elisabeth Strunck, Emma Gonzales Busk, Rumle Grunwald Falk, Anders Chræmmer, Dorit Selmer, Bo Windfeldt, Hans Peder Christensen, Benny Wagner og Geden Ludvig

Dyrepasser: Anders Vestergård Jensen

Varighed: Ca. 1 time og 30 minutter uden pause

Forestillingen er tilladt for børn over 15 år

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Mød mig på Cassiopeia, Folketeatret

Af Henriette Devantier Folketeatrets smukke, gamle scene danner rammerne for denne teateropsætning af Mød ...

Anmeldelse: Min arm, Edison

Af Laura Munk Christensen ”Hvad har vi lige set?”, er mine første ord til ...

Anmeldelse: Nordskoven, Mungo Park

Af Christian Skovgaard Hansen   Har du set nogen af Mungo Parks forestillinger, så ...