Anmeldelse: Divaer i Glas, Tivoli

Af Christian Skovgaard Hansen

Ved du, hvad Marlene Dietrich, Birgit Brüel, Monica Zetterlund, Ella Fitzgerald, Rosemary Clooney og Josphine Baker alle til fælles? De er alle nogle af de karismatiske kvinder og jazzsangerinder – divaer – som gennem tiden har optrådt på scenen i Glassalen. Alle blev de præsenteret af skuespiller og entertainer Preben Uglebjerg, som ofte var konferencier i salen, når der kom udenlandske stjerner.

Disse divaer og Preben Uglebjerg og deres historier og sange præsenteres nu i Tivolis forestilling Divaer i Glas, som naturligvis spiller i Glassalen! Som alle divaerne får vi Kaya Brüel, Caroline Henderson og Birgitte Hjort Sørensen, som springer ind og ud af rollerne som de forskellige divaer, mens Carsten Svendsen er den berømte konferencier (og et par småroller til).

Hele forestillingen er en hyldest til tidligeres forrygende varietéer i Tivoli og til datidens store musikalske divaer. Forestillingen er derfor først og fremmest en musikforestilling, hvor vi får nummer efter nummer tilsat dans, musik og anekdoter fra divaerne og konferencieren. Samtidig er numrene ikke i kronologisk rækkefølge. Forvent derfor ikke en sammenhængende historie, som du kan følge fra start til slut.

Det lykkedes hamrende godt for alle tre kvinder at portrættere de forskellige divaer. De gør et formidabelt arbejde, og de har alle tre nogle fantastiske sangstemmer. Carsten Svendsen er hertil en festlig konferencier, som starter forestillingen med ”Willkommen. Bienvenue! Velkommen” – hvilket ikke er helt tilfældigt. Vidste du f.eks., at konferencieren fra musicalen ”Cabaret” netop er inspireret af Uglebjergs konferencier i Tivoli Varietéen?

Når der ikke synges, bliver pauserne fyldt ud af enten dans eller forskellige historier fra divaernes virkelige liv og fra deres optrædener på scenerne, herunder også i Glassalen. Mellemhistorierne er velvalgte og binder fint det hele sammen, og vi får både de mere alvorlige historier, men også de mere humoristiske historier, som viser, at divaerne er… divaer! Ikke alt har dog været glamour – vi får også de mindre pæne og mindre positive historier som forargelsen over den ”eksotiske” Josephine Baker og historien om Marlene Dietrichs forhold til Tyskland og Hitler under Anden Verdenskrig. Det er altså ikke kun glansbillederne, som vi får; og gudskelov for det, så vi også oplever, at divaerne også er mennesker.

Det hele foregår i en ganske simpel scenografi, hvor orkestret sidder bagerst på scenen. Ellers er fokus på lyssætningen og på de fantastiske kostumer af Lasse Spangenberg, hvor man med flotte kjoler, fjer og pels sammen med hår og makeup har søgt at ramme virkelighedens divaer. Og man må sige, at det lykkedes! Uanset hvilken af divaerne, de tre kvinder portrætterer, står de knivskarpt. Det gør Carsten Svendsen i smokingen for så vidt også – men der er her ikke helt de samme muligheder for at skeje ud…

Det er ikke ”bare” en musikforestilling, som vi får. Det er i høj grad også en fortælling om både Glassalens og om Danmark og verden, som den så ud dengang. For som ung og yngre publikummer at få det fulde udbytte af forestilling, kan det anbefales at læse lidt op på datidens divaer og Glassalens historie, man kan sætte det hele ind i den rette kontekst og de forskellige nedslag i historien. Man skal samtidig huske, hvordan samtiden dengang var – og gudskelov er vi på mange måder blevet klogere og mere rummelige siden dengang.

Caroline Hendersons idé og nysgerrighed er sammen med Rolf Heims iscenesættelse derfor endt i et vellykket projekt, hvor tidens divaer hyldes. Vil du vide lidt mere om divaerne og Preben Uglebjerg kan man i forestillingsprogrammet læse endnu flere historier om dem.

Forestillingen er for dig, der både vil høre datidens store divaers sange fortolket af nogen af nutidens store divaer, men også dig der vil blive klogere på og formentlig også overrasket over Tivoli, Glassalens og varietéens historie og betydning. Blot fordi divaerne er døde, er de ikke borte og glemte. Deres musik, historie og ikke mindst status som netop divaer lever videre.

Divaer i Glas er et formidabelt, gennemmusikalsk og festligt show, hvor vi kan (gen)opleve Glassalens magi sammen med de tre fantastiske divaer, Carsten Svendsen og ikke mindst et berusende orkester under ledelse af Nikolaj Hess. Det er naturligt en tur gennem nostalgien, men forestillingen taler også til et yngre musikglad publikum.

Tivoli, Glassalen, Vesterbrogade 3, 1630 København V

Spilleperiode: 17. august-12. september 2019

Set den 17. august 2019

Fotos: Rumle Skafte

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.tivoli.dk/da/kultur+og+program/teater/2019/divaer+i+glas

Medvirkende: Caroline Henderson, Carsten Svendsen, Birgitte Hjort Sørensen og Kaya Brüel

Orkester: Nikolaj Hess (kapelmester, klaver), Daniel Franck (bas), Jakob Høyer (trommer), Peter Fuglsang (saxofon), Lars Vissing (trompet) og Jakob Munck (trombone)

Dansere: Maria Malmstrøm, Tobias Yves Schiøtt Deedaran, Luc Boris André Kouadio og Suad Demirovic

Instruktør: Rolf Heim

Koreograf: Toniah Pedersen

Manuskript: Flemming Klem

Idé og redaktør: Caroline Henderson

Kostumedesign: Lasse Spangenberg

Lysdesign: Jonas Bøgh

Lyddesign: Malte Oscar

Hår- og makeupdesign: Camilla Kreutzmann

Scenografisk konsulent: Sisse Jørgensen

Varighed: Ca. 2 timer og 5 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Kærlighedsbarnet, Teater Witt og Koppel

Af Emma Brink Laursen ”Thi kendes for ret: Dagmar Johanne Amalie Overby bør straffes ...

Anmeldelse: Otello, Det Kongelige Teater

Af Jonathan Stahlschmidt   Othello er en af de mest hjerteskærende, brutale fortællinger af ...

Anmeldelse: Friheden, Tivoli Friheden (Aarhus Teater)

Af Lise Barslev   Når mørket falder på, lyset slukkes og tivoli lukker, så ...

Anmeldelse: Copenhagen Summer Dance, Dansk Danseteater

Af Emil Samaras Eriksen   Efter den varmeste sommer i mands minde kunne det ...