Anmeldelse: Hvor var du, Mor?, Teatret Fair Play og Holbæk Teater

Af Jonathan Stahlschmidt

 

Tag ind og se ’Hvor var du, Mor?’ med stor forsigtighed og ærefrygt. Følg anvisningerne på siden: Teater-dokumentar, ikke for unge under 15 år. Og så vil du måske ligesom jeg selv, sende ethvert stykke, der påstår at være ”hudløst ærlig” eller ”en modig performance” hjem og vugge.

Jeg befinder mig for anden gang i Holbæk i embedsmedfør som teateranmelder. Udsendt på vejene af en redaktion, der skal give unge mennesker en chance for at opdage og opleve nye forestillinger. Men jeg havde ingen anelse om den oplevelse, jeg snart skulle have på Teatret Fair Play. Det her er slet ikke en forestilling. Der er ikke noget at forestille sig. Det er råt for usødet, uforfalskede vaskeægte begivenheder. Det her er dokumentarisk teater. En øjenvidneberetning fra historiens lyslevende hovedperson.

”Mit navn er Sidsel. Og jeg er ikke skuespiller.” Sådan starter hun. En veltrænet kvinde. Ikke ældre end i starten af halvtredserne. Flankeret af Henrik, der er skuespiller, men mere fungerer som en slags mur at spille bolden mod, når Sidsel tager fat på sin egen historie. Hendes hår er skrabet tilbage og samlet i en knold, der løfter hendes i forvejen ranke figur op over det persiske tæppe på gulvet, så man kan se hendes krop i den sorte kjole helt tilbage på den bagerste række, hvor jeg sidder.

Det mærkes, at hun ikke er skuespiller. Hendes stemmeføring er langsom, til tider monoton. Hun fylder rummet med ord og pauser. Man mærker, at hun prøver at finde en balancegang mellem at huske sin historie, og ikke at blive revet så meget med, at hun ikke kan fortsætte.

Født af en mor med svære depressioner, i en tid hvor kostskoler, ungdomspensioner og plejefamilier skulle blive hendes skæbne i hendes unge år. Om hvordan cigaretterne blev til hash, amfetamin og værre. Om hvordan forholdet til drengene blev til ulykkelig kærlighed, overgreb, prostitution og graviditeter.

Hun bruger meget få redskaber for at komme igennem timen. Fem forskellige slags fodtøj står på kanten af tæppet. Et mobilt musikanlæg bag de to stole spiller kun et enkelt nummer før og efter forestillingen. Resten er Sidsel og Henrik. Hun fortæller. Han giver karaktererne liv de passende steder. Hun søger hans øjenkontakt, når det er svært at komme videre. Han nikker godkendende til hende, og rækker hende en enkelt gang et lommetørklæde.

Intet af forestillingen virker opstillet. Alt har en stærk nødvendighed bag sig. Historien, der må fortælles, er pludselig en svært opnåelig ting for alle andre forestillinger end lige netop denne, tænker jeg. Jeg ser på skoene. Tænker på det metaforiske. De repræsenterer hver især en fase af Sidsels liv. Et par sko få af os har gået en meter i.

Det tog for mig tyve minutters tid at omstille mig til formatet. Først sad jeg og ventede på at den ”rigtige” forestilling skulle starte. Men hvis de havde pyntet på scenografien, replikudvekslingen eller tilføjet en skuespiller mere, var det hele faldet til jorden. Sidsels historie er nok. Henriks støtte er det eneste hun havde brug for, for at fortælle den. Og vi havde brug for at få den fortalt.

Hvis man forventer et teaterstykke, kan man gå hen og blive slemt skuffet, hvis man tager ind og ser ’Hvor var du, Mor?’ Det er ikke en konventionel forestilling. Det falder fuldstændig uden for kategori. Men der, hvor det lander, rammer det plet. Uden at overdrive, var der ikke et øje tørt i salen, da historien var forbi.

Flere forestillinger har prøvet at opnå det samme. Men jeg har aldrig oplevet noget lignende.

 

Teatret Fair Play, Borchsvej 3, 4300 Holbæk

Co-producent: Holbæk Teater

Spilleperiode: 10.-11 maj (Teatret Fair Play) og igen 16.-29. maj 2017 (rundt i lokalområdet)

Set den 10. maj 2017

Fotos: Mie Neel

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.fairplay.dk/www/mor.asp og http://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/hvor-var-du-mor-2/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod