Anmeldelse: En fortælling om blindhed, Aarhus Teater (Aarhus Teater, Sort/Hvid og Teater Momentum)

Af Anne Sophie Parsons

Aarhus Teater, Teater Momentum og S/H’s nyeste samarbejde, forestillingen En fortælling om blindhed, er baseret på romanen ”Ensaio sobre a Cegeuira” (1995) – på dansk ”Essay om blindhed” – af den portugisiske nobelpristager José Saramago. Historien kredser om et epidemisk udbrud i samfundet, hvor befolkningens syn langsomt forsvinder igennem smittekæder og en dystopisk dommedagsfortælling træder i kraft. Historiens fokus på magtesløshed, apokalyptiske forhold i et nedbrudt samfund og voldsudøvelser kunne ikke være mere relevant i det nutidige klima – og i opsætningen får man lov til selv at prøve uroen på egen krop, når du iføres beskyttelsesbriller, som gør dig mere eller mindre blind og bastante høretelefoner.

Det kan lige så godt siges med det samme: Forestillingen En fortælling om blindhed er ikke for sarte sjæle eller folk med nerverne udenpå tøjet. Ikke alene på grund af selve tematikkerne, som udspiller sig i dine øregange på sit helt eget intimiderende og grænseoverskridende niveau, der udgør alt fra eksplicit voldtægt, drab og misbrug af børn, men i lige så høj grad også publikums egen involvering i forestillingen. Du er selv interneret som én af de blinde i En fortælling om blindhed på feltsenge, hvor skud, skrig og generel uhumsk og frastødende adfærd får dig kropsligt til at reagere instinktivt på den givende stimuli, som foregår omkring dig.

En fortælling om blindhed er klar over sin egen indvirkning igennem det lydlige univers i kraft af ens egen begrænsede syn og det udnyttes til fulde. Bearbejdelse og dramatisering af Christian Lollike og Sigrid Johannsen leger med grænserne for hvorledes man kan aftvinge en reaktion fra et stationært publikum i selve opsætningen, der teknisk udspiller sig for ens eget indre blik. I manglen på sit syn, kan man kun stole på sin lugte- og høresans – og disse manipuleres med direkte hensigt i iscenesættelsen af de værste sider af mennesket.

Igennem et inddragende binauralt lyddesign – et 3D-lydunivers – af Asger Kudahl omslutter fortællingen dine sanser; fra den ramme og kvalmende lugt af uvaskede og døende kroppe i en aflukket afdeling til afdæmpet fællessang i et helvedesscenarie, skabes et sanse- og lydlandskab, som lige dele aktiverer din rumfornemmelse og lugtesans på et ubehageligt højnet plan. Det underbygger kun helhedsoplevelsen af et uhyggeligt univers, hvor samfundet for længst er katastrofalt krakeleret i blindhedens tegn.

Scenografi af Nathalie Mellbye er passende i sit afklædte og sterile univers, hvor der kun er hårde feltsenge og rekvisitter til stede, mens lysdesign af Balder Nørskov viser sig at være en essentiel spiller i løbet af forestillingen, da din stedfornemmelse og lydbaserede navigation i rummet præcis hviler på lysets tilstedeværelse og fraværet af samme i løbet af fortællingen. I centrum af lokalet, men også narrativets fremdrift, er den monsterlignende hvidklædte Fortæller, der leveres med djævelsk indlevelse af Simon Matthew. Stemmerne, som udgør navnløse karakterer i fortællingen består af Kirsti Kærn, Morten Kjær, Anders Baggesen, Mathias Flint, Marie Marschner, Christian Hetland, Nanna Bøttcher, Kim Veisgaard, Magnus Juhl Andersen, Lasse Steen Jensen, Frederik Mansø, Morten Suurballe, Rigmor From Lollike og Anne Majgaard Basse, som giver mareridtet liv.

Forestillingens styrke er det fysiske engagement og indlevelsesniveauet, der bliver understøttet blandt det liggende publikum, som også agerer (blinde) skuespillere på sin vis i løbet af stykket; der fluktueres derfor også imellem at være inddraget element og publikum på metaplan, når der stilles direkte og aggressive spørgsmål ud i rummet i forhold til hvordan ens egne handlinger ville se ud i den blinde apokalyptiske verden.

Teaterstykkets tematiske omdrejningspunkt er på mange måder refleksionsgods nok i sig selv og behøvede måske ikke de direkte spørgsmål i forhold til hvilke valg, man som individ kunne have foretaget selv i en lignende hårrejsende situation.

En fortælling om blindhed er interesseret i at rette et blændende spotlys mod menneskets mørkeste side i katastrofetilstande: Står man sig selv nærmest? Vil man udnytte andre mennesker, som er mere eller lige så udsatte, som en selv? Findes der moral og etik udenfor samfundets rigide regler og hvordan ville man selv handle i et forfaldent socialt system?

Forestillingen lægger ikke fingre imellem i forhold til sine malende beskrivelser og lydeksperimenter, som resulterer i et hjerte langt oppe i halsen hos langt størstedelen af majoriteten, vover jeg at påstå. Der er en sansende oplevelse placeret på et ækelt sølvfad – for dem der tør.

Aarhus Teater, Sort/Hvid og Teater Momentum

Aarhus Teater, Studio, Teatergaden, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 29. august-26. september 2020

Spiller herefter på Teater Momentum i Odense i perioden 2.-24. oktober og på Sort/Hvid i København i perioden 31. oktober-21. november 2020

Set den 29. august 2020

Fotos: Emilia Therese

Lyst til at se forestillingen? Læs nærmere her:

https://www.aarhusteater.dk/det-sker/forestillinger/2020-21/en-fortaelling-om-blindhed/

Medvirkende: Simon Matthew, derudover høres følgende stemmer: Kirsti Kærn, Morten Kjær, Anders Baggesen, Mathias Flint, Marie Marschner, Christian Hetland, Nanna Bøttcher, Kim Veisgaard, Magnus Juhl Andersen, Lasse Steen Jensen, Frederik Mansø, Morten Suurballe, Rigmor From Lollike, Simon Matthew og Anne Majgaard Basse        Af: José Saramago

Bearbejdelse og dramatisering: Christian Lollike og Sigrid Johannesen

Iscenesættelse: Christian Lollike  

Lyddesign: Asger Kudahl

Scenografi: Nathalie Mellbye

Lysdesign: Balder Nørskov

Varighed: Ca. 1 time uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod