Anmeldelse: Guldfuglen, Folketeatret (Linnea Voss)
Af Christian Skovgaard Hansen
I 2012 kunne man fejre 200 året for Johanne Luise Heibergs fødsel, og i den forbindelse skrev og producerede skuespillerinden Linnea Voss en monolog om hende som en hyldest. Guldfuglen er skrevet med udgangspunkt i erindringsværket ”Et liv genoplevet i erindringen”, brevudvekslinger og digte fra Johanne Luise Heibergs egen hånd. Nu – ti år – efter har Voss genbesøgt teksten, så den nu kan opleves på Folketeatret.
Johanne Luise Heiberg kæmpede sig op fra samfundets rendesten til elitens top. Men selv i elitens top er ikke alt fryd og gammen. Guldfuglen er et fint lille stykke teaterhistorie. Vi møder fru Heiberg midt i karrieren, hvor hun en fiktiv aften i midten af 1800-tallet sidder i haven og reflekterer i en times tid.
Fru Heiberg er vred, og forestillingen kredser omkring de tre mænd, ægtemanden Johan Ludvig Heiberg, som ikke helt ser hende – eller teatret – nok, hendes fjende nummer ét, skuespilleren og instruktøren Frederik Høedt, og hendes store, uforløste kærlighed med skuespillerkollegaen Michael Wiehe, der fik afgørende betydning for hendes liv og kunst. Men vi får også et indblik i hendes ensomhed og tanker om ikke at føle sig elsket og set, trods omverdenens hysteriske beundring.
Forestillingens titel referer til, at fru Heiberg mente, at hun blev ægtemandens ”guldfugl”, hvor han klippede hendes vinger og satte hende i bur. Vreden er til stede, og tonen er grundlæggende hård i Voss’ portræt af fru Heiberg. Vreden skyldes nok en frustration og mangel på inddragelse. Så er rammen sat! Og fokus er da også på fru Heibergs temperament og kraft i forhold til de tre ovennævnte mænd. Kærligheden, skuespillet og ligestillingen får nogle velvalgte nedslag. Nok er historien sand, men der må også være andre sider af fru Heiberg, hvorfor et lidt mere nuanceret billede ville have klædt forestillingen. Sproget er her holdt nutidigt, og Voss’ diktion er noget nær perfekt. Bravo hertil.
Monologen brydes et par gange for at give nogle regibemærkninger, så vi alle er med. Det er i og for fint og ganske oplysende, men det bryder det hele lidt, hvilket er synd. Det burde have kunnet være flettet ind på anden og måske også lidt mere elegant måde.
Scenografien, som Voss også har stået for, er enkel og tilpasset med en række træer og en enkelt bænk i haven, så den ikke tager fokus fra fortællingen. Bladene på træerne er effektfuld med diverse tekstuddrag. Voss ligner glimrende og er klædt som fru Heiberg, som hun giver et troværdigt udtryk.
Man kunne have ønsket sig, at Voss havde gået dybere ned og givet os et endnu bredere portræt af fru Heiberg. Men der er dog ingen tvivl om, at Voss på denne times tid giver os et fint historisk korrekt, indsigtsfuldt og ikke mindst interessant portræt om en af datidens store skuespillerinden Johanne Luise Heiberg.
Linnea Voss
Folketeatret, Hippodromen, Nørregade 39, 1165 København K
Spilleperiode: 28. september-8. oktober 2022
Set den 2. oktober 2022
Fotos: Christina Hauschildt
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://www.folketeatret.dk/shows/guldfuglen/
Manuskript og scenografi: Linnea Voss
Instruktion: Kasper Wilton
Medvirkende: Linnea Voss
Varighed: Ca. 1 time uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod