Anmeldelse: Hvordan kan en vandmand leve uden hjerne?, Blaagaard Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
”Hej!” Sådan indleder Daisy forsigtigt forestillingen Hvordan kan en vandmand leve uden hjerne? Daisy er psykisk syg, og hun er – som hun selv udtrykker det – birollen i livet, hvor læger, Dr. Psyko’er, sagsbehandlere, kæresten og omgivelserne i øvrigt farer forbi. Nu vil Daisy være i hovedrollen, så hun tager bladet for munden og fortæller om livet set fra hendes synsvinkel.
I monologen her kaster hun lys over hjernens magt – også når den ikke altid opfører sig som ”normalt” – og over, hvordan samfundet og systemet reagerer overfor psykisk sygdom og psykisk sårbarhed. Vi er vidner til Daisys forskellige tanker og handlinger, som for begges vedkommende ikke altid er rationelle, og vi følger hendes hverdag og kontakt til det offentlige system. Og vi forstår titlens spøjse, men nu forståelige og nærliggende spørgsmål.
Daisy personificeres af Laura Spottag Fog. Fogs Daisy er naturligt både introvert og sårbar, men hun giver også portrættet noget kant, så hun er åben, ærlig og følsom, men også cool og humoristisk, når vi følger hendes hverdag. Hun viser den krøllede hjernes mange facetter. Camilla Kolds iscenesættelse er tilpas distanceret, og hun lader klogt Daisy føre ordet skarpsindigt og reelt med udgangspunkt i teksten.
Signe Dige har skabt scenografi, lyddesign og 3D design, hvilket alt sammen fornemt og ganske kløgtigt er med et til at illustrere Daisys forskellige sindstilstande. Det hele spejles, så vi på en og samme tid ser både Daisys oplevelser, mens vi samtidig ser spejlingens anden side, som jo nok burde være en identisk spejling, men som alligevel ikke helt er det. Elegant! Diges scenografi og design er forestillingens store styrke.
Monologen er skrevet af Lin Melkane. Først og fremmest skal hun og Blaagaard Teater have respekt for, at de sætter psykisk sygdom på dagsordenen, og at de giver taletid til andre stemmer end de ”normale”. De fortjener også ros for at give plads til et trygt scenerum for publikummer med fokus introverthed og sårbarhed. Forestillingen viser os, at der bestemt også er behov og ikke mindst plads til ”introvert scenekunst”. Teksten er på en og samme tid et velbalanceret stykke drama og dokumentarisk fremstilling, der samfundskritisk sætter fokus på en overset gruppe på de danske teaterscener.
Men forestillingen præsenteres også som ”et opråb til et velfærdssamfund i krise. Et samfund, hvis rigide og bureaukratiske system underminerer sårbarhed.” og som ” en forhåbningsfuld drøm om, at vi i fællesskab kan gentænke en mere omsorgsfuld samfundsmodel …”.
Melkanes tekst kammer visse steder over og tager (for meget) stilling og tager parti, hvilket svækker fortællingen. Jeg er ikke i tvivl om, at scenerne har udgangspunkt i virkeligheden. Men er det nu kun samfundet skyld, og er det altid ublu krav, der stilles? Formentlig ikke. Det er synd, at den ikke ”blot” sobert fremstiller Daisys oplevelser, som givet har rod i virkeligheden, og så lader os selv tage stilling, så vi kan gå ud og forandre verdenen. For der er bestemt ingen tvivl om, at ikke alle passer ind i samfundets eksisterende kasser, og at der ER et problem, når Dr. Psyko’er og sagsbehandlere skiftes i et væk, og når journalen, som er lang som et ondt år, ikke altid fortæller den rette sandhed.
Men bag den lidt aparte titel Hvordan kan en vandmand leve uden hjerne? gemmer alligevel sig en forestilling, som sætter nogle tanker i gang, og som både kan være med til at starte en debat om psykisk sygdom og psykisk sårbarhed og om, at introvert scenekunst også er acceptabelt. Daisys – i skikkelse af en velspillende Laura Spottag Fog – sårbarhed kan mærkes på alle publikumsrækker, og uanset hvad åbner den øjnene for de udfordringer, som psykisk syge møder.
Blaagaard Teater, Nørrebrogade 37, 2200 København N
Spilleperiode: 12.-30. april 2025
Set den 19. april 2025
Fotos: Magnus Hove
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://blaagaardteater.dk/program/hvordan-kan-en-vandmand-leve-uden-hjerne
Medvirkende: Laura Spottag Fog
Idé, koncept og manuskript: Lin Melkane
Instruktør: Camilla Kold
Scenografi, lysdesign og 3D design: Signe Dige
Lyddesign: Christian Hørby
Producent: Marie Viltoft Polli
Producent: Mie Kanø
Dramaturg: Christina Wendelboe
Instruktørassistent: Alexander Gosvig Pedersen
Forestillingsleder: Signe Mehl Pedersen
Afvikler: Jakon Floke Ivarsson
Varighed: Ca. 1 time uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod