Anmeldelse: Vraget, Odsherred Teater

Anmeldelse: Vraget, Odsherred Teater

Af Christian Skovgaard Hansen

Odsherred Teater og dramatiker Mei Oulund har endnu engang taget udgangspunkt i lokalhistoriens hændelser. Første gang var med forestillingen ”Missilet”, dernæst med ”Dæmningen” og nu med den tredje forestilling Vraget. Det er der blevet gådefuldt drama om både krig og kærlighed, men også om venskab, svigt og undergang, og der trækkes tråde fra nutiden og tilbage til tiden lige efter Anden Verdenskrig.

Lægteren ”Brønsodde” gik i vinteren 1947 på grund og forliste ved Sjællands Odde. Rygterne var mange, og de trak tråde til den københavnske underverden, da de to ejere var kendte kriminelle. Mystikken styrkedes af, at de to ejere senere blev fundet likvideret af pistolskud. Hvad var sandheden? Hvad lavede båden her? Hvorfor forliste den? Og hvorfor blev de to ejere skudt? Konspirationsteorierne svirrer. Var det i virkeligheden våbensmugling til den kommende stat Israel? Og havde det mon noget at gøre med det uopklarede dobbeltmord på Peter Bangs Vej?

Alt dette prøver den nu forhenværende stjernejournalist Esther at finde hoved og hale i. Hendes karriere er på retur, og hun prøver at løse ovennævnte mysterium for at gøre comeback. Samtidig har hun sine problemer med veninden Marina. Som arbejdet med at grave sandheden frem, bliver Esthers opløsning større og større, og det hele ender med et brud med Marina.

På den ene side har vi altså natklubstemningen og dysterheden i efterkrigstidens København, mens vi på den anden side følger Esthers kamp for sandheden i et klaustrofobisk sommerhus i nutidens Odsherred. Grænserne mellem fantasi og virkelig flyder sammen.

Historien i Vraget vil derfor ganske meget – og desværre også for meget. Dels spiller Odsherred en noget underordnet rolle denne gang, hvilket er synd taget de lokalhistoriske hændelser i betragtning. Dels vil de to historier i historien hver især for meget, og det gør, at de to historier hver især og særligt ikke samlet bliver til én fortælling, der bliver vedkommende for os. Særligt i anden akt, hvor størstedelen af historien foregår i nutidens sommerhus i Odsherred, daler spændingen, og historien bliver noget lang i spyttet, når der fokuseres mere på Esthers problemer med Marina, dennes mand, som i øvrigt er ansat ved DR, og hendes medhjælper, der er kommende journalist.

Og det er synd. For Mei Oulund er en glimrende dramatiker. Historien bringer fint lokalsamfundet og det store (verdens)samfund sammen, og der er plads til både personlige og samfundsmæssige problemer. Der er spænding(er) nok i de to historier hver især, selvom nutidens drama måske nok bliver lidt tam til slut, og de er på sin vis begge interessante. Men det passer måske mindre godt sammen. Eller også skulle de i hvert fald have været flettet på en anden måde. Det er her, at Vraget desværre er svagest.

Forestillingens titel er endda tvetydig. Der kan både hentydes til vraget, som ligger ud for Sjællands Odde, men der kan også hentydes til det vrag, som Esther ender med at blive, og sidst som i verbet for spørgsmålet er, hvem der egentlig vrager hvem og for hvem i historien.

Der veksles ellers glimrende mellem tid, sted og de forskellige problemer i Leiv Arne Kjøllmoens iscenesættelse, og skiftene gennemføres skarpt og raskt. Det hele foregår i Nadia Nabils smukke scenografi, som er forestillingens helt store scoop. De lettere flagrende blå gardiner og scenegulvets blanke overflade gør, at vi virkelig føler, at vi er på vandet.

Skuespillet fungerer også ganske godt. Hele holdet bestående af Mei Oulund, Trine Pallesen, Emilie Rasmussen og Henrik Ipsen har dobbeltroller i både datid og nutid, og skiftene sker lydefrit og skarpt udtryksfuldt. Holdet suppleres af fire dygtige dansere og en insisterende trommeslager, som alle virkelig formår at bringe efterkrigstidens jazzede musik frem.

Der er således mange gode tangenter i Vraget. Men historien bliver ofte lidt for lang, og særligt slutningen bliver lidt for løs, og det føles ikke, at den helt passer ind i resten af historien, ligesom det lokalhistoriske denne gang er skubbet lidt for meget i baggrunden.

Odsherred Teater, Algade 36, 4500 Nykøbing Sjælland

Spilleperiode: 24. april-10. maj 2025

Forestillingen spiller igen i perioden 3.-13. september 2025

Set den 26. april 2025

Foto: Lars Wahl

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Trine Pallesen, Emilie Rasmussen Mei Oulund, Henrik Ipsen, Max-Emil Nissen, Simon Fichman, One Bailey og Rafaël Eder Kastling

Instruktør: Leiv Arne Kjøllmoen

Scenograf og kostumedesigner: Nadia Nabil

Dramatiker: Mei Oulund

Koreograf: Rebekka Lund

Komponist/musiker: Ivar Myrset Asheim

Lystekniker/Produktionsleder: Dennis Veilgaard

Lydtekniker: Simon Mariegaard

Kostumier: Charlotte Stahrenberg

Dramaturgisk konsulent: Mette Kruse

Varighed: Ca. 2 timer og 5 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *