Anmeldelse: Jeg står i kviksand og brøler som en hjort, Sort/Hvid

Anmeldelse: Jeg står i kviksand og brøler som en hjort, Sort/Hvid

Af Nanna Sofie Pehrson

”Jeg står i kviksand og brøler som en hjort” – hvad skal det betyde? Da jeg fortalte venner og bekendte, at jeg skulle ind og se denne forestilling, kiggede de undrende på mig. Og jeg forstår dem godt, men netop forestillingen lever på ingen måde op til den noget obskure titel. Det er derimod en meget ordinær fortælling om noget så almenmenneskeligt som ung kærlighed, fortvivlelse og forladthed.

Jeg står i kviksand og brøler som en hjort er en musikforestilling, der udforsker en ung kvindes oplevelse af at knuge kærligheden, indtil den går i stykker. Josephine Reumert Grau står i et næsten nøgent scenerum sammen med komponist Viktor Dahl. Komponisten får nemlig lov til at være en aktiv del af forestillingens sceniske udtryk.

Gennem sin monolog skaber Josephine Reumert Grau et billede af en ung kvinde, der bliver hovedkulds forelsket. Det bliver bakket op af et hav af intertekstuelle referencer til diverse ”rom-coms”, og man skal holde tungen lige i munden, og være lidt af en kender, for at fange alle referencerne. Men det fungerer faktisk fint, og man bliver opslugt af den der slimede, fjollede, kliché-følelse, som hører til en ny forelskelse. Da replikken ”jeg har ikke skidt i fire uger” blev langet over disken, var der ingen tvivl – dét er kærlighed. Der går dog ikke længe før den blinde forelskelse forvandles til hyper-opmærksom paranoia, hvilket er starten på enden for den ellers så idylliske rom-com-tilværelse.

På trods af, at hele rom-com-synergien var underholdende, satte det også to streger under, at det her er et tema, der allerede er skrevet tyndt. Og det gik desværre ud over oplevelsen af monologen. Teksten er alt i alt lidt for ordinær til, at den bringer noget nyt til bordet. Den prøver på at være den der hudløst ærlige, ny dansk digtning udgave af den romantiske komedie, men rammer desværre for meget ned i klichéerne.

Josephine Reumert Grau leverede, under instruktion af Nanna Bang, en solid skuespilpræstation, men det, der virkelig løftede denne forestilling, var Viktor Dahls energi. Selvom han sad bag et væld af instrumenter, var han i konstant samspil med Josephine Reumert Grau. Forbindelsen imellem de to samt Viktor Dahls drillende og opmærksomme blik var det, der gjorde det spændende at følge med. Og selve musikken var ikke til at sætte en finger på. Derfor er det også ekstra ærgerligt, at det tekstlige univers var så intetsigende.

Det er en fin forestilling, der udforsker et emne, som jeg tror de fleste kan relatere til. Men på trods af, at jeg selv er en ung kvinde – og nok på mange måder præcis den målgruppe, man gerne vil ramme med forestillingen – følte jeg mig ikke ramt. Den dramatiske og poetiske tone, forestillingens titel lægger an, er desværre ikke at finde i scenerummet – og det er en skam.

Jeg kan godt anbefale at give Jeg står i kviksand og brøler som en hjort en chance, men det skal ikke være for at få den ”verbale knytnæve af en musikforestilling” som Sort/Hvid lover på deres hjemmeside. Man skal tage ind og se den, fordi man gerne vil have en times let underholdning og et godt grin, for de komiske elementer i forestillingen fungerer godt. Det er først når det begynder at blive ”deep”, at teksten er på dybt vand og desværre drukner i klichéer.

Sort/Hvid, Staldgade 26-30, 1699 København V

Spilleperiode: 17.-1. juni 2021

Set den 17. maj 2021

Foto: Per Morten Abrahamsen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Medvirkende: Josephine Reumert Grau, Viktor Dahl 

Instruktør: Nanna Bang

Dramatiker: Josephine Reumert Grau

Komponist: Viktor Dahl

Varighed: Ca. 1 time uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *