Anmeldelse: Lad mig være din Jesus, Aveny-T

By: Christian Skovgaard Hansen
On: 9. december 2024

Af Christian Skovgaard Hansen

Hvad har du egentlig nogensinde opnået? Meget, noget eller måske ikke alverden? Magnus på 34 år tilhører den sidstnævnte gruppe. Han har nået den alder, som Jesus havde, da han blev korsfæstet. Men modsat Jesus er det begrænset, hvad han har udrettet, og livet er noget ensformigt. Kunne han være Jesus? Han har højden og muligvis stemmen – men derudover? Nix!

En nat sker der dog noget, og livet ændrer sig. Han ser Jesus i creme fraiche-dressingen på hans pizza. Det må være et tegn. Han begynder nu at tro, at han er den nye udvalgte, så han kan fortsætte, hvor Jesus slap og dermed frelse menneskeheden. Men det er ikke helt så let, at frelse andre, når man tidligere ikke engang har kunnet frelse sig selv.

Men han prøver. Lad mig være din Jesus skildrer Magnus’ kamp for at blive vor tids frelser. Han vil udrette noget og forevige sig selv sig. Han forsøger sig derfor med større eller mindre held som ny frelser, der skal overbevise menneskeheden om at gå den rette vej. Spørgsmålet er, om miraklet kan ske. Hvad er meningen med vores liv, hvad søger vi efter, og opnår vi mon nogensinde det, som vi gerne vil?

Simon Kongsted spiller Magnus tilpas med lige dele usikkerhed, frelsermentalitet og tragikomisk vid. Det ene øjeblik er han ydmyg og afdæmpet, og det næste er han udfarende og d(r)ømmende. Bag komikken gemmer der sig samtidig en nødvendig alvor. Han er en fremragende skuespiller, der formår at holde os på pinebænken, alt imens vi ligesom ham drømmer om frelse. Kongsteds mimik og kropssprog fuldender jagten på Jesus. Han ønsker at være vores Jesus, men de kan diskuteres, om det lykkedes for ham.

Hans kamp fra at være almindelig menneske til at være frelser skildres sort og syret, men alligevel tankevækkende skildres skarpt i Johan Klint Sandbergs iscenesættelse, hvor der er sikret balance mellem de groteske og de normale. Jesus er i hvert fald ikke til megen hjælp – eller er han?

Scenografien af Maya Kareis Livingstone, der stadig er studerende ved Den Danske Scenekunstskole, er henlagt til et næsten dødssygt forsamlingslokale med kaffemaskine, saft, frugt, klaver og ikke mindst stole til de fremmødte. Mere almindeligt og jordnært kan det næsten ikke blive, og Kongsted ligner næsten klassisk vækkelsesprædikant. Han prøver alligevel at udvide rammerne. Scenografien gemmer sine overraskelser, og korset kommer frem ved det glitrende bagtæppes fald. Skal han virkelig også korsfæstes for, at missionen kan lykkes?

Det burde være opskriften på måske en vækkelse, men i hvert fald en gedigen rusken op i vores forestillingsevne. Det lykkes desværre kun delvist, da Rasmus Krones tekst aldrig rigtig bliver hverken tankevækkende, nærværende eller mirakuløs. Teksten er lettere banal, og den mangler en eller anden form for dybere tankevirksomhed og kerne.

Vi kan alle trænge til en ny frelser, men spørgsmålet er, om det lige netop skal være Kongsteds Magnus-figur, der skal være vores Jesus. Jeg kan have min tvivl, og selvom Krones tekst er noget diffus, omfavner den trods alt en tanke om, hvad vi egentlig higer efter, og om hvad vores mål med livet egentlig er. Det manifesterer sig i Kongsteds sikre spil iscenesat præcist af Sandberg og som udfolder sig i Livingstones stikkende scenografi. De tre holder sammen på lad mig være din Jesus, hvilket dog giver os ét sikkert mirakel.

Aveny-T, Lille Scene, Frederiksberg Allé 102, 1820 Frederiksberg C

Spilleperiode: 5.-20. december 2024

Set den 7. december 2024

Fotos: Emil Indiana Holm

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.aveny-t.dk/forestillinger/lmvdj

Medvirkende: Simon Kongsted

Tekst: Rasmus Krone

Iscenesættelse: Johan Klint Sandberg

Scenografi: Maya Kareis Livingstone (studerende på Den Danske Scenekunstskole)

Lysdesigner: Markus Snorre Loft Jensen og Oliver Bo Thiil Parker

Instruktørassistent: Frantz Lotz Lundberg