Anmeldelse: Lageret Huset Marie, House of T, Aveny-T

Anmeldelse: Lageret Huset Marie, House of T, Aveny-T

Af Sebastian F. Westh Nielsen

I Lageret Huset Marie møder vi den unge rodløse århusianer Elias, der prøver at få styr på sit liv. I Elias søgen efter struktur, får vi et unikt blik på en ung mand, der prøver at finde sig selv. For hvordan stabler man et liv på benene, når man knapt nok er voksen, arbejder på et stort topeffektiviseret lager som nærmest bliver en gud, gutterne ikke laver andet end at ryge tjald foran Nintendo’en, og man er hamrende forelsket, men ikke altid kan få det til at fungere?

Det er den tilværelse, vi får lov til at følge, når vi møder Elias de tre forskellige steder, der udgør hans tilværelse, nemlig på lageret, hvor han som natarbejder pakker paller, hjemme i det faldefærdige hus, hvor han bor sammen med gymnasiekammeraterne, og sammen med Marie, som han forelsker sig hovedkulds i – men ikke helt uden skår i glæden. De tre dele af hans liv er skarpt opdelt, og grænserne overskrides sjældent, i et forsøg på at holde struktur på en hverdag, der ikke bare symbolsk er i forfald, men også rent konkret, idet hans døgnrytme opløses, fordi lageret ”gemmer natten”, som hans kollega lommefilosofisk bemærker.

Vi oplever, hvordan Elias totalt fremmedgøres fra sit arbejde, men samtidig lader det overtage hans liv, både hans drømme og sanseligt, når han hører lagerets summen, lang tid før han møder ind. Vi mærker afmagten over bare at være et tandhjul i maskineriet, der som en anden robot adlyder tal og bogstaver på en skærm. På lageret handler det om at være effektiv, imens man forsøger at passe på sin ryg og at undgå, at blive kaldt op til chefen, der holder skarpt øje. På den måde er stykket en klar kapitalismekritik, og det gør samtidig stykket højaktuelt, da det let kan associeres til Amazons nylige indtog i Skandinavien.

Det er ikke kun arbejdet, der volder Elias bekymringer, for hans ungdommelige usikkerhed tematiseres også i høj grad. Når Elias står i underbukser og krænger sit inderste følelsesliv ud til publikum fremstår han stærk i sin sårbarhed, og man forstår, at han ligesom alle andre bare gerne vil elskes og forstås. Sammenholdet og fællesskabet finder han også. For på trods af at kollektivet sumper lidt, fornemmer man et forsøg på at få det bedste ud af det hele, på trods af omgivelserne, der er i totalt forfald.

Han møder også Marie, og de forelsker sig hovedkulds, og man kan ikke undgå at blive varm om hjertet, når man følger både opturene og nedturene. Autoritetsfigurer er der ingen af på hjemmefronten, men meget symbolsk ser man trangen til en moderfigur, når de fire drenge i kollektivet infantilt står og lurer på genboen, der ammer sit spædbarn.

Lageret Huset Marie er en adaption af forfatteren Jonas Eikas debutroman fra 2015, og man fornemmer klart forlægget i stykket. Især mærker man klart det litterære sprog, når Elias fortæller om sit liv. Historien bliver nemlig flot vakt til live med smukke billeder og finurlige metaforer, når Elias fortæller, hvad han ser og tænker. Generelt er fortællingen virkeligt kyndigt dramatiseret af Lasse Steen Jensen, og både fortællingen og stemningen skinner igennem fra bogen. Dog bliver det også et af stykkets svagheder, da skuespillet nogle gange kommer til at stå lidt i skyggen af fortællingen, og følelserne bliver nogle gange lidt mere fortalte end spillede undervejs i monologen.

Scenografien fungerer strålende, og de forskellige virkemidler er med til at skabe det her fragmenterede billede af hovedpersonen. Lasse Steen Jensen, der både har dramatiseret bogen, instrueret og er ene mand på scenen gør det enormt godt. Ved hjælp af et videokamera, adskillige skærme og en mikrofon skaber han en levende fortælling, og man føler aldrig, at han mangler selskab på scenen, dette er også med til at forstærke billedet af den unge rodløse fyr, der står alene i mødet med verden. Den her fortællende monolog, er altså et helt vildt fedt virkemiddel, der sætter fokus på Elias som karakter, og hvordan han udvikler sig igennem stykket. Samtidig bruges skærmene til at skabe stemning ved at vise Elias der filmer sig selv i underlige vinkler og vha. en vekslende baggrund. Lasse Steen Jensen udnytter også den lille scene til fulde, når han længselsfuldt kigger udover publikum, eller vrider sig på gulvet. De andre karakterer bliver igennem Elias øjne også levende for publikum. Både lyd og lys er med til at skabe en stemning, samtidig bliver musikken, især på et tidspunkt, også en markant og stemningsfuld del af fortællingen.

Alt i alt er det en enormt anbefalelsesværdig forestilling, især for unge. Forestillingen formår flot at vise et højaktuelt billede af samtidens ungdom, men samtidig hæver den sig over sig selv, og tør være et vigtigt samfundskritisk indspark. Det er en pragtpræsentation af Lasse Steen Jensen, og en flot start for Aveny-T’s nye scene House of T, der især vil fokusere på de unge og vækstlaget.

Aveny-T, House of T, Frederiksberg Alle 102, 1820 Frederiksberg C

Spilleperiode: 6.-8. november 2020

Set den 6. november 2020

Fotos: Jacob Sprogøe

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.aveny-t.dk/forestillinger/lager-huset-marie

Medvirkende: Lasse Steen Jensen

Instruktør: Lasse Steen Jensen

Videodesigner: Jacob Sprogøe

Dramatiker og forfatter: Lasse Steen Jensen

Baseret på roman af: Jonas Eika Rasmussen

Varighed: Ca. 1 time uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *