Anmeldelse: Maddiker, Folketeatret

Af Xenia Winther
Maddiker er en vellykket forestillingen, som tager emner op, der måske kan virke banale, men i virkeligheden meget sjældent bliver taget op.
Den handler om de tre kvinder Helene, Inger og Elisabeth, der er veninder. Vi følger dem i deres venskab, og jo ældre de bliver. De tre kvinder er alle over de 60 år, og i livets efterår, hvor pensionsalderen, ensomheden og på et tidspunkt døden nærmer sig. Men på trods af det, har de tre kvinder vidt forskellige liv og har forskellige ting at bakse med. De ser også forskelligt på deres alder og på den død, der nærmer sig.

Det er meget forfriskende at høre deres stemmer og følge deres tanker og deres liv. Det er tanker og liv, som næsten ikke er repræsenteret i kunsten og medierne – nok fordi det er kvinder over 60 år. Når jeg tog et blik rundt om i salen, var det også kvinder omkring de 60 år, der omringede mig og min veninde, der begge er i midten af 20’erne. Alle i salen grinede meget, og flere gange kunne jeg høre en kvinde hviske til sin veninde ”det kender jeg godt”. Jeg fik en fornemmelse af, at alle de ældre kvinder i salen virkelig kunne spejle sig i denne forestilling.
På trods af den store aldersforskel, nød jeg også forestillingen helt ind til benet. For jeg kunne også relatere til nogle af de tanker, de delte, jeg kunne genkende både min mor og mormor.

Og så havde de tre skuespillere Bodil Jørgensen, Jannie Faurschou og Rikke Wölck så megagod kemi, at jeg også kunne genkende venskabet, selv om de var 40 år ældre end mig, jeg så mig selv og mine veninder i den måde de snakkede sammen og jokede med hinanden på. Det var hylede morsomt, der var nogle fantastiske one liners og absurde situationer, som man kan genkende fra virkeligheden.
Sammenspillet mellem de tre skuespillere var helt igennem fantastisk, de havde en skøn kemi, så jeg virkelig troede på, at de var så gode veninder, som man fik indtrykket af. Humoren mellem dem, kan næsten også kun skyldes deres skuespiller præstation og deres måde at spille sammen, men også kun næsten, for teksten af Rikke Wölck var også rigtig godt skrevet. Det var meget præcise og realistiske portrætter, og selv om, at de tre veninder var forskellige og baksede med forskellige ting i livet, så havde de en stor omsorg for hinanden.

Scenografien er meget enkel og består stort set kun af tre stole og nogle skærme på bagvæggen. På den måde er det historien og karaktererne, der kommer i højsædet, det fungere rigtig fint – og det højsæde kan skuespillerne og den velskrevet tekst sagtens klare.
I virkeligheden ville jeg sige, at forestillingen lige så meget handler om livets gang og ikke mindst deres venskab. Og jeg tror, at de fleste kvinder i alle aldre ville kunne nyde denne forestilling, kunne spejle sig og måske få et nyt blik på alder og det at blive gammel. Jeg er i hvert fald mindre bange for det nu, end jeg var inden jeg så Maddiker. Forestillingen er en hyldest til både livet og alderdommen.
Hippodromen, Folketeatret, Nørregade 39, 1165 København K
Spilleperiode: 24. februar-5. marts og 27. april-17. maj 2022
Turné: 8. marts-25. april 2022
Set den 26 februar 2022
Fotos: Thomas Petri
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://www.folketeatret.dk/shows/maddiker/
Medvirkende: Bodil Jørgensen, Jannie Faurschou og Rikke Wölck
Manuskript: Rikke Wölck
Instruktion: Madeleine Røn Juul
Scenografi: Gøje Rostrup
Lyddesign: Michael Roger Hansen
Lysafvikling: Flemming Jensen
Sceneteknik: Knud Jacob Harteg
Varighed: Ca. 1 time og 20 minutter uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod
One thought on “Anmeldelse: Maddiker, Folketeatret”