Anmeldelse: My Fair Lady, Det Ny Teater
Af Christian Skovgaard Hansen
Ord og dannelse former mennesket, og det kan åbne døre til andre og højere kredse end dem, som man normalt færdes i. Det er omdrejningspunktet i musicalen My Fair Lady baseret på George Bernard Shaws skuespil ”Pygmalion”.
Blomsterpigen Eliza Doolittle er en forhutlet og jævn, men alligevel djærv, pige med en grov mund og et endnu mere groft og næsten utiltalende sprog. En dag møder hun tilfældigt sprogprofessoren Henry Higgins, og det møde skal vise sig at blive skæbnesvangert for dem begge. Higgins og hans kollega, oberst Pickering, indgår et væddemål om, at han på seks måneder kan forvandle hende fra en rendestenstøs til en rigtig dame.
Al begyndelse er svær, men Higgins lægger både liv og sjæl i projektet. Både han og Eliza Doolittle forandrer sig, og trods diverse forhindringer ender hun med at blive en rigtig dame. Spørgsmålet er nu, da målet er nået, om Higgins egentlig kan undvære Eliza – og om hun omvendt kan undvære ham.
”Det ku’ vær’ så da-jer-ligt…” synger Eliza her. Karen Hoffmann har egentlig fået oversat musicalens sangtekster ganske glimrende til dansk, men her har den måske nok fået en tand for meget. Det kan være svært at oversætte fortællingens cockney-dialekt 1:1 til dansk, men her bliver den nok lige vel imbecil. Eliza er jo ikke dum, men hun kommer ”bare” fra nogle mindre gode kår. Det er dog heldigvis en lille ting, og resten af sangteksterne er oversat glimrende, ligesom Holger Bechs dialog er det.
Sofie Topp Christensens Eliza har det hele i sig. Hun viser os, at hun har selvstændighed og ben i næsen, og vi tror på hendes forvandling. Hendes Eliza er samtidig morsom og bevægende. Sidst, men ikke mindstviser hun os en smuk sangstemme. Det er heldigvis kun i starten, hvor hun synger ”Det ku’ vær’ så da-jer-ligt…”, at hendes rolle tangerer at være overspillet.
Peter Plaugborg er måske næsten for pæn som professor Higgins, men han viser os til perfektion, at det godt kan være, at man er klog på nogle områder, men at det ikke behøves slå igennem på andre områder. Det kan godt være, at han er en klog sprogprofessor, men når det kommer til følelser, er han anderledes klodset. Han er måske nok ganske arrogant og stædig, men efterhånden som handlingen skrider frem, opdager vi, at han også er menneskelig og har følelser.
Tommy Kenters skraldemand Alfred P. Doolittle, Elizas far, er i topform. Inde bag den småberusede facade, der har skubbet Eliza væk, gemmer der sig også en kløgt og ærlighed, så man alligevel ikke kan lade være med at holde af ham. Samtidig synger han ”Med lidt lykke og lidt held” og ”Alfred skal giftes” med poesi og legende lethed. Susse Wold har pondus og mangeårig livsklogskab som professor Higgins’ mor, når hun med præcision og skarphed viser os, at hun er den klogeste og mest menneskelige i familien, hvorfor hun elegant tager Elizas parti over for professoren.
Kim Hammelsvang som oberst Pickering giver væddemålet lidt menneskelighed og moral, så det hele ikke løber helt af sporet. Hanne Uldal som Mrs. Pearce og Sebastian Harris som Freddy leverer også fornemt varen i deres biroller.
Paul Farnsworth leverer igen scenografi og kostumer, og de er gennemførte og detaljerige. Musikken leveres live af orkestret under ledelse af dirigent Per Engström. Orkestret er velspillende, og de er fornemt med til at bringe liv til de klassiske sange.
Martin Lyngbo har med sikker hånd iscenesat den klassiske musical, så den på intet tidspunkt føles bedaget. Musicalens emner om, hvem man egentlig er, og om livets chancer og forvandlinger, er stadig aktuelle. Samtidig har han elegant tilføjet slutningen et lille, men ganske effektfuldt tvist, så fortællingen også fungerer i dag. Det er Eliza, der er i centrum, og det er spørgsmålet om, hvem man egentlig er og kan blive, der er det vigtige.
Det Ny Teater, Gl. Kongevej 29, 1610 København V
Spilleperiode: 5. februar-26. april 2026
Set den 5. februar 2026
Fotos: Camilla Winther
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Medvirkende: Sofie Topp Christensen, Peter Plaugborg, Kim Hammelsvang, Tommy Kenter, Susse Wold, Sebastian Harris, Hanne Uldal, Søren Bech-Madsen, Mette Ladekarl m.fl.
Dirigent: Per Engström
Orkester: Nicolai Schultz, Bo Skjold Christensen, Eliizabeth Gibbs, Henriette Holk, Jens Gotholdt, Ian Price, Timothy Lutte, Jesper Christensen, Francesco Cali, Piotr Gasior, Karoliina Koivisto, Ida Nørholm og Henrik Simonsen
Musik: Frederick Loewe
Dialog og sangtekster: Alan Jay Lerner
Frit efter G.B. Shaws skuespil og Gabriel Pascals film
Teaterforlag: Nordiska ApS
Iscenesættelse: Martin Lyngbo
Scenografi og kostumer: Paul Farnsworth
Musikalsk indstudering: Per Engström
Koreografi: James Leece
Koreografassistent: Paul James Rooney
Lysdesign: Malthe Haugaard
Oversættelse dialog: Holger Bech
Oversættelse sangtekster: Karen Hoffmann
Varighed: Ca. 2 timer og 50 minutter inkl. pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod