Anmeldelse: Orest, Det Kongelige Teater

By: Kristina McClelland Jacobsen
On: 26. september 2024

Af Kristina McClelland Jacobsen

Salen er fuld af unge mennesker, der er spændte på aftenens forestilling til Ung i Operaen. Da indringningen lyder, vandrer alle mod den flotte sal med gyldne dekorationer og smukke loftmalerier. Da alle sidder, slukker lyset brat, og man hører hviskende stemmer fra alle sider sige ”Orest”. Det føles som at være midt i en gyser, når forestillingen Orest af Manfred Trojahn begynder på Gamle Scene.

Orest er en opera, som er en fortsættelse af Richard Strauss’ ”Elektra”, hvor Orest dræbte sin mor, efter den glimtende gud Apollons ordre. En handling, han plages af og bærer en stor skyldfølelse med. Hvad dommen for mordet bliver for ham og søsteren Elektra, ved de ikke endnu, men Orest beslutter sig for at søge hjælp hos sin onkel Menelaos på Apollons opfordring. Dog afslører Apollon pludselig sin dyriske side som Dionysos og viser sin længsel efter Helena, Menelaos’ hustru og søster til Orests mor, som han dræbte.

Helena var vant til masser af kærlighed, da hun ansås for at være verdens smukkeste kvinde. Men da hun flygter til Troja for kærlighed, bliver hendes flugt anset som årsagen til Den trojanske krig. Elektra beskylder hende ydermere for hele familiens ulykker. Familiedramaet vokser, og hvem der ender med at få hævnen og hvordan, må tiden vise.

Forestillingen bestod blot af seks sangere, men at de var få, var ikke til at bemærke, når man har fat i så stærke sangere. Personen, som operaen er opkaldt efter, nemlig Orest, var Christoph Pohl. En kompleks karakter, som kæmper med en stor skyldfølelse, og som ikke ved hvad dommen for fremtiden bliver, hvilket Pohl formår at udtrykke både sangligt og ved sit skuespil. I rollen som Melanos var det tenoren Gert Henning-Jensen, der gjorde det godt i sin indlevelse af rollen og musikalske overskud. Thomas Blondelle er i dobbeltrollen som Apollon og Dionysos, og han formåede at leve sig dybt ind i begge karakterer, så man næsten kunne være i tvivl om, hvorvidt de begge var Blondelle.

Sopranen Caroline Wettergreen strålede i rollen som barnet Hermione. I begyndelsen af operaen gik hun rundt, og med sit kropsudtryk gjorde hun sig helt lille, men så snart hun åbnede munden og sang, blev man blæst helt bagover af hendes store stemme. Trods hendes store stemme og lyd formåede hun at blive i karakteren og synge med lukket kropssprog og næsten ikke åbne munden. Ligeledes fangede Elisabeth Jansson i rollen som Elektra den sårbare og traumatiserede karakters ånd med nervøse tics og en spændende karakterudvikling. Ida Falk Winland var også overbevisende i rollen som Helena, hvis stemme passede godt til den modne karakter. Man må sige, at der generelt var power og stærk overbevisning fra de kvindelige sangere i forestillingen.

Iscenesættelsen af Kasper Holten var intens og balancerede mellem det sårbare og det gyselige. Der var tænkt over de helt små detaljer for hver karakter og deres udvikling. I et interview fortæller Holten også, at sangerne selv har været meget på banen i iscenesættelsen af Orest, hvorfor de har lavet meget af karakterudviklingerne i et åbent og samarbejdsvilligt forum. Forestillingen var som at være inde og se en gyser eller en psykologisk thriller i biografen med surroundsound.

Det Kongelige Kapel spillede suverænt, hvor hver solo og samspil gik op i en højere enhed. Generelt var der et virkelig højt musikalsk og sangligt niveau både fra orkestret, solisterne og Det Kongelige Operakor. Det hele under ledelse af den nytiltrådte chefdirigent Marie Jacquot, som i høj grad formåede at bevare et køligt overblik med overskud til at få musikken helt ud i dens musikalske kroge.

Forestillingen inddragede publikum på en ny måde med den præoptagede lyd, hvilket havde en enorm god effekt. Det føltes til tider som om, at nogen hviskede en i øret. I den moderne musik af Manfred Trojahn var der en generel balance mellem underlægning til librettoen, som også var skrevet af Trojahn, og musikken som dominerende, der malede et klart følelsesbillede af og underbyggede hvad karaktererne gennemgik. Dette kom blandt andet til udtryk ved antagonismen mellem sangerne, der sang lyst og prøvede at komme op til guderne, og baritonen der sang dybt og var nedbrudt af hvad der var sket og nærmest gravede sin egen grav.

Den simple scenografi af Steffen Aarfing mindede lidt om en kold og enkel lejlighed, hvor der var tænkt over hver lille detalje. Blodet på væggene, skraldet i hjørnerne og de forskellige mindesteder for deres mor. Dette galt ligeledes med kostumerne, som var kontrastfulde og underbyggede i højt grad karakterernes personligheder. Alt dette blev underbygget af lysdesignet af Ulrik Gad og det intense og til tider ubehagelige videodesign også af Aarfing.

Denne opsætning af Orest formåede at kombinere stærke vokalpræstationer med en intens og gennemført iscenesættelse. Med Kasper Holten i spidsen for en gyserlignende opsætning og Det Kongelige Kapel under Marie Jacquots sikre ledelse, blev forestillingen et sammenspil af musikalsk virtuositet og psykologisk dybde.

Denne aften stod det på ”Ung i Operaen”, hvor kun unge mellem 15 og til og med 30 år kunne deltage. Her har unge mulighed for at tage i Operaen til en billigere pris, hvilket varmt kan anbefales. På denne måde kan man få en helt unik og speciel aften ude, til en god pris. Så tag dine venner, søskende eller måske din date i hånden og kom afsted til Ung i Operaen, når det kommer igen til andre forestillinger. Men du kan selvfølgelig også stadig nå ind og se forestillingen, Orest, som ”almindelig publikummer”.

Det Kongelige Teater, Gamle Scene, Kongens Nytorv 9, 1050 København K

Spilleperiode: 19. september-5. oktober 2024

Set den 24. september 2024

Fotos: Camilla Winther

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://kglteater.dk/det-sker/sason-20242025/opera/orest

Medvirkende: Christoph Pohl, Gert Henning-Jensen, Thomas Blondelle, Caroline Wettergreen, Elisabeth Jansson og Ida Falk Winland

Komponist & Librettist: Manfred Trojahn

Dirigent: Marie Jacquot

Instruktør: Kasper Holten

Scenografi og kostumedesign og videodesign: Steffen Aarfing

Lysdesigner: Ulrik Gad