Anmeldelse: Paquita, Det Kongelige Teater (gæstespil af PariserOperaens Ballet)

Anmeldelse: Paquita, Det Kongelige Teater (gæstespil af PariserOperaens Ballet)

Af Sidsel Stoustrup, gæsteanmelder

Forestillingen er for alle, der er interesserede i ballet eller vil opleve ballet for første gang. Paquita er ikke blot titlen på balletten, skabt af Joseph Masillier i 1800-tallet, men også navnet på stykkets kvindelige hovedkarakter.

Paquita handler i sin enkelthed om en kvinde i 1800-tallets Spanien, som med sin snilde redder en ung officer fra at blive myrdet i et komplot mod ham. De forelsker sig, og hun opdager ved et tilfælde, at hun er den bortførte datter af en adelsmand. Forestillingen slutter lykkeligt ved, at de gifter sig i stor glamour.

Yderst spændende kan man ikke sige, at historien er. Alligevel vil jeg varmt anbefale alle at gå ind og se forestillingen. Ikke på grund af dramaturgien, som ikke er noget at råbe hurra for, men fordi selve koreografien er så elegant, at det er en glæde at se balletten. Det er nogle yderst dygtige balletdansere, som tager én gennem nogle moves, som jeg aldrig havde troet mulige. Men især også fordi, man igennem koreografien får små personlige detaljer om karaktererne med og samtidig gør forestillingen humoristisk.

Et eksempel på dette er planlægningen af komplottet mod officeren. Her hidkaldes snigmorderne, som med hastige og vakse skridt entreer på scenen. Her bliver deres årvågenhed så overudtalt, at man ikke kan lade med at trække på smilebåndet over deres overambitiøse karakerede anspændthed, som også illustrerer komplotmagernes tåbelighed.
1
Forestillingens udtryk er meget enkel. I dansernes røde eller blå uniformer og kjoler skabes der igennem koreografien mønstre af bevægelse. Det blå skiftevist svæver og hopper ind mellem det røde, således at der skabes en symmetri i flokken af dansere, hvilket gør forestillingen til en nydelse at se på. Samtidig er musikken, komponeret af Edmé-Marie-Ernest Deldevez og Ludwig Minkus, let og elegant og fører os fra den ene dansekomposition til den anden.

Siden selve historien i Paquita ikke er vildt lang, er der mange dansekompositioner både i starten og i slutningen af stykket. For mig, som ikke er en kender af ballet, bliver det en smule langt og tungt. Dog er de enkelte dansekompositioner alligevel så skønne og lette, at forestillingen ikke når at blive kedelig. I stedet læner jeg mig tilbage og nyder den elegance og flot visuelle udtryk, som Balletten i den grad præsterer gennem fantastiske dansere og udtryksfuld koreografi.

Jeg vil derfor varmt anbefale alle at se denne forestilling. For Paquitas historie er flot udarbejdet og så snart historien ender og dansen går i gang, fortsætter de skønne dansekompositioner i elegant montage.

 

Gæstespil af PariserOperaens Ballet

Det Kongelige Teater – Operaen, Ekvipagemestervej 10 1438 København K

Spiller indtil 31. maj

Forestillingen er anmeldt på baggrund af premiereforestillingen 29.maj

Foto: Francette Levieux

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side: http://kglteater.dk/det-sker/forestillinger/sason-2014-2015/ballet/paquita

 

Følg os på Facebook:

https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *