Anmeldelse: Remote Sensing/Dance Radio/Singing Reading/Cinematic Montage, Dansehallerne (Sara Gebran & Rodrigo Sobarzo)

Af Amalie Sloth de Fine Licht

 

”Moving to fuck like you always did but now you’re fucking as you’re moving too” –  eksperimenterende videokunst. En oplevelse for de mere trænede kunstelskere.

I Dansehallerne kan man i øjeblikket opleve minifestivallen ”Selection-Redo”. Fem dage med forestillinger, seminar, musik, DJs og co-kuratering.

Min ledsager og jeg var inde og se ’Remote Sensing/Dance Radio/Singing Reading/Cinematic Montage’, og som navnet hentyder, så var denne oplevelse svær at sætte en etikette på. Performance, film, installation – ’Remote Sensing/Dance Radio/Singing Reading/Cinematic Montage’ falder lidt i sin egen kategori.

Efter at have gennemskuet, hvor vi som publikum skulle placere os, begyndte en film på et stort lærred. I stilhed blev et digt, linje for linje projiceret, hvidt på sort, op på et stort lærred. Da vi havde fået vist hele digtet startede det forfra, nu skrevet sort på hvidt.

Først efter lang tid kom der lyd fra højtalerne, truende ubehagelige lyde, og jeg kunne ikke lade være med, at have ondt af den lille dreng, som ret malplaceret var endt her, til, hvad jeg langsomt indsete, var en eksperimenterende film-installation af en art.

Udskriv

Teksten blev i sidste ende overtaget af forskellige billeder, hovedsageligt af natur – måske repræsenterede billederne de fire elementer, måske sagde de noget om vores kritiske miljøsituation, måske var temaet sort vs. hvid, eller også var det bare mig, der søgte efter en historie, en mening eller et budskab, som ikke var til stede.

Desværre vandrede mine tanker meget hurtigt andetsteds hen, lydende var ubehagelige og billederne smukke, men forholdsvis kedelige, og det var derfor hverken en særlig underholdende eller behagelig oplevelse.

Udskriv

Selvom både jeg og min ledsager normalt finder videokunst yderst interessant, så sagde ’Remote Sensing/Dance Radio/Singing Reading/Cinematic Montage’ os desværre ikke så meget. Videoen talte simpelthen ikke et sprog, som jeg forstod, men måske mere inkarnerede videokunstelskere vil kunne spotte kommentarer og referencer, som jeg ikke kunne se.

Digtet, der var værkets omdrejningspunkt, var på engelsk, og måske man med bedre engelskkundskaber end mine, ville have få mere ud af teksten.

Det er der så svært ved kunst, er, at det rammer os forskelligt fra person til person. ’Remote Sensing/Dance Radio/Singing Reading/Cinematic Montage’ ramte ikke mig, men måske den kan rammer dig! Så hvis du er klar på at opleve noget du med garanti ikke har oplevet før, så tag ind og se eksperimenterende videokunst i Dansehallerne!

 

 

Sara Gebran & Rodrigo Sobarzo, med Paula Caspão & Rebecka Stillman

Dansehallerne, Store Carl, Bohrsgade 19, 1799 København V

Spilleperiode: 15.-18. maj 2017

Set den: 15. maj 2017

Fotos: SARA GEBRAN & guests

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.dansehallerne.dk/forestilling/selection-redo/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Menneskedyr, Det Kongelige Teater

Af Christian Skovgaard Hansen   Sort. Tankevækkende. Forunderlig. Underligt. Legende. Overraskende. Skævt. Dette er ...

Anmeldelse: Lejlighed nr. 50, Team Teatret

Af Sanne Halkjær Hebsgaard   ”Je t’aime! Oh! Dites-le avec des pavés!” Dette er ...

Anmeldelse: De danser alene, Rialto:Teatret (Mammutteatret)

Af Christian Skovgaard Hansen   Som teatret skriver, så er forestillingen ’De danser alene’ ...

Anmeldelse: Spillemand på en tagryg, Odense Teater

Af Mette Herschend   Ja, hvor skal jeg dog begynde? Odense Teaters opsætning af ...

Anmeldelse: Frostbrødre, Teatret Zeppelin

Af Daniel Lassen ”Er det på nogen måde muligt at gøre de gamle, nordiske ...