Anmeldelse: Some Hope for the Bastards, Bora Bora (Frédérick Gravel, DLD – Daniel Léveillé Danse)
Af Anne Sophie Parsons
Danse- og musikforestillingen Some Hope for the Bastards pendulerer imellem statiske rolige øjeblikke og excelerede krafteksplosioner med ni kroppes fælles indsats. Fra følsomme danseduetter til punkede vilde bevægelser moverer forestillingen rundt i et registrende felt, der fokuserer på menneskelige følelser igennem bevægelsen og musikkens kraft.
Koreograf, danser, musiker og lysdesigner Fréderic Gravels Some Hope for the Bastards er en højspændt performance, som understreger de fintfølende sensoriske registreringer i mødet med andre kroppe samt reaktionen til musiks insisterende puls. Med ni energiske dansere, der bruger deres kroppe som interagerende kommunikationsredskab, bliver fundamentet for at udtrykke følelser, individuelle og gruppedynamikker, samt korporlig synergi undersøgt igennem arme, ben, spring og roterende hoftebevægelser.
Forestillingen er på mange måder en tværæstetisk hybrid, som holder publikums opmærksomhed fastholdt igennem sine underspillede stemningsskift; live-musik med rock, dark electronica og klassisk barok smeltes alt sammen til at diktere de ni kroppes respons til de hårdtpumpende beats, som førelige marionetdukker. Fra starten af forestillingen, hvor danserne glider ukoordineret og rygløse rundt på stole til spændte kropsholdninger, bliver spektrummet, for hvad kroppen kan og hvad en krop er i en nutidig kontekst, omdrejningspunktet.
Præcis den ukønnede krop er Some Hope for the Bastards’ gennemgribende styrke i performancen; de kvindelige såvel som de mandlige dansere optræder med samme dansetrin og der forekommer ingen normative restriktioner i forhold til hvem der danser med hvem og på hvilken måde. Danseduetter foregår på tværs af kønnene med ligelig muskuløs gennemslagskraft, og skaber herved et rum, hvor en udligning af identitetsmarkører bliver ophævet i dansens tjeneste. En endnu mere distinkt understregning af at udviske de forudindtagede regler for hvordan moverende kroppe kan indtage et dansegulv ville have klædt forestillingen.
Forestillingen Some Hope for the Bastards binder trådene sammen af livemusikkens inddragende univers til den ekspressive dans synlige tilstedeværelse, hvor en krop ikke blot er en krop, men også et udsagn.
Frédérick Gravel, DLD – Daniel Léveillé Danse
Bora Bora, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C
Spilleperiode: 11.-13. marts 2020
Set den 11. marts 2020
Fotos: Bora Bora
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
Dansere: Kimberley De Jong, Dany Desjardins, Noémie Dufour-Campeau, Jean-Benoit Labrecque, Simon Xavier Lefebvre, Alexia Martel, Louise Michel Jackson, Frédéric Tavernini og Jamie Wright
Instruktør: Frédérick Gravel
Musikere: Philippe Brault, José Major og Frédérick Gravel
Musikalsk ledelse: Philippe Brault
Komponist: Philippe Brault i samarbejde med Frédérick Gravel og José Major
Prøveleder: Lucie Vigneault
Lysdesign: Alexandre Pilon-Guay
Teknisk instruktør: Olivier Chopinet
Lyddesign: Louis Carpentier
Kostumedesign: Catherine Théroux
Øjet udefra: Angélique Wilkie
Produktion: Frédérick Gravel, DLD – Daniel Léveillé Danse
Co-produktion: CanDance Network Creation Fund, Festival TransAmériques (Montréal), Centre chorégraphique national de Caen en Normandie, Muffatwerk (Munich), The National Arts Centre (Ottawa), The Banff Centre PuSh International Performing Arts Festival (Vancouver), Usine C (Montréal)
Varighed: Ca. 90 min. uden pause
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod