Anmeldelse: Some Hope for the Bastards, Bora Bora (Frédérick Gravel, DLD – Daniel Léveillé Danse)

Af Anne Sophie Parsons

Danse- og musikforestillingen Some Hope for the Bastards pendulerer imellem statiske rolige øjeblikke og excelerede krafteksplosioner med ni kroppes fælles indsats. Fra følsomme danseduetter til punkede vilde bevægelser moverer forestillingen rundt i et registrende felt, der fokuserer på menneskelige følelser igennem bevægelsen og musikkens kraft.

Koreograf, danser, musiker og lysdesigner Fréderic Gravels Some Hope for the Bastards er en højspændt performance, som understreger de fintfølende sensoriske registreringer i mødet med andre kroppe samt reaktionen til musiks insisterende puls. Med ni energiske dansere, der bruger deres kroppe som interagerende kommunikationsredskab, bliver fundamentet for at udtrykke følelser, individuelle og gruppedynamikker, samt korporlig synergi undersøgt igennem arme, ben, spring og roterende hoftebevægelser.

Forestillingen er på mange måder en tværæstetisk hybrid, som holder publikums opmærksomhed fastholdt igennem sine underspillede stemningsskift; live-musik med rock, dark electronica og klassisk barok smeltes alt sammen til at diktere de ni kroppes respons til de hårdtpumpende beats, som førelige marionetdukker. Fra starten af forestillingen, hvor danserne glider ukoordineret og rygløse rundt på stole til spændte kropsholdninger, bliver spektrummet, for hvad kroppen kan og hvad en krop er i en nutidig kontekst, omdrejningspunktet.

Præcis den ukønnede krop er Some Hope for the Bastards’ gennemgribende styrke i performancen; de kvindelige såvel som de mandlige dansere optræder med samme dansetrin og der forekommer ingen normative restriktioner i forhold til hvem der danser med hvem og på hvilken måde. Danseduetter foregår på tværs af kønnene med ligelig muskuløs gennemslagskraft, og skaber herved et rum, hvor en udligning af identitetsmarkører bliver ophævet i dansens tjeneste. En endnu mere distinkt understregning af at udviske de forudindtagede regler for hvordan moverende kroppe kan indtage et dansegulv ville have klædt forestillingen.

Forestillingen Some Hope for the Bastards binder trådene sammen af livemusikkens inddragende univers til den ekspressive dans synlige tilstedeværelse, hvor en krop ikke blot er en krop, men også et udsagn.

Frédérick Gravel, DLD – Daniel Léveillé Danse          

Bora Bora, Valdemarsgade 1, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 11.-13. marts 2020

Set den 11. marts 2020

Fotos: Bora Bora

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

Dansere: Kimberley De Jong, Dany Desjardins, Noémie Dufour-Campeau, Jean-Benoit Labrecque, Simon Xavier Lefebvre, Alexia Martel, Louise Michel Jackson, Frédéric Tavernini og Jamie Wright

Instruktør: Frédérick Gravel

Musikere: Philippe Brault, José Major og Frédérick Gravel

Musikalsk ledelse: Philippe Brault

Komponist: Philippe Brault i samarbejde med Frédérick Gravel og José Major

Prøveleder: Lucie Vigneault

Lysdesign: Alexandre Pilon-Guay

Teknisk instruktør: Olivier Chopinet

Lyddesign: Louis Carpentier

Kostumedesign: Catherine Théroux

Øjet udefra: Angélique Wilkie

Produktion: Frédérick Gravel, DLD – Daniel Léveillé Danse

Co-produktion: CanDance Network Creation Fund, Festival TransAmériques (Montréal), Centre chorégraphique national de Caen en Normandie, Muffatwerk (Munich), The National Arts Centre (Ottawa), The Banff Centre PuSh International Performing Arts Festival (Vancouver), Usine C (Montréal)

Varighed: Ca. 90 min. uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Markedet (er ikke noget sted), Det Kongelige Teater

Af Mia Søndergaard, gæsteanmelder What a show! ”Markedet (det er ikke noget sted)” er ...

Anmeldelse: ONE 2.0, Dansekapellet (Uppercut Danseteater)

Af Amalie Sloth de Fine Licht   Uppercut Danseteater genopsætter ’ONE’ fra 2012, nu ...

Anmeldelse: En anden krop, Dansehallerne (Anders Christiansen)

Af Amalie Sloth de Fine Licht   Publikum bliver sluppet fri i videnskabsmandens laboratorium. ...

Anmeldelse: Helligtrekongersaften, Grønnegårds Teatret

Af Henriette Devantier Grønnegård Teatret er noget helt særligt – stemningen, omgivelserne og deres ...