Anmeldelse: Stuepigerne, Aarhus Teater

Anmeldelse: Stuepigerne, Aarhus Teater

Af Anne Sophie Parsons

Den franske provocateur Jean Genets 1957 forestilling Stuepigerne er blevet opdateret anno 2023. Fortællingen om klassebaseret magthierarki imellem kvindeligt tyende og deres herskerinde er blevet støvet af med en lyserød feministisk fejekost og tilbage står en forestilling blottet med hugtænder, der viser fornedrelsens natur i et kvalmt og kvælende pink univers. Spyt, sex og svig udgør cocktailens ingredienser, der naturligt må ende med fatale udfald…  

Aarhus Teaters opsætning af Stuepigerne er lækkert dekadent, fuldkommen velvidende om dette – i et lyserødt indsvøbt sadomasochistisk univers følger vi stuepigerne Solange og Claire, der udøver perverterede drabsfantasier omkring deres Madame. Skiftende indtagelser af roller glider imellem dominans og underkastelse – Claire, den yngste og skrøbelige af de to, bliver Madame, mens Solange, den ældste og mest forargede, spiller Claire. Men efterhånden som de bliver revet med, intensiveres deres følelser, og grænsen mellem fantasi og virkelighed bliver sløret. Med afsløringen af, at Solange har forsøgt at dræbe Madame før, men at det ikke lykkedes, beslutter søstrene at prøve igen…

Den danske oversættelse af Francois-Eric Grodin bibeholder flot originalsprogets tonalitet og bærer præg af en formaliseret tone, som et element, der blot klæder forestillingens moderne udtryk i sit modspil. Instruktør Line Paulsen er gået stilrent til værks, hvor der stadig er plads til udforskningen af perversitetens udtryksformer.

Især er koncept, scenografi og kostumedesign af Nathalie Melbye yderst virkningsfuldt udnyttet – med en peep-show lignende sceneboks, hvor spejlvægge ind til Madames gemakker kan findes og store høretelefoner, som den eneste måde at høre, hvad der foregår, er det selve det voyeuristiske greb, som er dominerende: Ikke alene udøver og oplever stuepigerne Claire og Solange overgreb i deres liv igennem deres tyende-status, men vi som publikum er selv med til at begå overgreb i vores beskuelse af dem. Kvinderne kan ikke se publikum, men kun de spejlvægge, der omkranser scenen. På den måde forstærkes en helt bogstavelig og figurativ spejling af handlingens plot: At der ingen udvej og flugt er fra den nedadgående spiral, de to søstre befinder sig i.

Koreografien af Noora Hannula er simpel, men rammer plet i forhold til en rå, nærmest ritualistisk performance, der understreger stuepigernes dyriske og voldsomme natur; i ønsket om at transcendere deres fastbunde liv, er det jagten efter forløsning – at ”vælte ud over skrænten,” som udtrykkes – som igen og igen søges. Ligeledes kommer komponist og lyddesign fra Sebastian Toft i direkte flot frastødende samspil med plottet med tindrende og mørke synth-lyde, der klæder det gældende set-up. Lysdesign af Jim Falk understøtter det vulgære univers, der enten sætter spotlight på den kvalmende ”feminine” indretning eller dæmrer til mareridtsagtig disharmoni.

Rollebesætningen er umådelige lille, men ikke desto mindre bombastisk og sprængfarlig med de performance-præstationer, der kommer på banen: I rollen som udtæret og sammenbidte storesøster Solange med udmattelsens mørke ringe under øjnene, finder vi Amanda Friis Jürgensen, der eminent både agerer faretruende og svælgende i sin egen perversitet, når spyt smøres i hår og rettes mod vinduer. I lillesøsteren Claire er Mette Klakstein perfekt, som den æggende pendant til Solange, der skaber en toksisk relation, der er dømt til at ende i fuldkommen kaos med sin legende adfærd i rolleskiftene. I modpolen til de depraverede søstre fungerer Mette Døssing pointeret virkningsfuldt som kølig, sadistisk smøgrygende Madame, der i cocktailkjole og pels er både søstrenes (seksuelle) fikseringspunkt, der bringer orden og uorden på samme tid.

Aarhus Teaters nye opsætning af Stuepigerne kaster et mørkt orgiastisk blik på grænseoverskridelsens parametre – hvad der gør, at man forbliver i disharmoni og ønsker om at være alt andet end sig selv igennem mimende gentagelser og adfærdsmønster. Med de underliggende temaer af had og hån, begær, frihed og fornedrelse. Eksemplificeret i forestillingen igennem spørgsmålet om spejling og opvaskehandsker som prægnante symboler, fastholdes og åbnes mulighederne for at forestille sig selv på ny i rollen som en helt anden på én og samme tid. Forløsningen fra sig selv kommer dog aldrig – og det er dén sandhed, som vægter tungt efter endt forestilling, som kun er et besøg værd.

Aarhus Teater, Studio, Teatergaden, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 2. februar-4. marts 2023

Set den 2. februar 2023

Fotos: Rumle Skafte

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.aarhusteater.dk/det-sker/forestillinger/aktuelt/stuepigerne/

Medvirkende: Mette Klakstein, Amanda Friis Jürgensen og Mette Døssing  

Af: Jean Genet

Oversættelse: Francois-Eric Grodin

Instruktør: Line Paulsen

Koncept, scenografi og kostumedesign: Nathalie Melbye

Assisterende scenograf: Astrid Lindgreen Hjermind

Koreografi: Noora Hannula

Lysdesign: Jim Falk

Komponist og lyddesign: Sebastian Toft

Varighed: Ca. 1 time og 50 min. uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *