Anmeldelse: The Book of Mormon, Musikhuset Aarhus (Anne Garefino, Scott Rudin, Important Musicals og Sonia Friedman Productions)

Af Anne Sophie Parsons

Broadway-successen fra 2011, The Book of Mormon, har haft sin sejrsgang i USA, England og Austrialien og har nu slået vejen forbi Danmark for første gang i sin engelsksprogede, oprindelige opsætning. I løbet af to en halv time bliver publikum slynget igennem et over toppen og syret mormonsk univers, som mest af alt minder om en politisk ukorrekt udgave af Disney for voksne.

Musicalen The Book of Mormon sparkes igang med Colgate-storsmilende, hyperaktive mormoner, hvor stilen tydeligt lægges med et glimt i øjet: To unge mormoner, Elder Price og Elder Cunningham, sendes ud på deres livs mission til Uganda efter endt uddannelse i Salt Lake City, USA, for at omvende de herboende afrikanere til den mormonske tro. Hurtigt viser det sig dog at glansbilledeforventninger om et farverigt og ufarligt Afrika forholder sig stik modsat og de uforberedte mænds tro på Gud og umage venskab sættes på prøve, når Elder Price og Elder Cunningham må sætte alle sejl ind for at bevise deres værd i kampen om at redde afrikanske udøbte sjæle.

Musicalen er skrevet af mændene bag kult-serien ”South Park”, der aldrig har været blege for at lægge fingre imellem, når det kommer til tabubelagte og grænseoverskridende emner, tilsat et godt strejf af latrinær og prepubetær humor. Det kreative ophav kan derfor også tydeligt føles i den tempo-fyldte forestilling; alt fra jokes omkring AIDS, kvindelig omskæring og babyvoldtægt udfolder sig i løbet af The Book of Mormon – til forargelse eller latterudbrud, er så det følgende spørgsmål.

Iscenesættelse af Casey Nicholaw og Trey Parker, sidstnævnte én af South Park-ophavsmændene, formår at omsætte det syrede indhold og høje energi-niveau, kendt fra TV-serien, til musical-formatet omkring mormonernes besynderlige tro til overbevisende effekt, hvor det satiriske spektakel finder godt indpas i selve musicalgenren, som kendt virkelighedsbrydende størrelse.

Scenografi af Scott Pask fungerer godt med f.eks. indramningen af hele scenen med hvid kirkearktitektur (et hvidt, amerikansk narrativ, som indrammer hele historien, kunne man fristes til at pointere) og kostumedesign af Ann Roth er bestemt værd at se på, når afrikanske klæder og 1800-tals skødefrakker optræder i et visuelt sammensurium. Koregrafi af Casey Nicholaw akkompagnere de musikalske optrædener, mens lysdesign af Brian MacDevitt og lyddesign af Brian Ronan sætter prikken over i’et i mus-i-cal.

Hele det velsyngende ensemble giver en imponerende energiudladning af en performance, som kun kan slå benene væk under én som tilskuer. Kevin Clay i rollen som Elder Price, den mormonske udgave af en glat gulddreng, er lige i skabet med sin arrogance og manglende selvindsigt, og udgør sammen med den kluntede lystløgner Connor Peirson i rollen som Elder Cunningham et umage par på decideret Knold og Tot-plan som fungerer utilladeligt. Nicole-Lily Baisden i rollen som den kønne afrikanske Nabulungi, der skal vise sig at blive den førstedøbte i landsbyen, har en stor stemme og lige så stort komisk talent, når hun interagerer i sammensætningen med karakteren Elder Cunningham.

William Hawksworth gør sig som karakteren Elder McKinley med imponerende tap-dans og forståelse for kropslig tilstedeværelse med mimik og gestikuleringer, mens Ewen Cummins som Mafala Hatimbi er mormonernes hjælpsomme guide til den hårde afrikanske livsførelse. Ligeledes opfylder Johnathan Tweedie som Joseph Smith og Thomas Vernal som Generalen hver deres modstridende karakterer med overbevisning; den amerikanske profet med gyldent hår og matchende dansetrin og den afrikanske drug lord, som skyder hovederne af folk for en kort bemærkning.

Musicalen står og hviler med sin catchy sange – og det er når det decideret kammer over på det realitetsnære plan, at The Book of Mormon er mest vellykket; sange såsom ”Baptize Me” får drejet døbelsesritualet i en decideret vulgær retning til sikre latterudbrud, mens power-sangen ”Hasa Diga Eebowai” bærer åbenlyse Løvernes Konge-aner i en PG-13-udgave.

Med det sagt, er det præcis The Book of Mormons humor som både er forestillingens – måske paradoksalt – største styrke og svaghed; musicalen beskrives som ”en grænseoverskridende satire over fundamentalistisk religion, kultursammenstød og musicalgenren”, hvor det grænseoverskridende eller provokerende element kan sættes spørgsmålstegn ved. The Book of Mormons granskende perspektiv på kultursammenstød og religiøse overbevisninger virker ikke til at have nogen større breddeflade, samt spørgsmålet hvem musicalens jokes specifikt rettes mod, og af hvem presser sig på for tilskueren.

The Book of Mormon bærer præg af sin alder i forhold til spørgsmålet om provokerende og satirisk behandling af sit eget stof og fremstår, ja, derfor også specifikt amerikansk i denne henseende – hvilket dog ikke spænder ben for selve skuespillet, som brager afsted med 180 kilometer i timen på de skrå brædder i musicalen som genres rendyrkede ånd. 

Musicalens karakterer er mere eller mindre fasttømrede klichéer, der sættes i spil for at udfylde deres designerede roller: Den tykke og sære følgesvend Elder Cunningham er komisk sidestykke til gulddrengen Elder Price i kraft af sin kropsstørrelse, mens de afrikanske storsmilende karakterer skal indoktrineres og den mormonske skabsbøsse præsenteres vimsende og trækkende en rullekuffert med (feminint?) blomsterprint. På samme tid, understreger The Book of Mormon gang på gang, at de missionerende amerikanere er blinde for deres egen altoverskyggende privilegier med en virkelighedssans, der for længst har slynget sig selv ud ad et figurativt vindue fra første færd.

The Book of Mormon er og vil ikke være alles kop te – så hvis man i forvejen er bekendt med ”South Park”s sorte og distinkte humor, ved du hvad går ind til i forhold til Book of Mormons energiske og eksplosive udfoldelser på scenen. Med dette in mente, er The Book of Mormon værd at opleve, hvis man er til stort opsatte musical-forestillinger med højt musikalsk niveau og kan formå at trække på smilebåndet, selv når humoren situerer sig under bæltestedet og løber ærinder i den tvivlsomme smags tjeneste.

Anne Garefino, Scott Rudin, Important Musicals og Sonia Friedman Productions

Musikhuset, Store Sal, Thomas Jensens Allé, 8000 Aarhus C

Spilleperiode: 20. november-6. december 2019

Set den 21. november 2019

Fotos: Paul Cortas

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://musikhusetaarhus.dk/arrangementer/the-book-of-mormon/

Medvirkende: Kevin Clay, Conner Peirson, Nicole-Lily Baisden, William Hawksworth, Ewen Cummins, Johnathan Tweedie, Thomas Vernal, Sanchia Amber Clarke, Jed Berry, David Brewis, Melissa Brown-Taylor, Chinasa, Tre Copeland-Williams, George Crawford, Jordan Lee Davies, Jemal Felix, Patrick George, Isaac Hesketh, M-Jae Cleopatra Isaac, Evan James, Alex James-Hatton, Nicole Louise, Fergal McGoff, Jesus Reyes Ortiz, Lawrence Rowe, Lukin Simmonds, Chomba S Taulo, Brad Veitch, Tommy Wade-Smith, Sharon Wattis og Jacob Yarlett

Manuskript, musik og tekst: Trey Parker, Robert Lopez og Matt Stone

Iscenesættelse:Casey Nicholaw og Trey Parker

Scenografi:Scott Pask

Kostumedesign: Ann Roth

Koreografi:Casey Nicholaw

Lysdesign:Brian MacDevitt

Lyddesign: Brian Ronan

Arrangementer: Larry Hovhman

Vokalarrangementer: Stephen Oremus

Varighed: Ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

  • Show Comments (1)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse, Panda Affæren, Teater Grob

Af Rose Ansager Himmelstrup Hansen To danskere laver big business med en kinesisk medicinalvirksomhed, og ...

Anmeldelse: Love Loop, Sydhavn Teater

Af Jacobe Orry   Forestillingen ’Love Loop’ henvender sig til dig, som ved, hvordan ...

Anmeldelse: Skovens Dronning, Tivoli (Eventyrteatret)

Af Henriette Devantier Tivoli summer af eventyr disse dage. Det traditionsrige, eventyrlige Eventyrteater havde ...

Anmeldelse: Friheden, Tivoli Friheden (Aarhus Teater)

Af Lise Barslev   Når mørket falder på, lyset slukkes og tivoli lukker, så ...

Anmeldelse: Republika, Dansehallerne (Edhem Jesenkovic)

Af Amalie Sloth de Fine Licht   Edhem Jesenkovic, født i Bosnien-Hercegovina, flygtede til ...