Anmeldelse: The Einstein of Sex, Husets Teater (gæstespil fra Livingstones Kabinet)

Af Nicklas Do, gæsteanmelder

●●○○○○

Jeg anbefaler den her forestilling til alle, som synes, at det er sjovt, når nogle siger “anus”, “penis” og “tissekone” på en scene, og til folk som synes, at det at blafre med fingrene er den sjoveste imitation af en homoseksuel. Hvis man synes, at nogle af de ting jeg lige har nævnt er sjove, så skal man helt sikkert gå ind og se “THE EINSTEIN OF SEX”.

Salen, som man træder ind i er mørk og tilrøget, og jeg kan høre, at der er nogle af de ældre teatergængere, som har svært ved at orientere sig. Men da jeg får sat mig ned og ser op på scenen, der giver det pludselig mening. Scenografien er rigtig flot, og man får en fornemmelse af at være i et gammelt tysk forskningsinstitut.
1

Så allerede inden stykket går i gang, har jeg en følelse af at være tilbage i et mere undertrykt og deprimeret Tyskland. Det skal lige siges, at stykket foregår i Tyskland omkring slutningen af 1800-tallet. Det skal nok blive godt, tænker jeg.

Lyset på scenen bliver tændt, og der træder en lille pige ind på scenen. Hendes kostume er også rigtig flot og passer supergodt ind i stilen. Generelt for hele forestillingen fungerede det visuelle.

Den lille pige møder så Magnus Hirschfelds ånd, som fortæller hende om, hvad han forsker i på sit institut. Det er ret sjovt, fordi Magnus Hirschfeld taler om ord som “homo”, “hetero”, “bi” og “trans”. Og den lille pige kigger på ham, som om han var dum, fordi selvfølgelig vidste hun, hvad alle disse ord betød. Men så forsvinder pigen ud, og de andre medarbejdere dukker op på scenen. Og Magnus Hirschfeld begynder at præsentere dem en af gangen, mens at der spiller noget musik i baggrunden.

Resten af forestillingen står lidt som en uklar masse for mig, fordi der ikke rigtig sker noget på scenen. Jo, der kommer et par forskellige sange, som alle sammen lyder ens og har det tilfælles, at de prøver at få et billigt grin ud af publikum ved at synge om ord som anus.

2

Og koreografien er meget statisk, hvor skuespillerne bare sidder ved deres borde og vifter med fingrene. Der er dog en sang, hvor de begynder at flytte rundt på møblerne, men meget vildere bliver det aldrig.

Der er to indslag, som faktisk bryder med den ellers meget ensformige handling. I det ene indslag spiller de en scene, hvor der kommer en tysk soldat ind til Magnus, og fortæller ham, at han har nogle forbudte tanker om andre mænd. Det er faktisk en meget fin lille scene, hvor jeg bliver fanget af, hvad der sker, fordi skuespillet, for første gang siden begyndelsen med den lille pige, virker oprigtigt. Men scenen varer ikke mere en et par minutter – desværre, og straks hopper de i stedet over i en selvironisk platsang.

Det andet indslag er et PowerPoint-show, hvor vi får vist billeder af nøgne mennesker, som er uden for normen. F.eks. ser vi et billede af en nøgen hermafrodit.
3

Forestillingen slutter af med en monolog af Magnus Hirschfeld, som fortæller om hans sidste år af hans liv. Men efter han glemmer sin replik anden gang, hvor han bliver nødt til at få hjælp af stikordsgiveren, sidder man som publikum og føler sig utryg i stedet for at slappe af og bare suge det til sig.

Som man måske kan fornemme, så faldt forestillingen ikke lige i min smag. Jeg giver ”THE EINSTEIN OF SEX” 2 ud af 6. Én for en flot scenografi og én til den lille pige, som gav energi til et ellers noget sløvt stykke.

Livingstones Kabinet
Husets Teater, Halmtorvet 9, København V

Spiller indtil d. 9. maj 2015

Spilledato: 18. april 2015
Fotos: Bjarne Stæhr

Har du lyst til at købe en billet? Se nærmere på forestillingens officielle side:http://www.husetsteater.dk/forestillinger/the-einstein-of-sex/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Hospitalet, Aarhus Teater (Aarhus Teater og Sort/Hvid)

Af Anne Sophie Thingsted   Sygeplejersker spiser fødselsdagslagkage i et rum tilsølet af lort ...

Anmeldelse: Dannebrog, BaggårdTeatret

Af Thormod S. Kamban Knivskarp politisk satire er, hvad man får serveret hvis man ...

Anmeldelse: Pjerrot i Dyrehaven, Tivoli (Tivoli Ballet Teater)

Af Henriette Devantier   Pantomimeteatret i Tivoli stammer tilbage fra 1800-tallet, og det er ...

Anmeldelse: Efter branden, Aalborg Teater

Af Christian Skovgaard Hansen Dramatiker Julie Maj Jakobsen leverer igen et nyt stykke aktuelt ...