Anmeldelse: Tilbage til for evigt, Blaagaard Teater (Blaagaard Teater og Systemet)

Anmeldelse: Tilbage til for evigt, Blaagaard Teater (Blaagaard Teater og Systemet)

Af Sebastian F. Westh Nielsen

Vi befinder os i det antropocæne, den igangværende geologiske epoke og den tidsalder, hvor mennesket er blevet en geologisk agent i kraft af vores teknologi og antal. Vi har nu i et stykke tid kollektivt haft evnen til at påvirke selve planeten, hvilket nedbryder skellet mellem den menneskelige historie og naturhistorien. Vi er, som livsform, nu en kraft, der kan sammenlignes med en istid. Tilbage til for evigt spørger os, hvordan vi skal forstå og forholde os til denne erkendelse af det antropocæne, en tidsalder forestillingen apokalyptisk kalder ”menneskehedens sidste tidsalder” igen og igen, som en slags mantra.

Forestillingen portrætterer dystopisk mennesket i denne sidste tid og er bestemt ikke optimistisk omkring udsigterne. Den åbner med tre forskellige karakterer i hver deres smogfyldte drivhus, der tavst skriger ud imod omverdenen. Individer fanget i deres egen boble, der forsigtigt rækker ud i det kollektive undergangsscenarie i en søgen efter forbindelser, næsten udelukkende forgæves. Men det er denne lille rest, en lille sprække, hvor håb kan eksistere, som stykket er interesseret i. Hvordan kan vi skabe forbindelser og mening i en verden, der brænder?

For mennesket er kollektivt, hvilket forestillingen insisterer på, også i denne verden af individer. Der er altid noget, der rækker ud; en længsel eller et begær efter noget ydre, en intimitet eller en samhørighed med verden. Intimitet er netop hvad det unikke lydunivers etablerer, når man som publikum, gennem hver sin øresnegl hives ind i forestillingens fuldendte univers af fortællerens næsten hviskende stemme. Denne alt for rolige ledsagers speak og fortællinger, smørblødt indtalt af René Jean Jensen, danner bagtæppe for de tre performeres udfoldelser på scenen. Der er som sådan ingen narrativ rygrad i stykket, men de forskellige montager og seancer cirkler i stedet om den her oplevelse af undergang og en søgen efter forbindelser, imens der igennem fortælleren opretholdes retning og fremdrift.

Performerne Astrid Pauline Schmidt, Yael Gaathon og Jan Vesala rummer alle det desperate, men også det sporadiske håb i de forskellige mere eller mindre syrede seancer, der spænder fra slimet kravlen rundt på rekvisitterne til en flygtigt forløsende technofest. Bedriften består især i, hvordan det lykkes de tre både at inkarnere den enkelte historie og oplevelse for i det næste øjeblik at være arketyper, repræsentanter for det kollektive.

Scenografien og lyset arbejder sammen for at skabe en på én gang dystopisk grå verden post atomkrigen, der samtidig i sit skyggespil formår at indeholde en slags overjordisk atmosfære. Stykket skaber ligeledes nogle helt fænomenale billeder, bl.a. når tre mennesker projiceres op på tre forskellige stykker plastik, som hver af skuespillerne forelsker sig i, for derefter at vikle sig ind i hver sit stykke plastik. Det bliver en forløsning og symbiotisk forbindelse i en teknologimedieret kærlighed, der samtidig er en fuldstændig druknen i plastik. Undergangen og det drømmende eksisterer side om side og heroveni lægger der sig et industrielt og tungt lydunivers, der momentvis kulminerer i bjergtagende enhed. Det opleves dog desværre ikke hele tiden, og selvom elementerne også står stærkt for sig selv, medfører de også en lidt strittende forestilling, der ikke helt kan beslutte sig for om den vil indprente publikum med nogle fabelagtige billeder, eller fortælle en historie om undergangen.

Forestillingen slutter med at kigge fremad og undersøge forbindelserne det net af liv, der skabes, i den totale nivellering af hierarkier, som et potentiale for at drømme. Et håb om, at selvom vi måske ikke kommer til at være der og det godt nok er vores sidste tid, så vil der være noget andet og heri eksisterer der måske et håb, eller i hvert fald tillader det en lille sprække håb om håbet.

Samproduktion mellem Systemet og Blaagaard Teater

Blaagaard Teater, Nørrebrogade 37, 2200 København N

Spilleperiode: 20. oktober-17. november 2022

Set den 20. oktober 2022

Fotos: Camilla Winther

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://blaagaardteater.dk/program/tilbage-til-for-evigt

Medvirkende: Astrid Pauline Schmidt, Yael Gaathon og Jan Vesala

Stemmer: René Jean Jensen, Tine Møller Sørensen

Manuskript: Line Mørkeby

Iscenesættelse: Charlotte Munksø

Dramaturg: Trine Wisbech

Scenografi: Karin Gille

Lys- og videodesign: Jeppe Lawaetz

Lyddesign: Ditlev Brinth

Dokumentarist: Tine Møller Sørensen

Varighed: Ca. 60 minutter uden pause

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:

@ungt_teaterblod

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *