Anmeldelse: Viva La Frida!, Amira Jensen og Scene42

Posted by - Sanne Halkjær Hebsgaard
On - 8. oktober 2020

Af Sanne Halkjær Hebsgaard

Frida Kahlo er et navn, der på et eller andet tidspunkt er blevet nævnt for en del. Men for dem der ikke kender til hende, er den mexicanske kunstner især kendt på dine karakteristiske selvportrætter. Et spørgsmål, man kan stille sig selv, er, hvem de der lever i hendes ”skygge”, er. Det er sandsynligvis ikke de fleste, der har hørt som Frida Kahlos søster, Cristina Kahlo. Men det er der til gengæld rig mulighed for i forestillingen Viva La Frida!, der nu, 65 år efter hendes død, turnerer rundt i landet.

I Viva La Frida! møder publikum nemlig lillesøsteren Cristina Kahlo. Igennem hendes øjne præsenteres publikum for, hvordan hun oplevede sin storesøster. Det er især Cristinas fascination af Frida, publikum overværer. Hvordan hun som barn ønskede at være Frida. Og hvordan hun, i takt med at hun blev ældre, blev mere og mere jaloux på al den opmærksomhed, som Frida fik.

Selve teksten er skrevet af Amira Jasmina Jensen, den selvsamme der fremfører den på scenen. Jeg kan sagtens mærke, at Amira brænder igennem med teksten. Der er noget specielt over, at det er hende selv, der har skrevet den tekst, hun fremfører. Dog kan jeg ikke helt se bort fra, at teksten nogle steder er en smule mangelfuld. Det er som om, hun ikke når helt dybt nok ned i teksten, men derimod holder sig i overfladen. Dette betyder også, at jeg står tilbage med nogle spørgsmål, som jeg ikke føler, bliver besvaret, når jeg sidder og ser forestillingen. I mine øjne kunne portrættet sagtens have været længere, for de 50 minutter går utroligt hurtigt. Hvis forestillingen havde en længere varighed, ville der samtidigt også være mulighed for, at nå dybere ned i Frida Kahlos liv.

Selve teksten bliver der også givet god plads til, eftersom scenografien er utroligt sparsom. På scenen står et mikrofonstativ og en bænk, og på gulvet ligger der en habitjakke og et par høje hæle. Det er alt, der er at se på scenen, ud over Amira Jasmina Jensen selv. Det gør faktisk ikke noget, at det er det eneste, der er på scenen, for der er egentligt ikke brug for andet. Amira får derfor plads til at udfolde sin tekst uden andre forstyrrende elementer.

Der er flere elementer i forestillingen, som sammen skal gå op i en højere enhed. Udover selve teksten, indgår blandt andet dans og musik. Et par gange undervejs i forestillingen omsluttes publikum af den karakteristiske musik, der spilles i forbindelse med, at der danses flamenco. Her begynder Amira Jasmina Jensen at danse den spanske og ekspressive flamenco. Desværre synes jeg ikke, dette følges helt til dørs. Det er som om, hendes dans mangler karakter. Bevægelserne er ikke lige så målrettede, som håbet. Det er ærgerligt, for flamencoen er et utroligt godt værktøj at bruge i denne forestilling. Flamencoen har så meget karakter og følelsesliv, at det kan fortælle nogle vilde og smukke historier. Det er derfor ærgerligt, at udførelsen ikke rammer helt plet.

Når det er sagt, så er der stadig nogle elementer, som fungerer rigtig godt. Når Amira Jasmin Jensen blandt andet skal udtrykke den vrede, som Cristina Kahlo oplever, så kan man som publikum sagtens mærke, hvor nøjagtigt den vrede kommer fra. De fleste gange virker vreden helt oprigtig og afstemt med Cristinas følelser. Det virker gennemtænkt, men samtidigt også helt naturligt for hende.

Under hele forestillingen gør Amira Jasmina Jensen blot brug af sine lunger kraft for at råbe salen op. Det er kun i starten og i slutningen af forestillingen, i forbindelse med Frida Kahlos begravelse, at Amira bruger en mikrofon. Det er et vildt godt element at tage i brug her. Det gør nemlig begravelsen en smule mere virkelig og tæt på. Og når Amira samtidigt synger en sagte og smuk sang i den forbindelse, rammer det lige der, hvor det skal.

Viva La Frida! er uden tvivl et anderledes portræt af Frida Kahlos liv. Ud over at lære noget om Frida Kahlo, så lærer man i den grad også noget om Cristina Kahlo. Cristina udviser utroligt mange forskellige sider, på godt og ondt. Alle sammen sider, som vi alle har i en eller anden grad. Hun viser især, hvor meget man vil og kan gøre for andre, men især også imod andre. I dette tilfælde er det Frida Kahlo, der er og har hendes fokus. Det tør i hvert fald siges, at Via La Frida! er en forestilling, der kan sættes tankerne i gang hos den enkelte.

Amira Jensen og Scene42

Turné – se nedenfor

Spilleperiode: På Danmarksturné den 1. oktober-30. november 2020

Spiller også på Teatret ved Sorte Hest i København i perioden 16. april-1. maj 2021

Set den 5. oktober 2020

Fotos: Erick Maciel Amezcua

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.turneteater.dk/produktion/viva-la-frida/

Medvirkende: Amira Jasmina Jensen

Dramatiker: Amira Jasmina Jensen

Instruktør: Signe Hørmann Sørensen

Varighed: Cirka 50 minutter uden pause samt mulighed for artist talk efterfølgende