Anmeldelse: Waitress, Det Ny Teater

Posted by - Sofie Riis Endahl
On - 12. maj 2021

Af Sofie Riis Endahl

Det Ny Teaters klassiske scene er oplyst af en kæmpe scenografi af neonskilte, der river publikum med tilbage til 60’ernes USA i en kedelig by, hvor ingen nogensinde bliver til noget, eller som nogen nogensinde slipper væk fra.

Dette er nemlig scenen til Det Ny Teaters Waitress, som grundet pandemien desværre kun får små tre uger på scenen. Musicalen er bygget på filmen af samme navn og musikken er skrevet af popsangerinden bag megahittet ”Love Song”, Sara Bareilles.

Forestillingen har skam også et hit eller to, der når samme højder som ”Love Song”, hovedsageligt ”She Used To Be Mine”. Men åbningsnummeret ”Opening Up” og tercetten ”The Negative” er dog også ørehængere. Resten af sangene, som der er mange af, er fulde af energi og fungerer på scenen, men bliver desværre ikke siddende – selv ikke i min hjerne, trods jeg har lyttet til soundtracket, siden forestillingen ramte Broadway i 2015. Oversættelsen af sangene fungerede nogle steder ganske smertefrit, men blev andre steder lidt kejtet og unaturlig.

På Joe’s Diner, som er forestillingens hovedsetting, møder vi servitricerne Jenna (Maria Lucia Heiberg Rosenberg), Dawn (Monica Isa Andersen) og Becky (Sara Gadborg), som på hver deres vis har trukket det korte strå i livet. Jenna er blevet gravid med sin voldelige mand og er i jævn krise – for graviditeten gør det ikke just nemmere at forlade ham. Mindre kompliceret bliver det ikke, da hun indleder en affære med sin læge Dr. Pomatter (Lars Mølsted). Becky passer sin invalide mand, og Dawn gemmer sig hjemme foran fjernsynet i frygt for at kaste sig ud i datinglivet og blive såret.

Musicalen er hjertevarm, men samtidig med en smerte og dybde, der særligt i andet akt under Jennas ”She Used To Be Mine” gav en klump i halsen. For at ramme en ægte feel-good oplevelse kunne forestillingen godt havde været morsommere – der var en del comic reliefs, men det var meget falde-på-halen-humor, og det kunne have klædt forestillingen med noget mere raffineret komik – men det er nok i højere grad de originale forfatteres skyld end Det Ny Teaters. Netop der ligger måske forestillingens potentiale, der kun blev delvist udløst. Den hjerteskærende, men dog klassiske historie var der – om modet til at turde forandre sig liv, men kun i momenter formåede musicalen at være ligeså raffineret som Det Ny Teaters tidligere forestillinger som ”Spillemand på en tagryg” (som desuden genopsættes til efteråret) og ”Book of Mormon”.

Udover humor savnede forestillingen også dans – der var kun en smule hist og her og for at leve op til dens genre, kunne der godt have været et stort dansenummer eller tre. Scenografien af Terry Parsons var flot og gennemført som altid på Det Ny Teater, og kostumerne var fine, men en smule kedelige. Forestillingen lagde dog heller ikke op til de helt store skrud.

Historien om skæbnerne i den lille amerikanske flække var rørende, men selvom forestillingen ramte nogle meget almengyldige temaer som venskab, forelskelse og frigørelse, formåede man aldrig at få følelsen af virkelig at kunne relatere – måske fordi problemstillingen i forestillingen er meget tidsbunden.

Niveauet på skuespilfronten var højt – særligt Sebastian Harris som Dawns sjove og lettere stalkende bejler Ogie leverede en morsom performance. Lars Mølsted sang fremragende, særligt i de lyse toner i ”You Matter To Me”, men hans stemme druknede i duetterne med Maria Lucia. Hans skuespil var samtidig underfundigt, charmende og troværdigt.

Maria Lucia spillede desuden ganske fint og sang som altid smukt og sikkert – men efter at have set hende i hovedrollen i næsten alt på Det Ny Teater, savner jeg at se nyt blod på scenen. Hendes spillestil er ens i alle roller – og selvom den passer fint til rollen som Jenna, er den ensformig og til tider temmelig påtaget, karikeret og teateragtig. Man bliver sjældent ægte rørt – udover når hun synger.

Monica Isa Andersen har jeg været vældig begejstret for, siden jeg så hende i ”Den evige ild” på Bellevue Teatret, men hun fik slet ikke plads i rollen som den kejtede Dawn til at vise den dybde, hun har i sit skuespil. Hende gad jeg godt have set i hovedrollen som Jenna – hvor hun måske kunne give karakteren endnu mere, end det hun er skrevet ind i manuskriptet til at give forestillingen. Sara Gadborg sang imponerende og leverede rollen som den ældre servitrice Becky præcis, som Becky skal leveres. Ensemblets muligheder var rimelig sløje, hvilket nok i højere grad er koreografens skyld og ikke skuespillernes.

Jeg vil anbefale Waitress til alle musicalfans, der craver Broadway-vibes efter nedlukningen, og alle andre, der er i humør til en romantisk komedie og gerne vil se noget andet end Netflix i sengen.

Det Ny Teater, Gammel Kongevej 29, 1610 København V

Spilleperiode: 6.-22. maj 2021

Set den 9. maj 2021

Fotos: Miklos Szabo

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.detnyteater.dk/waitress/

Medvirkende: Maria Lucia Heiberg Rosenberg, Monica Isa Andersen, Sara Gadborg, Lars Mølsted, Sebastian Harris m.fl.

Manuskript: Jessie Nelson

Musik og sangtekster: Sara Bareilles

Baseret på filmen ”Waitress” skrevet af Adrienne Shelly

Iscenesættelse: Lisa Kent

Scenografi: Terry Parsons