Anmeldelse: Jeg vil også kysses, Teatret ved Sorte Hest (Teaterforeningen Sceneprojekt)

Af Emilie Lykke Hartz

 

Om H.C. Andersen var biseksuel har der været meget snak om. Denne påstand udnytter Lene Vasegaard i hendes iscenesættelse af ‘Jeg vil også kysses’; en opførelse af H.C. Andersen og Edward Collins breve.

Christian Mosbæk gør det godt i rollen som Edward Collin, en meget holdt mand, modsat Michael Moritzen i rollen som H.C. Andersen, som ikke er bange for at vise en mere livlig, om man vil sige mere svanset side af Andersen.

Moritzen kan ikke andet end at få publikum til at græde af grin med sin humoristiske timing og måde at fremstille Andersen som en selvcentreret og opmærksomhedskrævende figur uden særlig meget omtanke for andre en Collin. Han iscenesætter Andersen på en overdrevet måde af rygterne om den verdenskendte forfatter.

Forestillingen er bygget op om disse to venners breve i årene 1828-43. Mellem linjerne kunne man fristes til at kalde det kærlighedsbreve. Dette er i hvert fald tydeligt i tilfældet fra Andersen side, ud fra kærlighedserklæringer og betroelser om “egen blødhed” og “halve kvindelighed”.

Andersen lægger ikke skjul på sin fascination af Collin, som viser sig ofte at være inspiration til Andersens digte og smukke eventyr.

Jeg-vil-også-kysses-840x440

I denne forestilling der hersker ingen tvivl om et gennemarbejdet testmateriale. Publikum er aldrig i tvivl om ordets betydning, som er så gennemført og understøttet af farvet lys. Kisser Rosenquist (lysdesign) gør brug af forskelligfarvet lys på scenen, som understøtter handling, følelser og identitet.

Collin bliver oplyst af en blå og kold farve, som giver Christian Mosbæk en overstatus og koldere fremtoning end Michael Moritzen, som er tildelt et lejende gult skær. Ved hver oplæsning af breve bliver lysets farve skiftet, og vi er, som sagt, aldrig i tvivl om figur eller følelse. Det er gjort let at være publikum.

Da her er lagt vægt på oplæsning af de berømte breve, kunne det have været en fordel at indføre en pause, da 1 time og 30 minutter hurtig føles som meget lang tid.

Det bliver derfor, desværre, en smule monotont til tider. Jeg er dog meget tilfreds med den lille smule rekvisitter, som puster fornyet energi i spillet. Alt i alt en meget fin og behagelig oplevelse.

 

Teaterforeningen Sceneprojekt
Teater ved Sorte Hest, Vesterbrogade 150, 1620 København V
Spilleperiode: 19. april-6. maj 2017
Set den: 19. april 2017
Foto: Bjarne Stæhr
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
http://www.sortehest.com/forestillinger/jeg-vil-ogsaa-kysses/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod

Tags:

  • Show Comments (0)

Your email address will not be published. Required fields are marked *

comment *

  • name *

  • email *

  • website *

Ads

You May Also Like

Anmeldelse: Den lille prins, Anemone Teatret (Teater Next)

Af Henriette Devantier   Hvert år køber omtrent 2 millioner mennesker verden rundt Antoine ...

Anmeldelse: Spotify og Radio Luxembourg, Aalborg Teater

Af Christian Skovgaard Hansen Ifølge Den Store Danske er ”musik, oprindelig en fællesbetegnelse for ...

Anmeldelse: Metamorfoser, Det Kongelige Teater

Af Christian Skovgaard Hansen   Det Kongelige Teater genopsætter i denne sæson forestillingen ’Metamorfoser’ ...

Anmeldelse: Terror, Det Kongelige Teater

Af Julius Gotthardt Møller   Kunsten, i alle dens afskygninger, er bedst når den ...

Anmeldelse: Gesualdo – Shadows, Den Fynske Opera

Af Mette Herschend   Det er med stor ydmyghed, jeg træder ind ad døren ...

Anmeldelse: Et dukkehjem, Vendsyssel Teater

Af Sofie Trige Der var højt humør, og stemningen var god blandt publikum efter ...