Anmeldelse: Rocky!, Husets Teater

Af Christian Skovgaard Hansen

 

”Rocky” er titlen på den amerikanske film fra 1976 med Sylvester Stallone i hoved- og titelrollen som den middelmådige bokser, som får sin store chance for at bokse en stor kamp og komme fra bund til top. Forestillingen præsenteres som ”taberens genkomst.” På en og samme tid både ophører filmen, men på samme flettes dens handling og budskaber ind i Husets Teaters ’Rocky!’, der er sat ind i en mere nutidig kontekst.

Tue Biering er i Information kaldt en ”teatervildmand”, og han har sammen med Jeppe Kristensen stiftet kunstnergruppen ”Fix & Foxy”, som tænker kreativt og udfordrer den klassiske teaterramme, hvor han blandt andet provokerer og inddrager både publikum og det omkringliggende samfund. Han henter autentisitet ind på scenen, og tidligere har det blandt andet været prostituerede og kontanthjælpsmodtagere, der har medvirket i hans forestillinger. Han er i den forstand en ”politisk” instruktør, hvilket også skinner igennem i ’Rocky!’, som han har instrueret.

Det er dog ikke en autentisk taber, der spiller rollen i ’Rocky!’ Det er skuespilleren Morten Burian. Han besidder det ene øjeblik en ophøjet ro og det næste øjeblik en utrolig vildskab, men begge dele sker med lige intensitet og nærvær. Det er en fantastisk skuespilpræstation, som fylder den lille sal ud, og hans monolog bliver aldrig monoton, og den rykker hele tiden i os, så fokus bevares.

Og han taler direkte til os, publikum – os som den stereotype teatergænger og som den venstreorienterede elite (men er vi nu egentlig det…?). Forestillingens ”Rocky” er nemlig en af de tabere, som har kæmpet sig op, og som elsker at fortælle sin historie, så længe at taberen lever op til den venstreorienterede elites idealer. Men hvad sker der, når det ikke holder vand? Hvis den politiske korrekthed ikke er korrekt? Hvis ”Rocky” ikke lever op til den stereotyp, men hvis han i stedet i stedet tilhører den anden fløj? Hvor i spillet er ”Rocky” så? I løbet af forestillingen viser det sig, at ”Rocky” i stedet symboliserer det modsatte.

Tabernes genkomst. Taberen, der får en chance (til). Taberen, der rejser fra bund til top. Taberlivet, der kan blive til en sejr. Klassekampen er jo død. Eller er den? Det er en evig politisk diskussion, som vi kan genkende. Vi bliver udfordret på, hvad der er rigtigt og forkert, og hvordan man kan ændre sit eget udgangspunkt. Svaret får lov at hænge i vinden – det skal du selv finde.

Herudover taler forestillingen til vores indre svinehund. Symbolikken med forestillingens ophængte slagtesvin og slagtesvinets tunge er kraftig. Hvilken tunge taler vi egentlig med? Det giver hurtigt overvejelser til, hvor meget vi mennesker egentlig ligner svinet, hvilket bliver særligt tydeligt, når det ikke længere er svinet, men i stedet Burian selv der hænger i krogen. Det er den totale transformation og selvdestruktion, hvor der lægges afstand til alle idealerne!

Peter Schultz har stået for forestillingens scenografi. Til at starte med er teatersalen helt bar og sort. Men ved få virkemidler og rekvisitter rykkes vi (med) rundt. Det er enkelt og elegant, og det giver handlingen, Morten Burian og ikke mindst tankerne frit spil, da den ikke tager fokus fra ordet. Sammen med Ditlev Brinths lyddesign og Mathilde Niemann Hüttels lysdesign giver med mellemrum korte opbrud i monologen, og det skaber den rette kontrakt og eftertænksomhed, hvor man også ser det udefra.

Morten Burian er den eneste på rollelisten – og så alligevel ikke. Tavlen skal viskes ren, og taberen skal redefineres. Dennis Villads Thomsen kommer ind klædt som en slagteriarbejder, inden ”rengøringsarbejdet” begynder, hvorefter Burian til slut hejses ned igen.

Bedst som man tror, at det hele er slut, så er det skam ikke slut alligevel! DF’eren Cheanne Nielsen, der sidste år blev anmeldt for racisme, men hvor statsadvokaten afviste sagen, da han vurderede at den ikke var omfattet af racismeparagraffen, kommer ind og får ordet. Man kan være enig eller uenig med både forestillingens ”Rocky” og/eller med Cheanne Nielsen, men hendes opfattelse kan være lige så rigtig som din og min. Både hun og ”Rocky” har ret på hver sin måde.

Men! Svarene gives ikke i forestillingen, så du er nødt til selv at tænke, tage stilling og agere. Men kan man det, og kan man forandre? Det må tiden vise.

Og tag så ind og se forestillingen. Den vil være en øjenåbner både for ”den venstreorienterede elite”, den anden ”fløj” og alle os andre. Forestillingen er stærk, intens, provokerende og ikke mindst tankevækkende. ’Rocky!’ viser os, at teatret kan meget mere end at underholde – det kan også udfordre os på alle leder og kanter.

 

Husets Teater, Halmtorvet 9, 1700 København V

Spilleperiode: 16. september-14. oktober 2017

Set den 23. september 2017

Fotos: Henrik Ohsten Rasmussen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

http://www.husetsteater.dk/forestillinger/rocky/

 

Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod

Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod