Anmeldelse: Energi, Parkteatret

By: Minna Højholt
On: 14. marts 2025

Af Minna Højholt

Energi er en yderst vellykket ungdomsforestilling, der er lige til at smide på pensum i samfundsfags-, dansk-, historie- eller fysikundervisningen. Den formidler et spændende og kompliceret emne gennem et medrivende og rørende persondrama i en god tekst leveret af et stærkt hold.

Spørgsmålet om atomkraft som fremtidens energikilde, der er begyndt at vende tilbage på den offentlige dagsorden, udfoldes i fortællingen om den unge ingeniør Niels (spillet af Niels Anders Manley), der i 1980’erne får ansvaret for at lede et nyt energiprojekt på kraftværket i Kyndby. Han er lidt for optaget af sit arbejde og sin videnskab til at udvise tilstrækkelig forståelse for sin kone Maries (Ludmilla Faber Striim) ønsker og udfordringer, og til at kunne forstå eller forudsige den store folkelige modstand mod atomkraft, der til sidst tager livet af hans projekt. Marie støtter ham, men er også skeptisk og fascineres af den karismatiske aktivist Rolf (Clint Ruben), der står i spidsen for den lokale nej-bevægelse.

Images from the play “ENERGI” at Parkteatret showing actors: Ludmilla Faber Striim, Niels Anders Manley & Clint Ruben

Både Niels og Rolf er skråsikre og bedrevidende og vil gerne overbevise alle om, at deres synspunkt er det eneste rigtige, men gennem Marie får publikum lov at se spørgsmålet fra flere sider. Nej-kampagnen fremstilles som uoplyst og følelsesbaseret, men forestillingen lader også folkeopstanden og den smittende, opløftende energi, det at demonstrere sammen kan give, få plads, og giver Niels et tiltrængt stik af tvivl med ulykken på Three Mile Island-atomkraftværket i USA i 1979.

Der er desuden et rammelag i fortællingen med en tilbagevendende scene på Kyndbyværket en stormfuld aften mange år senere, hvor historien om Niels og Marie trevles op af den lokale vagt overfor en ingeniør, der er fanget i stormen. Det er et godt greb og en struktur, man særligt kender fra film og TV, hvilket gør grebet ekstra velvalgt til målgruppen. Fortællingen tager lidt en drejning til sidst og bliver måske lige voldsom nok i sin slutning, men det er samtidig imponerende, at forestillingen får etableret og afrundet en så helstøbt historie på blot en time og tyve minutter.

Skuespillerne står klar på scenen og tager imod publikum, når vi kommer ind i salen, men efter forestillingens start går der lige lovlig lang tid, før den fjerde væg for alvor bliver brudt. Den direkte henvendelse til tilskuerne blev lidt en overraskelse, når man gennem de første scener havde vænnet sig til at være en flue på væggen, men fungerer rigtig godt, når vi først har omstillet os til det. Publikumshenvendelsen kulminerer i særdeles vellykket og oplagt inddragelse i borgermøde-scenen, hvor tilskuerne får lov at være de frustrerede borgere, der bombarderer den mere og mere desperate ingeniør med spørgsmål. Det er simpelt, effektivt og velafbalanceret.

De tre skuespillere har alle et enormt godt tag i deres karakterer og formår at skildre skarptskårne stereotyper på empatisk og nuanceret vis, hjulpet godt på vej af Anna Skovs velskrevne tekst og Johan Sarauws præcise iscenesættelse. Vi lever os ind i personerne, deres kvaler, tvivl, håb og drømme, og et stort politisk og videnskabeligt spørgsmål bliver gjort nærværende og håndgribeligt.

På trods af dette er forestillingen ikke bleg for at gå ind i det naturvidenskabelige, og gennem Niels’ entusiasme lærer publikum lidt om kernekraft, der gør det lettere at forstå hvorfor, det er så svært at forstå. Hans energiske opremsning af radioaktive grundstoffer hen over stemningsfuld lyd og video tydeliggjorde, at emnet og dets skoleformidling er taget alvorligt, uden at det er på bekostning af kunsten.

Scenografien er simpel og centreret omkring et lærred, der kunne være både et ur, et vindue eller en slags portal, og som udgør en dynamisk og medfortællende baggrund, hvorpå der projiceres videoillustrationer. Konceptet med levende tegninger, der bygger verdener op og til sidst piller dem ned igen, er effektfuldt og enkelt, og gør sammen med lyddesignet hvert moment af forestillingen sanseligt mættet.

Det visuelle udtryk er indimellem lidt rodet, men på en åben og upoleret måde. Vi får lov at se bagscenerod og kostumeskift i baggrunden (hvilket distraherer en anelse, når et af kostumerne er en refleksjakke), og spillerne kommer ofte ud i salen i en aktiv brug af rummet. Det er skønt at få skuespillerne tæt på og hele salen i spil, og forestillingen er præget af nærvær og intensitet. Det komplekse og aktuelle emne kommer generelt godt ud over scenekanten i en dynamisk iscenesættelse med skarpe overgange, god timing og ingen spild af hverken tid, rum eller energi.

Parkteatret, Jernbanegade 41, 3600 Frederikssund

Spilleperiode: 11.-23. marts 2025

Turné i perioden 4. marts-6. april 2025

Set den 12. marts 2025

Foto: Cæciliie P.V. Pedersen

Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:

https://www.parkteatret.dk/teater/forestillinger-shows/energi

Medvirkende: Ludmilla Faber Striim, Niels Anders Manley og Clint Ruben

Dramatiker: Anna Skov

Iscenesætter: Johan Sarauw

Scenograf og lysdesigner: Mikkel Magnus Olsen

Lyddesigner: Simon Brinck