Anmeldelse (re-anmeldelse): Blixen, Det Kongelige Teater
Af Henriette Devantier
Nationalforfatteren Karen Blixen er udødelig. Hendes litteratur er evig relevant, og hendes menneskeskæbne fortsætter med at fascinere. Endnu engang er der premiere på balletten Blixen af koreograf Gregory Dean. Da balletten havde urpremiere i 2019, var Ungt Teaterblod på pletten. Anmeldelsen fra 2019 kan du læse her.
Denne opsætning af Blixen fremstår ved første øjekast identisk med den forrige opsætning, men den har alligevel været under behandling endnu engang. Det har givet balletten et mere helstøbt og gennemarbejdet resultat. Der er foretaget nogle kloge ændringer, og det klæder forestillingen at tage stilling.
Karen Blixen kendes blandt andet for sit liv i Kenya i Afrika, hvor hun drev en kaffefarm med sin daværende mand Bror Blixen midt i en kolonitid. Karen Blixen og hendes engelske venner havde mange fantastiske oplevelser i Kenya, men det var på ryggen af nogle mennesker, hvis land var blevet taget fra dem med vold. Denne reviderede opsætning af Blixen gør op med den stereotype og ansigtsløse iscenesættelse af det lokale folk. Man er heldigvis blevet mere opmærksom siden urpremieren i 2019.
I stedet var der gjort plads til flere facetter af Blixens tjener Farah, der denne aften blev danset af Sebastian Pico Haynes. Fremfor blot at være tjener, blev Farah til menneske, der virkeliggjordes af en nuanceret koreografi og mere scenetid. Haynes var den rette mand til jobbet. Han løftede rollen som Farah, der bidrog positivt til en mere facetteret fremstilling af livet i Afrika.
Det er ikke litteraten Karen Blixen, der er centrum for balletten. Det er derimod mennesket Karen Blixen, vi bliver præsenteret for – en menneskeskæbne fra barndom til død. Det ærlige portræt af forfatterlegenden fik solist Astrid Elbo denne aften lov til at prøve kræfter med i sin rolle som Karen. Hun dansede en distanceret Karen Blixen i sin egen verden med sin egen verdensorden, mens hun samtidig videreførte overgangen fra barnlig naivitet til udspekuleret mystik. Elbo blev til Blixen i kraft af kontraster. Hun fremstod på en og samme tid god og ond, sexet og skræmmende samt yndig og kraftfuld. Hun formåede at levendegøre den mystiske Karen Blixen-myte i sit portræt af en helstøbt kvinde. Karen Blixen havde bestemt sine torne. Hun var fejlbarlig, og det er netop det, der gør denne repræsentation af hende fuldendt.
Balletten Blixen er en kæmpe mundfuld – heldigvis! Bare tænk hvor mange mennesker, steder og situationer, der præger dit liv. Hele det persongalleri, de skæbnesvangre steder og essentielle situationer i Karen Blixens liv har Gregory Dean flettet sammen til et hele. Han er lykkedes med at samle essensen af Blixens liv til en overvældende men dog stringent fortælling.
Persongalleriet er stort, men alligevel er der en kerne af personer, der er gennemgående for Blixens liv. Hendes far (Marcin Kupinski), kusine (Stephanie Chen Gundorph), eksmanden Bror Blixen (Mathieu Rouaux) og hendes store kærlighed piloten Denys Finch Hatton (Ryan Tomash) går igen i alle Karen Blixens livstadier i balletten. Alle sætter de deres aftryk på hendes liv, men den mest prominente livsledsager bliver nu i sidste ende djævelen, som hun tidligt i livet indgår en pagt med. Djævelen blev koldt og nøgternt danset af Andreas Kaas ved denne søndagsforestilling. Fra Blixens første møde med djævelen ved faderens selvmord og til hendes egen vej ind i efterlivet er djævelen hende en tro følgesvend. Blixen er i konstant udvikling gennem livet, og pagten mellem hende og djævelen bliver mere og mere altoverskyggende. Langsomt forandrer hun sig til djævelen selv. Sammensmeltningen er total, da hun på kanten til døden står hun iført det samme sæt tøj som djævelen.
Det er en stor opgave at iscenesætte et helt liv, og så endda Karen Blixens liv, som er så kendt, og som mange har holdninger til. Koreografen Gregory Dean har i samarbejde med blandt andet scenograf og kostumedesigner Jon Morrell, Karen Blixen-konsulenter og Den Kongelige Ballets dansere skabt et ærligt portræt af et menneskeliv, der både byder på lys og mørke. I denne opsætning, der har udviklet sig siden den første premiere, har der været tid til at tænke over både moralske aspekter i fortællingen om Karen Blixen, såvel som der er gjort plads til flere detaljer om legenden og mystikeren Karen Blixen, der efter min holdning var i en liga for sig.
Det Kongelige Teater, Operaen, Store Scene, Ekvipagemestervej 10, 1438 København K
Spilleperiode: 24. september-3. november 2022
Set den 25. september 2022
Fotos: Henrik Stenberg
Lyst til at købe en billet? Læs nærmere her:
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20222023/ballet/blixen?section=top
Medvirkende: Astrid Elbo, Andreas Kaas, Marcin Kupinski, Camilla Ruelykke Holst, Mathieu Rouaux, Stephanie Chen Gundorph, Ryan Tomash, Sebastian Pico Haynes, Emerson Moose, Joscelyn Dolson m.fl. (denne aften – flere forskellige hold) samt Det Kongelige Kapel
Koreografi: Gregory Dean
Musik: Claude Debussy
Orkestreret og arrangeret af: Martin Yates
Scenografi og kostumer: Jon Morrell
Lysdesign: Jesper Kongshaug
Videodesign: Adam Ryde Ankarfeldt
Dirigent: Robert Houssart
Varighed: Ca. 2 timer og 50 minutter inkl. 2 pauser
Følg os på Facebook:
https://www.facebook.com/ungtteaterblod
Følg os på Instagram:
@ungt_teaterblod